Landsskatteretten: Husleje for hovedaktionærer på landbrugsejendom skal fastsættes til markedspris
Dato
3. juni 2010
Hoved Emner
Indkomstarter
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fri bolig, Hovedaktionær, Landbrugsejendom, Bopælspligt, Markedsleje, Skematisk værdiansættelse, Ligningsloven
Sagen drejede sig om en anmodning om bindende svar vedrørende værdiansættelsen af fri bolig, som et selskab stillede til rådighed for sine hovedaktionærer på en selskabsejet landbrugsejendom. Hovedspørgsmålet var, om huslejen skulle fastsættes efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9 eller til markedsprisen, som følge af undtagelsen for ejendomme med bopælspligt ifølge anden lovgivning.
Selskabet, der ejes af ægteparret B og C, erhvervede en landbrugsejendom i 2007. Efter frasalg af jord udgør ejendommen nu 7,8 ha og er underlagt landbrugspligt. Nye bygninger, herunder en bolig på 425 m2, en garage og erhvervslokaler, blev opført i 2009. B er direktør i selskabet, og C er arbejdende bestyrelsesformand i et datterselskab. Ægteparret planlægger at bebo boligdelen af ejendommen.
SKAT's afgørelse
SKAT havde oprindeligt afgjort, at værdiansættelsen skulle ske efter de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9. Begrundelsen var, at ejendommens areal på under 30 ha medførte, at den faldt ind under Landbrugsloven § 8, stk. 2. Denne bestemmelse tillader, at bopælspligten opfyldes af en anden person end ejeren, hvilket SKAT tolkede som en upersonlig bopælspligt, der ikke udløste undtagelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste pkt..
Klagerens argumenter
Selskabets repræsentant argumenterede for, at ægteparret som hovedaktionærer var omfattet af undtagelsen i Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste pkt. på grund af bopælspligten efter Landbrugsloven. De fastholdt, at værdiansættelsen derfor skulle ske til markedslejen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Repræsentanten henviste til Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.5, som ifølge dem klart understøttede, at hovedaktionærer, der bebor et stuehus for at opfylde landbrugslovens bopælspligt, ikke er omfattet af de skematiske regler. De fremhævede, at SKAT er bundet af sin egen offentliggjorte vejledning, især da der ikke var annonceret en ændret praksis efter ændringen af Landbrugsloven i 2007. Som et forslag til markedsleje blev der fremlagt en vurdering fra en ejendomsmægler, der angav en årlig leje på 220.000-235.000 kr., hvorfor 227.500 kr. blev foreslået som markedsleje.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fandt, at B og C er omfattet af reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9 vedrørende fri bolig stillet til rådighed i et ansættelsesforhold for ansatte med bestemmende indflydelse.
Retten bemærkede dog, at Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste pkt. undtager tilfælde, hvor en ansat direktør eller medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen. I sådanne tilfælde skal beskatning ske efter markedslejen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3.
Landsskatteretten henviste til den dagældende Landbrugsloven (lovbekendtgørelse 2007-10-09 nr. 1202), specifikt Landbrugsloven § 8, stk. 1, Landbrugsloven § 8, stk. 2, Landbrugsloven § 12 og Landbrugsloven § 20. Selvom bopælspligten i henhold til Landbrugsloven § 8, stk. 2 er upersonlig for ejendomme under 30 ha, og kan opfyldes af en anden person, fandt Landsskatteretten, med henvisning til baggrunden for indførslen af Ligningsloven § 16, stk. 9, sidste pkt., at der stadig eksisterede og blev opfyldt en bopælspligt, der berettigede til beskatning efter markedslejen. Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.5 blev også anset for at bekræfte dette.
Landsskatteretten ændrede derfor SKATs svar på spørgsmål 1 til "Ja", hvilket betyder, at huslejen ikke skal fastsættes efter de skematiske regler, men til markedsprisen.
Vedrørende spørgsmål 2 om fastsættelse af markedslejen til 227.500 kr. årligt, ændrede Landsskatteretten SKATs svar til "Nej". Retten fandt, at den fremlagte korrespondance med ejendomsmægleren ikke kunne anses for en konkret værdifastsættelse af markedslejen for den specifikke ejendom.
Landsskatteretten afviste at besvare spørgsmål 4, da der ikke forelå et tilstrækkeligt grundlag for en konkret værdifastsættelse af markedslejen.
Lignende afgørelser