Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Varde Kommunes afgørelse fra den 27. november 2024 om ikke at foretage en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 24.01.L13. Lokalplanen har til formål at modernisere et eksisterende kulturhus og muliggør nedrivning af bebyggelse, herunder en bevaringsværdig bygning.
En lokal forening har klaget over afgørelsen med flere begrundelser:
Klageren anmodede den 20. juni 2025 om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning. Formålet var at forhindre, at der blev givet tilladelse til nedrivning af den bevaringsværdige bygning, mens klagesagen blev behandlet af Planklagenævnet.
Planklagenævnet afviser at tillægge klagen opsættende virkning. Nævnet vil tage stilling til selve klagen på et senere tidspunkt.
En klage over en screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven følger klagereglerne i planloven, jf. Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1. Hovedreglen i sager, der behandles efter planloven, er, at en klage ikke har opsættende virkning, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 1.
Planklagenævnet kan undtagelsesvist beslutte at tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige grunde taler for det, jf. Lov om Planklagenævnet § 7, stk. 3 og Planlovens § 60 a, stk. 3. Dette forudsætter normalt, at det er overvejende sandsynligt, at der er sket en væsentlig overtrædelse af lovgivningen.
Planklagenævnet finder ikke, at klageren har påvist forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at der er sket en væsentlig lovovertrædelse. Nævnet bemærker, at det forhold, at et projekt potentielt kan realiseres under klagesagens behandling, er en almindelig omstændighed og ikke i sig selv en særlig grund til at give opsættende virkning.
Nævnet understreger, at en eventuel realisering af projektet, mens klagesagen verserer, sker på bygherres egen risiko. Afgørelsen om opsættende virkning foregriber ikke den endelige afgørelse i sagen.
Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.

Sagen omhandler Esbjerg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 01-090-0004, benævnt "Rørkær, Blandet bebyggelse ved A1, A2, A3 og A4, Esbjerg", samt kommunens screeningsafgørelse om, at lokalplanen ikke krævede en miljøvurdering. Kommunen offentliggjorde screeningsafgørelsen den 29. marts 2017 og vedtog lokalplanen endeligt den 9. oktober 2017. Flere naboer til planområdet og en lokalafdeling af Danmarks Naturfredningsforening indgav klager til Planklagenævnet over begge afgørelser.
Lokalplanområdet, der dækker cirka 1,3 hektar i Esbjerg bymidte, er beliggende i byzone og den kystnære del af byzonen. Området bestod primært af tidligere erhvervsejendomme. Formålet med lokalplanen var at omdanne området til et nyt kvarter med blandede bydelscenterfunktioner, herunder boliger, erhverv, butikker og hotel. Lokalplanen muliggjorde byggeri i op til 18 etager.
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Lokalplanen fastsatte bestemmelser om, at facader skulle udføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke overskrides, og at varegård samt vareindlevering skulle afskærmes og overdækkes for at overholde støjgrænser mod naboer. Desuden skulle det dokumenteres, at indendørs og udendørs støjniveau overholdt grænseværdierne, før ny bebyggelse tages i brug. Lokalplanen aflyste desuden den tidligere lokalplan nr. 139 inden for området.
Esbjerg Kommune traf afgørelse om, at lokalplanen ikke var omfattet af krav om udarbejdelse af en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven. Screeningen vurderede forskellige miljøparametre:
Klagerne anførte en række punkter, herunder inhabilitet hos byrådsmedlemmer, utilstrækkelig vurdering af bilag IV-arter, støj-, skygge- og refleksionsgener, forurening, indbliksgener og vindforhold. De bestred også lokalplanens overensstemmelse med kommuneplanen og ældre planer, anførte usaglige hensyn, mangler i sagens grundlag og utilstrækkelig inddragelse af høringssvar. Endvidere mente klagerne, at byggeriet stred mod Planlovens § 15 a, stk. 1 vedrørende støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer, og at planlægningen for butikker ikke opfyldte kravene i Planlovens § 16, stk. 6.

Vejle Kommune traf den 27. februar 2019 en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af f...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Svendborg Kommunes screeningsafgørelse af 12. oktober 2018, hvor kommunen besluttede, at d...
Læs mere