Ægtefælle til hovedanpartshaver beskattet af fri bil trods påstået fravalg

Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en kvinde, der var ansat i en koncern, hvor hendes ægtefælle var hovedanpartshaver. Klageren blev i 2008 standset af SKAT under privat kørsel i en af koncernens varebiler. SKAT konstaterede, at hun ikke blev beskattet af fri bil for årene 2005-2007 og kun delvist for 2008, selvom der i koncernen var flere biler, som ikke var tildelt specifikke medarbejdere.

Klageren argumenterede for, at hun bevidst havde fravalgt fri bil i perioden, da hun og ægtefællen boede tæt på arbejdspladsen og kunne køre sammen. Hun anførte, at de ubenyttede biler var "standby" til erhvervsmæssige formål, og at hun kunne låne sin mands firmabil ved behov. Hun mente, det var urimeligt at blive beskattet, da hun som lønmodtager havde ret til at frasige sig godet.

Skatteankenævnet og SKAT fastholdt beskatningen. De lagde vægt på, at klageren som ægtefælle til hovedanpartshaveren havde en skærpet bevisbyrde for at afkræfte formodningen om privat rådighed. Denne bevisbyrde var ikke løftet, da der ikke forelå kørselsregnskab, og klageren ikke skriftligt havde fraskrevet sig råderetten. Det faktum, at familien ikke ejede en privat bil, og at hun blev observeret i privat kørsel, understøttede afgørelsen. Beskatningen blev fastsat til mindstesatsen på 40.000 kr. årligt for 2005-2007 og en supplerende beskatning for 2008, så den dækkede hele året.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattemyndighedernes afgørelser for indkomstårene 2005-2008.

Retten lagde til grund, at beskatning af fri bil sker efter Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4, jf. Statsskatteloven § 4. Det er rådigheden over bilen til privat brug, der udløser beskatningen, ikke den faktiske anvendelse.

Landsskatteretten var enig med skattemyndighederne i, at klageren skulle sidestilles med en hovedanpartshaver. Dette skyldtes hendes ægteskabelige forhold til selskabets direktør og hovedanpartshaver samt hendes ansættelse i koncernen. Som følge heraf påhvilede der hende en skærpet bevisbyrde for at afkræfte formodningen om, at en af selskabets biler havde stået til hendes private rådighed. Der blev henvist til retspraksis, herunder SKM 2003.154 og TfS1999.919.

Da klageren ikke havde fremlagt et detaljeret kørselsregnskab eller på anden vis afkræftet formodningen for privat rådighed, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for beskatning af fri bil var opfyldt for alle de pågældende år. Retten stadfæstede derfor de påklagede ansættelser.