Handelsværdi ved ophørsbeskatning fastsat til senest kendte offentlige vurdering

Sagen omhandlede fastsættelsen af handelsværdien for en ejendom ejet af en andelsboligforening, i forbindelse med at foreningen ophørte med at drive erhvervsmæssig virksomhed. Ophøret skete i oktober 2006, da den sidste udlejningslejlighed blev solgt. Uenigheden bestod i, hvilken offentlig ejendomsvurdering der skulle anvendes som afståelsessum ved opgørelsen af ejendomsavancen.

Klageren (andelsboligforeningen) argumenterede for, at handelsværdien skulle fastsættes til 17,0 mio. kr., svarende til den senest offentliggjorte vurdering på ophørstidspunktet (vurderingen pr. 1/10 2005). Dette var i overensstemmelse med fast administrativ praksis, herunder det daværende værdiansættelsescirkulære (TSS-cirkulære 2000-5).

Skattecentret mente derimod, at vurderingen pr. 1/10 2006 på 42,0 mio. kr. var et mere retvisende udtryk for handelsværdien, da den afspejlede de generelle prisstigninger på ejendomsmarkedet frem til ophørstidspunktet. Skattecentret anså det for afgørende, at ejendommen skulle værdiansættes til handelsværdien på ophørstidspunktet i henhold til gældende regler.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten gav klageren medhold og ændrede den fastsatte handelsværdi til 17,0 mio. kr.

Retten lagde til grund, at klageren, som en andelsboligforening skattepligtig efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, var omfattet af retningslinjerne i det dagældende værdiansættelsescirkulære (TSS-cirkulære 2000-5).

Ved ophør af erhvervsmæssig virksomhed skal en eventuel avance på fast ejendom beskattes, jf. Selskabsskatteloven § 5, stk. 4 og 6. Som afståelsessum anvendes handelsværdien på ophørstidspunktet.

Landsskatteretten henviste til cirkulæret, hvoraf det fremgår, at den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kan anses som udtryk for handelsværdien. På tidspunktet for skattepligtens ophør i oktober 2006 var den senest offentliggjorte vurdering den pr. 1. oktober 2005 på 17,0 mio. kr.

Da der ikke var oplysninger om, at ejendomsvurderingen var fejlbehæftet, eller at der var foretaget væsentlige forbedringer, fandt retten ikke grundlag for at fravige hovedreglen. Den markante stigning i den efterfølgende vurdering var ikke i sig selv tilstrækkelig til at tilsidesætte den administrative praksis. Derfor blev afståelsessummen fastsat til 17,0 mio. kr.