Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en politibetjent, der efter en alvorlig arbejdsulykke i 2003 pådrog sig en blivende skulderskade med smerter og nedsat bevægelighed til følge. Som konsekvens af skaden overgik han fra operativ tjeneste til administrativt arbejde med fokus på planlægning og logistik i forbindelse med udsendelse af udlændinge.
I 2008 indgik politiledelsen og den lokale personaleforening en aftale om særlig lokalløn. Aftalen indebar et funktionstillæg på mellem 10.000 og 20.000 kr. årligt til medarbejdere, der deltog i ledsagede udsendelser af udlændinge (rejselisten). For at blive optaget på denne liste blev der opstillet en række krav, herunder:
Klageren gjorde gældende, at det var udtryk for forskelsbehandling pga. handicap, at han var afskåret fra tillægget. Han argumenterede for, at hans administrative arbejde med logistik og planlægning burde tillægges samme værdi som selve udsendelsesopgaven. Han anførte desuden, at de sikkerhedsmæssige risici ved udsendelserne var overdrevne, og at arbejdet foregik under ordnede forhold.
Indklagede afviste påstanden og anførte, at tillægget var et objektivt begrundet ulempetillæg for særligt belastende vilkår. De lagde vægt på, at medarbejdere under udsendelser skal være fuldt tjenestedygtige for at kunne håndtere udlændinge, der fysisk modsætter sig udsendelse, af hensyn til både sikkerheden og de øvrige passagerer i flyet. De bestred ikke værdien af klagers logistikarbejde, men fastholdt, at det ikke indebar de samme særegne belastninger som de operative rejseopgaver.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke forelå ulovlig forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1.
Et flertal i nævnet vurderede indledningsvist, at klagerens skulderskade udgjorde et handicap i lovens forstand, da funktionsnedsættelsen afskar ham fra at udføre operative funktioner. Nævnet fandt herefter:
Nævnet afviste ligeledes, at klageren i sin nye administrative funktion havde krav på samme tillæg som de rejsende kolleger efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Der var ikke påvist omstændigheder, der tydede på, at det administrative logistikarbejde og den operative udsendelsestjeneste kunne anses for arbejde af samme værdi i relation til udmøntningen af dette specifikke funktionstillæg.
| Vurderingstema | Resultat | Begrundelse |
|---|---|---|
| Handicapstatus | Ja (flertal) | Blivende fysisk funktionsnedsættelse |
| Indirekte forskelsbehandling | Sagligt begrundet | Sikkerhedshensyn ved magtanvendelse |
| Lige løn for samme værdi | Ikke godtgjort | Forskellige belastningsgrader og vilkår |
Indklagede blev derfor frifundet, da praksis ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.

Sagen omhandler en 56-årig politiassistent, der har været ansat i politiet siden 1977. Siden 1999 har klageren været ansat i et fuldtidsfleksjob med en ugentlig arbejdstid på 18 timer grundet en arbejdsskade i venstre skulder. Skaden medførte en varig funktionsnedsættelse med smerter og nedsat finmotorik, hvilket betød, at han var fritaget for operative, konfronterende politiopgaver.
I 2007 blev klageren ansat som alarmoperatør på en 112-central, hvor han varetog skifteholdsvagter og modtog positive evalueringer for sine faglige og personlige kompetencer. I 2011 besluttede Rigspolitiet at reducere antallet af alarmcentraler fra syv til to, hvilket nødvendiggjorde en genansættelsesproces for personalet. De nye stillinger indebar, at operatørerne udover alarmbetjening også skulle varetage ad hoc-opgaver for lokalpolitiet, såsom transporter, bevogtning i retten og forkyndelser.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
En omfattende evaluering foretaget af COWI for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser positive beskæftigelseseffekter for borgere med handicap.
Da klageren søgte en af de nye stillinger, blev han kontaktet af ledelsen, som ønskede at afklare, om han kunne arbejde på fuld tid. Politikredsen havde truffet en principbeslutning om ikke at ansætte personale på deltid eller fleksvilkår på den nye central. Begrundelsen var økonomiske rammer og logistiske udfordringer ved at dække vagtplanen og de supplerende operative opgaver.
Klageren gjorde gældende, at han var kvalificeret til jobbet, og at hans handicap ikke hindrede ham i at udføre operatøropgaven, som han allerede havde varetaget i flere år. Han påpegede desuden, at han tidligere havde udført mange af de nævnte ad hoc-opgaver, såsom sagsbehandling og skydeledelse.
| Emne | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Kvalifikationer | Har operatøruddannelse og årelang erfaring. | Søgte de bedst kvalificerede til en bredere opgaveportefølje. |
| Arbejdstid | 18 timer i fleksjob er foreneligt med 8-timers vagter. | Vanskeliggør tjenesteplanlægning og kræver ekstra ansættelser. |
| Handicap | Skulderskaden kræver blot ergonomiske hensyn. | Mente ikke, at lidelsen udgjorde et handicap i lovens forstand. |
| Alder | Forbigået til fordel for markant yngre ansøgere uden operatørerfaring. | Ansættelser skete ud fra en samlet vurdering af kompetencer. |

Sagen omhandler en kvindelig advokatsekretær, der efter to færdselsuheld i hhv. 2000 og 2002 pådrog sig alvorlige whipla...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig kontormedarbejder, der er ansat i et fleksjob i en kommune på grund af diagnosen fibromyalg...
Læs mere