Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler T, en danskfødt statsborger af afghansk oprindelse, som var tiltalt for grov vold begået i et fængsel mod medafsoneren F den 8. december 2018. Anklagemyndigheden krævede straf for vold i gentagelsestilfælde, jf. Straffeloven § 244, stk. 1 og Straffeloven § 247, stk. 1, samt ubetinget udvisning af Danmark.
Ifølge anklageskriftet skulle T have nikket F en skalle, tildelt ham adskillige knytnæveslag i ansigtet og maven, samt taget halsgreb på ham. T nægtede sig skyldig og forklarede, at han aldrig havde rørt F. Han mente, at F var upålidelig og upopulær blandt de indsatte.
Vidnet F forklarede, at uoverensstemmelsen startede under en gårdtur i fængslet. Da F trak sig tilbage til sin celle, fulgte T efter. Inde på cellen skubbede T F, nikkede ham en skalle på næsen (som flækkede) og slog ham 4-6 gange i hovedet og på kroppen. F’s forklaring blev understøttet af fotos og videooptagelser fra fængselsovervågningen.
T har et omfattende kriminelt register, især vedrørende personfarlig kriminalitet, og har tidligere været idømt samlet set mere end 7 års fængsel efter det fyldte 18. år. Han har fire gange tidligere modtaget betingede udvisninger.
Vedrørende tilknytning forklarede T, at han er født i Danmark, har dansk familie her, og kun taler lidt afghansk. Han har aldrig været i Afghanistan og ville have svært ved at klare sig der. Han havde dog en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet og ingen fuldført erhvervsuddannelse.
Landsretten stadfæstede byrettens skyldkendelse, men nedsatte straffen. Landsretten fandt, at tiltaltes forklaring om de personlige forhold ikke kunne føre til et frafald af udvisningspåstanden, da hensynet til at forebygge yderligere kriminalitet vejede tungest.
Landsretten fandt F's forklaring troværdig og sammenhængende og tiltrådte, at T var skyldig i vold. Ved strafudmålingen lagde Landsretten vægt på voldens karakter, tiltaltes markante forstraffe, og at forbrydelsen var begået under afsoning og i den forurettedes eget opholdsrum.
Landsretten fandt, at betingelserne for udvisning var opfyldt, jf. Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 32, stk. 4, nr. 4. Dette skulle vurderes sammenholdt med (proportionalitetsafvejning i henhold til internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8).
Landsretten bemærkede:
Tiltalte er, efter at han er fyldt 18 år, flere gange idømt længere fængselsstraffe og er samlet idømt mere end 7 års fængsel for personfarlig kriminalitet. Han er trods fire tidligere domme om betinget udvisning fortsat med at begå kriminalitet, og der er derfor risiko for, at tiltalte også fremover vil begå personfarlig kriminalitet.
Selvom T har en stærk personlig og kulturel tilknytning til Danmark og en svag tilknytning til Afghanistan, fandt Landsretten, at hensynet til offentlig orden og forebyggelse af kriminalitet var så tungtvejende, at det oversteg de hensyn, der talte imod udvisning. Landsretten stadfæstede derfor afgørelsen om:

En syrisk mand udvises af Danmark med et indrejseforbud i seks år efter gentagen personfarlig kriminalitet begået som mindreårig.



Sagen omhandler T, en pakistansk statsborger født og opvokset i Danmark, som var leder af bandegrupperingen Loyal to Familia (LTF). T var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 ved at have fremsat trusler om vold mod en politiassistent under dennes tjeneste i en visitationszone, samt for ulovligt ophold i landet i en periode, jf. Udlændingeloven § 59, stk. 2.
T’s handlinger i juli 2017 bestod i at pege på politiassistenten, udtale at han havde en ”smart attitude” og efterfølgende instruere tilstedeværende LTF-medlemmer i at ”Husk hans ansigt” og tage billeder, efterfulgt af udtalelser som ”Pas på din ryg”. Denne handling blev begået, mens T var i prøvetid efter en betinget udvisning idømt i 2015, som følge af tidligere grov voldskriminalitet.
En syrisk mand udvises af Danmark med et indrejseforbud i seks år efter gentagen personfarlig kriminalitet begået som mindreårig.
Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.
Anklagemyndigheden påstod ubetinget udvisning i 6 år og skærpelse af fængselsstraffen til omkring 3 måneder. De argumenterede for, at truslerne var særligt grove, da de blev fremsat af LTF’s leder i et bandemiljø med alvorlig kriminalitet, og at den aktuelle kriminalitet var begået i prøvetiden for den betingede udvisning, jf. Udlændingeloven § 24 b, stk. 3.
T påstod formildelse af straffen og fastholdelse af den betingede udvisning. Forsvaret fremhævede, at T var født og opvokset i Danmark, havde hele sin familie her, og kun havde begrænset tilknytning til Pakistan. En ubetinget udvisning ville ifølge T med sikkerhed være i strid med hans ret til privatliv i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, især da den aktuelle kriminalitet kun medførte en kort fængselsstraf (Landsretten dømte 60 dages fængsel).

Sagen vedrører en libysk statsborger, T, som ankede en landsretsdom, der idømte ham en fællesstraf på fængsel i 1 år og ...
Læs mere
T1 og T2 blev ved Næstved Ret dømt for i forening med en tredje person, X1, at have begået grov vold og fareforvoldelse ...
Læs mereVoldelig gruppeslagsmål med dødelig udgang i Jomfru Ane Gade