Konkurrencefordrejning ved rumænsk miljøafgift på brugte biler: Fritagelse for tidligere ulovlige afgifter er i strid med artikel 110 TEUF

Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra Curtea de Apel Cluj, Rumænien, vedrørende foreneligheden af den rumænske miljømærkeafgift (taxa de mediu), indført ved regeringens hastedekret nr. 9/2013 (OUG nr. 9/2013), med artikel 110 TEUF om interne afgifter.

Hovedsagen blev anlagt af Vasile Budișan, som blev pålagt at betale miljømærkeafgiften ved indregistrering i Rumænien af et brugt motorkøretøj, der hidrørte fra en anden medlemsstat (Tyskland). Budișan mente, at den rumænske afgiftsordning skabte forskelsbehandling og dermed virkede beskyttende til fordel for nationale brugte køretøjer.

Det Centrale Problem

Miljømærkeafgiften blev pålagt alle importerede brugte køretøjer ved første indregistrering i Rumænien. Nationalt indregistrerede køretøjer blev også pålagt afgiften ved første registrering af ejendomsretten, medmindre der allerede var betalt en af de tidligere gældende, men EU-retsstridige, registreringsafgifter (såsom den særlige afgift eller forureningsafgiften), og denne tidligere afgift ikke var blevet tilbagebetalt.

Den forelæggende ret rejste tvivl om, hvorvidt denne fritagelsesordning var i overensstemmelse med EU-retten, idet den indirekte favoriserede nationale køretøjer, der havde betalt en ulovlig afgift, på bekostning af lignende importerede køretøjer, der skulle betale hele den nye miljømærkeafgift. Hvis den tidligere, ulovlige afgift skal tilbagebetales, er dens residualværdi i markedsværdien nul, hvorfor opkrævning af den fulde nye afgift på importerede biler skaber en ulige konkurrenceposition.

Domstolens afgørelse om afgiftsneutralitet

Domstolen fastslog, at artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats afgiftsordning, der indrømmer en fritagelse for en ny afgift til fordel for køretøjer, for hvilke der tidligere er erlagt en afgift, der er kendt uforenelig med EU-retten, og som endnu ikke er tilbagebetalt.

Domstolens ræsonnement var baseret på følgende punkter:

• Tidligere rumænske registreringsafgifter (f.eks. forureningsafgiften og den særlige afgift) er tidligere fastslået som værende uforenelige med artikel 110 TEUF.
• En afgift, der er uforenelig med EU-retten, skal betales tilbage. Muligheden for tilbagebetaling indebærer, at afgiftens størrelse ikke længere indgår som en restværdi i køretøjets markedsværdi. Den residuelle afgift for det nationalt indregistrerede køretøj skal derfor anses for at være nul.
• Når den residuelle afgift for det indenlandske køretøj er nul, men køretøjet fritages for den nye miljømærkeafgift, mens det importerede køretøj pålægges den fulde afgift, sker der en forskelsbehandling. Denne forskelsbehandling undergraver afgiftsneutraliteten og skaber en konkurrencefordel for de nationale brugte køretøjer.