Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en uddannet klinisk diætist, der i marts 2021 søgte en stilling på et bo- og aktivitetstilbud i en dansk kommune. Klageren deltog i en ansættelsessamtale, men modtog dagen efter et telefonisk afslag på sin ansøgning. Tvisten opstod som følge af de begrundelser, der blev givet i forbindelse med afslaget, herunder drøftelser om klagerens fysiske tilstand.
Efter afslaget anmodede klagerens fagforening om en redegørelse fra kommunen. Kommunen oplyste, at afslaget primært var baseret på en vurdering af kompetencer, og at den valgte kandidat havde mere relevant pædagogisk erfaring. Dog fremgik det også af sagens akter, at klagerens fysiske formåen og overvægt var blevet drøftet:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om klagerens overvægt kunne karakteriseres som et handicap i lovens forstand, og om kommunens fokus på hans fysik i ansættelsesprocessen udgjorde ulovlig direkte forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klageren ikke var blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på definitionen af handicapbegrebet, som det fortolkes i overensstemmelse med EU-retten. For at en tilstand kan anses som et handicap, skal der være tale om en langvarig begrænsning, der hindrer personen i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre.
| Kriterium |
|---|
| Vurdering i sagen |
|---|
| Eksistens af handicap | Klageren oplyste selv, at han ikke anså sin vægt som en hindring for arbejdet. |
| Lægelig dokumentation | Lægeerklæringen bekræftede, at overvægten ikke var diskvalificerende for hans arbejdsindsats. |
| Konklusion på handicap | Da der ikke var påvist funktionsbegrænsninger i relation til arbejdslivet, blev klageren ikke anset for at have et handicap i lovens forstand. |
Da klageren ikke blev anset for at have et handicap på ansøgningstidspunktet, kunne reglerne om delt bevisbyrde i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7a ikke finde anvendelse til fordel for klageren. Nævnet fandt det derfor ikke godtgjort, at der var sket ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med afslaget på stillingen. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Social- og Boligministeriet
Sagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en stilling som pedel ved et plejehjem i vinteren 2010. I sin ansøgning gjorde klageren udtrykkeligt opmærksom på, at han ønskede at benytte sig af reglerne om fortrinsadgang for personer med handicap til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere.
Institutionen, der modtog ca. 1200 ansøgninger til den ledige stilling, indkaldte ikke klageren til en jobsamtale. Stillingen blev efterfølgende besat til anden side, og klageren modtog et standardafslag. Klageren rettede herefter henvendelse til Beskæftigelsesankenævnet, som vurderede, at institutionen — i egenskab af at være en offentlig arbejdsgiver — ikke havde overholdt reglerne i . Beskæftigelsesankenævnet fandt, at der var sket et brud på pligten til at indkalde klageren til en personlig samtale samt pligten til at forhandle med jobcenteret.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.
En ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.
Klageren gjorde gældende, at den manglende overholdelse af reglerne om fortrinsadgang udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Han anførte, at han opfyldte de formelle krav til stillingen, og at det var en skærpende omstændighed, at han selv havde gjort opmærksom på sine rettigheder.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener at brud på samtalepligten direkte medfører forskelsbehandling. Han har søgt over 1000 stillinger uden held og kræver en afskrækkende godtgørelse. |
| Indklagede | Anførte at klagerens akademiske baggrund ikke matchede de ønskede håndværksmæssige kvalifikationer. Man valgte en uddannet håndværker til stillingen. |
Arbejdsgiveren forsvarede sig med, at afvisningen skyldtes en konkret vurdering af klagerens kvalifikationer i forhold til stillingens krav om vedligeholdelses- og reparationsarbejde. De mente ikke, at klagerens erfaring som ejendomsinspektør eller hans akademiske uddannelse var lige så relevante som de kompetencer, den valgte kandidat besad.
Sagen omhandler en uddannet fysioterapeut, der søgte en ledig stilling i et kommunalt træningscenter. Vedkommende blev i...
Læs mereSagen omhandler en 39-årig mand, uddannet cand.mag. i historie og medievidenskab, der søgte en tidsbegrænset stilling so...
Læs mere