Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en tidligere studentermedhjælper, der i perioden 2007 til 2009 var ansat i en IT-supportfunktion hos en større virksomhed. Klageren, der er født i 1983, rejste krav om forskelsbehandling baseret på etnicitet, handicap og alder som følge af sine ansættelses- og lønvilkår.
Klageren indgik i et team med tre andre studentermedhjælpere. To af disse havde en anden etnisk baggrund end dansk, mens den tredje havde et handicap. Klageren anførte, at han modtog den laveste løn i gruppen, på trods af at opgaverne var identiske. Han mente derfor at have været udsat for "omvendt diskrimination", fordi han hverken tilhørte en etnisk minoritet eller havde et handicap.
Da de øvrige studerende stoppede, blev klageren flyttet til en gruppe af fuldtidsansatte specialister. Her udførte han ifølge eget udsagn de samme opgaver som de fastansatte og opnåede de samme faglige certificeringer, men blev fortsat aflønnet efter en lavere studentersats. Klageren mente, at dette var udtryk for aldersdiskrimination.
De centrale spørgsmål i sagen omfattede:
Indklagede bestred alle påstande og anførte, at lønnen blev fastsat individuelt efter kvalifikationer og uddannelsesniveau. Virksomheden oplyste desuden, at klageren selv havde opsagt sin stilling.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Nævnet vurderede, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling.
Kortlægning af omfanget af sager i perioden 2009–2014.



Sagen omhandler en mandlig medarbejder, der var ansat i en global virksomhed fra 2009 til 2012, først som studentermedarbejder og senere i en tidsubegrænset stilling som Global Rewards Assistant. Klageren rejste en række kritikpunkter vedrørende sine ansættelsesvilkår sammenlignet med kolleger, herunder særligt i forhold til løn, bonusordninger og personalegoder.
Klageren startede på 15 timer om ugen, hvilket senere blev sat op til 30 timer og til sidst 37 timer. Han anførte, at han udførte samme opgaver som en tidligere kvindelig kollega, men til en væsentlig lavere løn. Derudover påpegede han:
Når alle skal arbejde længere, rammer det skævt. Hvis vi ikke tager hånd om de nedslidte medarbejdere, kan en stigende pensionsalder forstærke uligheden, skriver Helle Holt og Mona Larsen.
Aktivitetsparate borgere med og uden løntimer er ikke så forskellige fra hinanden, når man ser på fx historisk tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhedshistorik eller diagnoser. Det peger på, at løntimer er relevant for en bred gruppe borgere.
I slutningen af 2011 rettede klageren henvendelse til ledelsen angående sine tanker om forskelsbehandling og mobning. Kort efter blev han sygemeldt. I januar 2012 modtog han en skriftlig advarsel, der indeholdt kritik af flere punkter:
| Punkt i advarslen | Beskrivelse |
|---|---|
| Fraværsregistrering | Manglende registrering af sygdom, ferie og afspadsering. |
| Sygemelding | Krav om telefonisk sygemelding direkte til lederen. |
| Arbejdets kvalitet | Utilfredshed med opgaveløsning og overholdelse af deadlines. |
| Datahåndtering | Kritik af, at klageren havde indhentet stamdata om kollegers løn. |
Klageren mente, at advarslen var proforma og et forsøg på at presse ham ud, efter han havde klaget over forskelsbehandling. Han anførte desuden, at han var blevet udsat for en aggressiv adfærd fra sin leder, hvilket var årsagen til hans sygemelding med stress og depression.

Sagen omhandler en 59-årig franskuddannet lærer af jødisk herkomst, der i august 2012 blev ansat som årsvikar ved et VUC...
Læs mere
Sagen omhandler en 42-årig mand, der søgte en stilling som lærling hos et havneselskab efter at have læst et stillingsop...
Læs mere