Landsskatteretten: Skattepligt af udbetalinger fra SMBA-selskab til udenlandsk garantimedlem

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt en klager, bosiddende i Thailand, og/eller dennes thailandske selskab, [virksomhed1] Ltd., er begrænset skattepligtig af overskudsandele modtaget fra et dansk SMBA-selskab, [virksomhed2] SMBA. Skatterådet havde oprindeligt besvaret spørgsmålene bekræftende, idet de anså udbetalingerne som vederlag for sikkerhedsstillelse, der var omfattet af Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 4 for personen og Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a for selskabet.

Selskabets struktur og Skatterådets begrundelse

Det danske SMBA-selskab er stiftet med garantimedlemmer og aktionærmedlemmer. Garantimedlemmerne hæfter personligt for 100.000 kr. af selskabets gæld og modtager 90 % af årets overskud, fordelt ligeligt. De har ingen andel i selskabets formue ved udtræden eller likvidation. Aktionærmedlemmerne hæfter ikke, kan betale et indskud, og kan maksimalt oppebære 10 % af overskuddet. Kun aktionærmedlemmer har stemmeret, og likvidationsprovenu tilfalder dem i forhold til indskudt kapital. Garantiindbetalingerne er fremmedkapital, der skal tilbagebetales.

Skatterådet mente, at udbetalingerne var vederlag for sikkerhedsstillelse og henviste til praksis, der sidestiller indkomster fra en virksomhed, som modtageren ikke er aktuel ejer af, men som er beregnet som en andel af overskuddet. Skatterådet fandt, at der ikke var krav om, at modtageren skulle være medejer eller tidligere medejer for at være begrænset skattepligtig.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 4 kun omfatter udenlandske personvirksomheder, der driver virksomhed i Danmark via fast driftssted, eller som via ejerskab til en dansk personvirksomhed (I/S, K/S eller P/S) deltager i en dansk personvirksomhed med fast driftssted. Passussen "fra en sådan virksomhed" skulle referere til virksomheder nævnt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1-3, som afleder fast driftssted for en udenlandsk person eller personvirksomhed. Det blev fremhævet, at deltagelse i danske aktieselskaber, anpartsselskaber eller SMBA-selskaber ikke statuerer fast driftssted for udenlandske personer. Klageren henviste til lovforarbejder, der understregede, at bestemmelsen kun skulle udnytte DBO-tildelt beskatningsret fuldt ud, men ikke gå videre. Hvis et dansk SMBA-selskab udreder ydelsen, ville Danmark kun have beskatningsret, hvis ydelsen kunne kvalificeres som rente, royalty eller udbytte, hvilket loven eksplicit udelukker for de løbende ydelser. For selskaber (spørgsmål 2) argumenterede klageren tilsvarende, at modtageren skulle have medejerskab eller tidligere medejerskab, eller drive virksomheden direkte via fast driftssted, og at den udbetalende virksomhed ikke måtte være en selvstændig juridisk enhed.