Landsskatteretten: Skattepligt af fri bolig og maskeret udbytte til hovedanpartshaver

Klageren påstod, at der ikke skulle ske beskatning af fri bolig, da ejendommen kun blev brugt som lager og garage for selskabet, og hovedbygningen ikke havde været brugt til bebølse. Det blev anført, at folkeregistertilmeldingen var en fejl, og at klageren de facto boede i et erhvervslejemål. Klageren henviste til, at vandforbrug kunne dokumentere manglende bebølse, og at elforbrug skyldtes elopvarmning af erhvervsbygninger, da pillefyret ikke blev passet. Desuden blev det anført, at huset var i en stand, så det ikke var umiddelbart bebøligt, og at naboer og postvæsenet kunne bevidne manglende bebølse.

Maskeret udbytte

SKAT havde anset klageren for skattepligtig af maskeret udbytte på 49.744 kr. for indkomståret 2007, bestående af følgende udgifter, som selskabet havde afholdt:

• Fartbøde på 500 kr.
• Billeje på 8.090 kr. fra [virksomhed2] for en rejse til [udl-by1] og [udl-by2].
• Restaurationsudgifter på i alt 6.909,56 kr. ekskl. moms, hvor dokumentationen manglede oplysninger om modtager og anledning.
• Småanskaffelser på i alt 27.152,76 kr. ekskl. moms, herunder et TV, en køkkenmaskine, madrasser og træningsmaskiner.

SKAT argumenterede for, at disse udgifter var afholdt i klagerens private interesse og derfor skulle beskattes som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A. Klageren påstod, at der ikke skulle ske forhøjelse med maskeret udbytte. Klageren medgav, at fartbøden ikke var fradragsberettiget. Vedrørende billeje blev det anført, at udgiften var afholdt af en ansat medarbejder i forbindelse med et erhvervsmæssigt arrangement. Restaurationsudgifterne blev forklaret som bespisning af medarbejdere i forbindelse med over-/ekstraarbejde, og det blev anført, at de originale fakturaer med antal deltagere var indsendt. Småanskaffelserne (TV, køkkenmaskine, madrasser, træningsmaskiner) blev alle anført som indkøbt til brug for medarbejderne i virksomheden og placeret på selskabets adresse, og dermed fradragsberettigede driftsudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri bolig og maskeret udbytte for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

Fri bolig

Landsskatteretten fandt, at klageren havde haft rådighed over ejendommen på [adresse2], [by2], og at det er rådigheden, og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b og Ligningsloven § 16, stk. 9. Der var ikke fremkommet indvendinger mod SKATs talmæssige opgørelse af værdien af den fri bolig. Klagerens argumenter om, at ejendommen ikke var bebølig, og at folkeregisteradressen var en fejl, blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for, at rådigheden var afskåret.

Maskeret udbytte

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om maskeret udbytte. Med henvisning til Landsskatterettens kendelse i selskabets sag (j.nr.: 10-01196) blev det fastslået, at de omhandlede udgifter – fartbøde, billeje, restaurationsudgifter og småanskaffelser – blev anset for afholdt i hovedanpartshaverens private interesse. Derfor kunne selskabet ikke fradrage udgifterne, og klageren skulle beskattes af beløbene som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klageren var direktør og ultimativ ejer af selskaberne [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] ApS. SKAT indledte kontrol i 2009, hvilket førte til varsling af ændret skatteansættelse den 6. april 2011. Klageren fik udsat fristen for indsigelse, og SKAT traf afgørelse den 22. juni 2011.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at selskabernes økonomiske situation (begrænsede likvider og store forpligtelser) havde skabt en kultur med kortsigtede indkøbsløsninger, hvilket skulle retfærdiggøre de afholdte udgifter. Han henviste til Statsskatteloven § 6 for fradragsret for erhvervsmæssige udgifter. Specifikt for fri bil og fri bolig argumenterede klageren, at disse aktiver ikke var til hans private rådighed, men udelukkende tjente erhvervsmæssige formål (f.eks. overnatning for chauffører i lejligheden og tilkaldevagt for bilen). For maskeret udbytte hævdede klageren, at indsætninger på bankkontoen stammede fra privat opsparing. Klageren gjorde desuden gældende, at SKATs ændring for indkomståret 2006 var ugyldig, da den var foretaget efter den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og at betingelserne for suspension i Skatteforvaltningsloven § 27 ikke var opfyldt.