Afgørelse om eksportgodtgørelse for køretøj – tilstrækkelig dokumentation for udførsel

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om eksportgodtgørelse for et køretøj, Fiat Doblo, som Motorstyrelsen havde afvist med henvisning til manglende dokumentation for køretøjets udførsel fra Danmark. Selskabet, der driver virksomhed med køb og salg af brugte biler, havde fremlagt en række dokumenter til støtte for deres anmodning, herunder ukrainsk ID på køberen, salgsfaktura, betalingskvittering, en udførselsangivelse fra toldsystemet e-Export med kode 40 (frigivet til eksport) og skærmprint fra en ukrainsk app, der viste køretøjets indregistrering i Ukraine.

Motorstyrelsens argumenter

Motorstyrelsen fastholdt, at der var et egentligt dokumentationskrav for udførsel, jf. Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1 og Registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 1. De anførte, at e-Export-angivelsen med kode 40 kun betød, at køretøjet var frigivet, men ikke udpasseret (hvilket krævede kode 70). Motorstyrelsen anså heller ikke skærmprintene fra den ukrainske app for tilstrækkelig dokumentation, da de ikke stammede fra officielle ukrainske kilder på niveau med det danske motorregister. De henviste til domme som SKM2017.86.VLR og SKM2014.428.VL, der understøtter et strengt dokumentationskrav, samt SKM2020.31.LSR, hvor lignende udskrifter fra et polsk system ikke blev anset for tilstrækkelig dokumentation.

Selskabets argumenter

Selskabet klagede over afgørelsen og nedlagde påstand om udbetaling af eksportgodtgørelse. De argumenterede for, at de havde sandsynliggjort udførslen, idet bilen var indregistreret i Ukraine ca. tre uger efter afhentning. De fremhævede, at en bil ikke kan indregistreres i et andet land uden at have været der, og at den ukrainske app hentede data fra officielle kilder. De mente, at Motorstyrelsen indirekte beskyldte dem for at fabrikere falske beviser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Motorstyrelsens afgørelse og fandt, at selskabet havde dokumenteret køretøjets udførsel fra landet.

Retten lagde vægt på følgende:

• Det er ubestridt, at køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregisteret.
• Der gælder et egentligt dokumentationskrav for eksportgodtgørelse i henhold til Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1 og Registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 1, hvilket også er fastslået af Vestre Landsret i SKM2014.428.VL (stadfæstet af Højesteret).
• Der er dog ikke et krav om en bestemt type dokumentation; faktura, bevis på indregistrering i et andet land eller anden egnet dokumentation kan anvendes, jf. forarbejderne til Registreringsafgiftsloven § 7 c.
• Selskabet fremlagde en række dokumenter:
  • Ukrainsk ID på køberen.
  • Salgsfaktura af 23. januar 2019 med køberens ukrainske adresse og dokumentation for betaling.
  • Udførselsangivelse fra e-Export med kode 40 (frigivet til eksport) dateret 23. januar 2019.
  • To skærmprint fra en ukrainsk app, der henter oplysninger fra “the registry of the ministry of internal affairs at data.gov.ua”. Disse viste, at køretøjet var indregistreret i Ukraine den 14. februar 2019 med registreringsnummer [reg.nr.1] til en privatperson og var registreret som importeret i henhold til et toldcertifikat. Det fremgik også, at køretøjet fortsat var indregistreret i Ukraine den 16. marts 2022.

På baggrund af den samlede dokumentation fandt Landsskatteretten, at selskabet havde dokumenteret, at køretøjet var udført af landet senest den 14. februar 2019. Selskabet opfyldte dermed betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse, forudsat Motorstyrelsen værdifastsatte køretøjet.