Command Palette

Search for a command to run...

Pro forma overdragelse af aktier til eget selskab udløste ikke avancebeskatning

Dato

10. oktober 2011

Hoved Emner

Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Pro forma overdragelse, Maskeret udbytte, Aktieavance, Ejendomsret, Skønsmæssig ansættelse, Mellemregning, Udlejningsejendomme

Sagen omhandlede en række skattemæssige forhøjelser af en persons indkomst, som SKAT havde foretaget på baggrund af kontroloplysninger. Klageren bestred at være den reelle ejer af en betydelig aktieportefølje og udlejningsejendomme, idet han hævdede, at midlerne tilhørte hans far og bror, og at han blot administrerede dem. Han havde overført aktiverne til forskellige selskaber, som han kontrollerede, angiveligt for at beskytte dem i en bodelingssag.

SKAT havde forhøjet hans indkomst med skønnet overskud af udlejningsvirksomhed, renteindtægter fra en mellemregning med et selskab, avance ved salg af aktier til selskabet, og maskeret udbytte. Klageren gjorde desuden indsigelser mod afgørelsens gyldighed på grund af formelle fejl.

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om klageren var den reelle ejer af aktiverne, og om de foretagne overførsler til hans selskaber skulle anses for reelle salg og udlodninger, der udløste beskatning. Retten skulle også vurdere SKATs skønsmæssige ansættelser og de formelle indsigelser.

Landsskatteretten traf afgørelse i en sag med flere punkter, herunder formalitet, indkomst fra udlejning, renter, aktieavance, udbytte og ejendomsværdiskat.

Formalitet

Retten fandt ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig. Klagerens indvendinger om manglende sagsoplysning, magtfordrejning, manglende proportionalitet og manglende vejledning om omgørelse efter Skatteforvaltningsloven § 29 blev afvist. Retten bemærkede, at SKAT havde handlet på baggrund af de tilgængelige oplysninger, da klageren ikke selv havde fremlagt tilstrækkeligt materiale, og at en skønsmæssig ansættelse derfor var berettiget.

Overskud af udlejningsvirksomhed

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige forhøjelse på 460.000 kr. vedrørende overskud fra 10 udlejningsejendomme. Retten lagde til grund, at klageren fortsat var den reelle ejer af ejendommene, da en påstået overdragelse til hans selskab, [virksomhed2] ApS, ikke var reel. Da der ikke forelå et fyldestgørende regnskab, var det skønsmæssige overskud, baseret på tidligere års tal og indhentede bilag, berettiget.

Renteindtægter på mellemregning

Retten nedsatte SKATs forhøjelse på 5.436.770 kr. til 0 kr. Forhøjelsen vedrørte beregnede renter på en mellemregningskonto mellem klageren og hans selskab, [virksomhed1] ApS. Da retten fandt, at de aktieoverførsler, der skabte mellemregningstilgodehavendet, var pro forma og ikke reelle overdragelser, var der ikke grundlag for at beregne en renteindtægt hos klageren.

Avance ved salg af aktier

Retten nedsatte SKATs forhøjelse på 26.073.983 kr. til 0 kr. SKAT havde anset overførslen af aktier fra klageren til hans selskab, [virksomhed1] ApS, som en skattepligtig afståelse. Landsskatteretten fandt, baseret på en dom fra byretten og landsretten, at klageren var den reelle ejer af aktierne, men at overførslen til selskabet var pro forma. Derfor var der ikke sket en reel afståelse, som kunne udløse beskatning af aktieavance.

Maskeret udbytte

SKATs forhøjelse på 7.383.532 kr. blev nedsat til 4.037 kr. Den største del af forhøjelsen (7.020.000 kr.) stammede fra en aktiehandel, som retten anså for en del af de pro forma transaktioner, der ikke skulle udløse beskatning. Ligeledes blev andre poster anset for ikke at udgøre maskeret udbytte. Dog blev et beløb på 4.037 kr., svarende til udokumenterede hævninger fratrukket en indbetaling, anset for maskeret udlodning til klageren.

Faktisk udloddet udbytte

Landsskatteretten fastslog, at klageren var skattepligtig af eventuelt faktisk udloddet udbytte fra de aktier, der formelt var ejet af hans selskaber, men reelt tilhørte ham personligt, jf. Ligningsloven § 16A. Sagen blev hjemvist til SKAT for en nærmere talmæssig opgørelse af dette.

Ejendomsværdiskat

Retten stadfæstede SKATs afgørelse om at opkræve ejendomsværdiskat på 25.071 kr. for ejendommen [adresse1]. Da det blev lagt til grund, at klageren havde rådighed over boligen, og at der højst var tale om værelsesudlejning og ikke erhvervsmæssig udlejning, skulle der betales ejendomsværdiskat i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1.

Lignende afgørelser