Skønsmæssig indkomstforhøjelse fastholdt: Utilstrækkelig dokumentation for privatforbrug
Dato
2. december 2010
Hoved Emner
Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Negativt privatforbrug, Skønsmæssig indkomstforhøjelse, Dokumentationspligt, Forvaltningslovens begrundelseskrav, Kapitalforklaring, Arv
Sagen omhandlede en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2007, begrundet i et negativt privatforbrug. Klageren drev en selvstændig autoservicevirksomhed og var medstifter af et selskab, der drev tøjforretning, som senere gik konkurs.
SKAT havde beregnet klagerens privatforbrug til -1.181.825 kr. baseret på kontroloplysninger og indberettede tal. Efter skønsmæssig ansættelse af yderligere forbrugsudgifter blev det kontante privatforbrug opgjort til -1.324.245 kr. SKAT anmodede klageren om dokumentation, men klageren ønskede ikke at fremlægge denne på daværende tidspunkt, hvorefter SKAT udsendte et forslag til forhøjelse og senere en kendelse i overensstemmelse hermed.
Klagerens repræsentant gjorde principalt gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende begrundelse i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, samt at anvendelsen af Forbrugerstyrelsens standardbudget var i strid med forbuddet mod at sætte skøn under regel. Subsidiært påstod repræsentanten, at klageren ikke havde haft skattepligtige indtægter udover det selvangivne.
Klageren fremlagde for Landsskatteretten dokumentation for flere indtægtskilder, der ikke var medregnet i SKATs opgørelse:
- Arv på 194.359 kr. fra klagerens mor.
- Et lån på 150.000 kr. fra broderen, anvendt til udbetaling på fast ejendom.
- Et lån på 153.180 kr. fra [virksomhed4] A/S i forbindelse med køb af motorcykel.
- Private hævninger på 264.602 kr. fra den selvstændige virksomhed.
- Et lån på 312.000 kr. i fast ejendom, hvoraf ca. halvdelen blev brugt til forbrug.
- Provenu på 96.800 kr. fra salg af en privat personbil.
SKAT indstillede efterfølgende, at forhøjelsen blev nedsat med den dokumenterede arv på 194.359 kr., men fastholdt, at de øvrige anførte beløb enten ikke var tilstrækkeligt dokumenteret eller allerede var medregnet i den oprindelige privatforbrugsberegning. SKAT henviste til klagerens manglende medvirken til at fremsende dokumentation tidligere i sagsforløbet, jf. Skattekontrolloven § 6b.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse overholdt Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Dette skyldtes, at klageren både ved den påtænkte ændring (brev af 2. juli 2009) og den endelige kendelse (13. august 2009) var blevet gjort bekendt med de oplysninger, SKAT havde lagt til grund for beregningen af privatforbruget for 2007. Klagerens repræsentant havde desuden selv anmodet SKAT om at afsige kendelse på det foreliggende grundlag.
Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skatteydere, herunder erhvervsdrivende, skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6. Skattemyndighederne kan indhente en kapitalforklaring fra ikke-bogførings- eller regnskabspligtige, jf. Skattekontrolloven § 6b. Hvis et påbud om at udarbejde kapitalforklaring ikke imødekommes, finder Skattekontrolloven § 5, stk. 3 tilsvarende anvendelse.
Da klagerens privatforbrug ud fra de foreliggende indberettede oplysninger var beregnet til -1.181.825 kr. før udgifter til rene forbrugsposter, fandt Landsskatteretten, at SKAT var berettiget til at tilsidesætte selvangivelsen og fastsætte indkomsten skønsmæssigt. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, tiltrådt af Højesteret i domme som UfR 1967.635 og TfS 2001, 980.
Landsskatteretten godkendte den dokumenterede arv på 194.359 kr., hvilket reducerede det negative privatforbrug til -987.466 kr. De øvrige anførte forhold, såsom lån fra broderen, yderligere lån, salgsprovenu fra bil og private hævninger, blev ikke anerkendt som yderligere indtægtskilder, da de enten ikke var objektivt bestyrket eller allerede var medregnet i SKATs oprindelige privatforbrugsopgørelse.
Landsskatteretten tiltrådte derfor SKATs indstilling om at nedsætte forhøjelsen med 194.359 kr. til 1.129.886 kr. Denne forhøjelse levner plads til et kontant privatforbrug på 142.420 kr., hvilket blev anset for passende.
Lignende afgørelser