Fortjeneste ved salg af biler anset som løntillæg

Sagen omhandlede beskatning af fortjeneste ved salg af biler, som klageren havde erhvervet fra selskabet H1 ApS, hvor hans far var direktør, og hans bror var medansat. Klageren og hans bror B, begge ansat som mekanikere i selskabet, havde i perioden 2001-2003 købt 14 biler fra H1 ApS til indkøbspris eller med en mindre avance. Disse biler blev efterfølgende videresolgt til tredjemand til en væsentligt højere pris.

SKAT havde oprindeligt forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med salget af bilerne. Som følge heraf blev den udeholdte indtægt anset for løntillæg til klageren for indkomstårene 2001, 2002 og 2003.

Baggrund og domme

En dom fra Vestre Landsret af 21. juni 2007, stadfæstet af Højesteret, fastslog, at salget af de 14 biler skulle anses for at være foretaget af H1 ApS. Dette skyldtes brugen af selskabets slutsedler og logo, direktørens formidling af salget uden klarhed for køberen om, at aftalen ikke blev indgået med H1, samt selskabets betaling af indregistreringsudgifter. Desuden havde 5 af de biler, der angiveligt var solgt af klageren, ikke været omregistreret til ham. Domstolene lagde vægt på parternes interessefællesskab.

Efter Højesterets dom anmodede klagerens revisor SKAT om at nedsætte skatteansættelserne for klagerens bror B (hvor beløb var beskattet som maskeret udbytte) og i stedet forhøje klagerens indkomst med de samme beløb, nu anset som lønindtægt. SKAT imødekom denne anmodning, hvilket resulterede i følgende forhøjelser af klagerens personlige indkomst:

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at salget af bilerne var foretaget af klageren som privatperson, og at forhøjelserne derfor skulle nedsættes til 0 kr. Det blev anført, at klageren selv havde istandsat bilerne i sin fritid og afholdt udgifterne hertil, uden at disse var udgiftsført i selskabets regnskab. Repræsentanten gjorde gældende, at selskabssagen ikke havde retskraft i forhold til klageren, da han kun var ansat i selskabet, og at sagen derfor skulle behandles uafhængigt. Det blev også fremført, at bilsalget ikke var erhvervsmæssigt, og at det adskilte sig ikke fra sædvanlige private salg. Endvidere blev det nævnt, at en anden bror, der ikke var ansat i selskabet, havde foretaget lignende salg uden at blive beskattet. Klagerens far bestred de forhøjede beløb og anførte, at udgifterne ikke var medtaget i selskabets regnskab, og at H1 ApS ikke havde tjent på salget af personbiler, da selskabet kun handlede med varebiler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om at anse fortjenesten ved salg af biler for skattepligtig lønindtægt for klageren. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Det blev lagt til grund, i overensstemmelse med Højesterets dom, at salget af de omhandlede biler skulle anses for at være foretaget af selskabet H1 ApS og ikke af klageren som privatperson.
• Klageren havde ikke tilbagebetalt den del af fortjenesten, som han havde modtaget ved salget af bilerne til H1 ApS.
• Det blev anset for irrelevant for personsagen, om selskabet H1 ApS havde medtaget istandsættelsesudgifter i selskabets regnskab.
• De forhøjede beløb for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 blev anset for skattepligtige løntillæg til klageren i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1 og Kildeskatteloven § 43, stk. 1.