Eksportgodtgørelse af registreringsafgift - Fradrag på 15 % - EU-ret

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt fradraget på 15 % i eksportgodtgørelse af registreringsafgift, jf. Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 3, er i strid med EU-retten. Klageren anmodede om tilbagebetaling af et fratrukket afgiftsbeløb på 6.052.389 kr. og gebyrer på 217.620 kr. for perioden 2002-2009.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT havde ikke godkendt klagerens anmodning. SKAT henviste til, at hjemlen til godtgørelse findes i Registreringsafgiftsloven § 7 b og Registreringsafgiftsloven § 7 c. Godtgørelsesbeløbet fastsættes i medfør af Registreringsafgiftsloven § 10, hvilket indebærer, at den afgiftspligtige værdi skal fastsættes efter samme principper ved import og eksport, svarende til værdien ved salg til bruger her i landet, jf. Registreringsafgiftsloven § 10, stk. 1. Fradraget på 15 % i Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 3 skal forhindre godtgørelse af dansk forhandleravance og sikre, at der ikke udbetales eksportstøtte. SKAT vurderede, at loven ikke var i strid med EU-bestemmelserne, da ordningen var drøftet med Kommissionen og ikke indebar statsstøtte.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren gjorde gældende, at fradraget på 15 % var i strid med EU-retten, da de danske regler om delvis refusion af registreringsafgift udgjorde en hindring for den frie bevægelighed i EU og dermed var i strid med de grundlæggende regler om det indre marked.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende klagerens anmodning om udbetaling af yderligere afgiftsbeløb og gebyrer vedrørende eksportgodtgørelse for registreringsafgift.

Retten var enig med SKAT i, at der i loven og lovens forarbejder er hjemmel til at fratrække 15 % af de fastsatte afgiftsbeløb ved eksportgodtgørelse, jf. Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 3.

Landsskatteretten fandt ikke, at fradraget var i strid med EU-retten, herunder EF-Traktatens artikel 39 EF, 43 EF og 90 EF (nuværende Lissabontraktatens artikel 45 TEUF, 49 TEUF og 110 TEUF). Dette blev begrundet med:

• Forholdet til EU-retten var behandlet i lovforslag nr. 181 af 20. marts 2002.
• Den gennemførte ordning stred ikke mod traktatens bestemmelser og EU-Domstolens retspraksis.
• Fradraget på 15 % antages at svare til den normale forhandleravance ved salg af brugte køretøjer, som anført i lovforslagets bemærkninger.