Maskeret udlodning og fradrag for ekstraordinært børnebidrag - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandlede en forhøjelse af klagerens aktieindkomst som følge af maskeret udlodning samt et nægtet fradrag for ekstraordinært børnebidrag. Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af maskeret udlodning på 1.750.000 kr. og havde ikke godkendt fradrag for ekstraordinært børnebidrag på 41.540 kr.

Maskeret udlodning

Klageren var involveret i et ejendomsprojekt vedrørende ejendommen [adresse1], [by1] gennem tre selskaber: [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Klageren var eneejer af alle tre selskaber på tidspunktet for indgåelse af en aftale om fordeling af provenu fra ejendomsprojektet den 20. december 2001. Ifølge aftalen skulle det anslåede nettoprovenu på 3.250.000 kr. fordeles således:

Selskabernes selvangivne skattepligtige indkomster efter indkomstfordelingen fremgik som følger:

Skatteankenævnet mente, at der ikke var en driftsmæssig begrundelse for overførslen af beløbene fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, og at aftalen ikke var indgået på almindelige forretningsmæssige vilkår. Nævnet lagde vægt på, at [virksomhed1] ApS var den primære part i projektet over for tredjemand, og at overførslen var styret af et ønske om at finansiere projektomkostninger. De overførte beløb på i alt 1.750.000 kr. skulle derfor beskattes som maskeret udlodning til klageren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Klageren påstod, at der ikke forelå maskeret udlodning, da hvert selskab var vederlagt for det arbejde, det havde udført i projektet. Klageren argumenterede for, at [virksomhed1] ApS stod for ejendomsudgifterne, [virksomhed2] ApS for finansieringen, og [virksomhed3] ApS for ejendomsudviklingen (advokat, arkitekt, landinspektør, nedrivning). Klageren henviste til principperne om rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer og fremlagde en detaljeret redegørelse for arbejdsopgaverne og dokumenterede udgifter for [virksomhed3] ApS på mindst 525.000 kr.

Ekstraordinært børnebidrag

Klageren havde selvangivet et fradrag for børnebidrag på 64.100 kr., heraf 41.540 kr. som ekstraordinært bidrag. Beløbet var opgjort i en udateret bekræftelse fra børnenes mor. En senere aftale af 25. juni 2001 specificerede ekstraordinære bidrag for flere år, herunder 64.100 kr. for kalenderåret 2002. Skatteankenævnet godkendte ikke fradraget for det ekstraordinære børnebidrag. Nævnet påpegede uoverensstemmelse mellem den udaterede erklæring og aftalen vedrørende beløbets sammensætning (om det inkluderede eller ekskluderede normalbidraget). Desuden var der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at bidraget var forfaldent og betalt, jf. Ligningsloven § 10, stk. 2.

Klageren påstod, at fradraget skulle godkendes, da beløbene var forfaldne og betalt i 2002, og henviste til den indgåede aftale og erklæring fra den tidligere hustru.

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst (Maskeret udlodning)

Landsskatteretten lagde til grund, at klageren på tidspunktet for indgåelse af aftalen om provenufordeling den 20. december 2001 var eneejer af alle anparterne i [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Klageren var ligeledes eneejer af selskaberne hele 2002 og dermed på overførselstidspunktet ultimo 2002, bortset fra [virksomhed2] ApS, som blev afhændet til klagerens moder og to børn den 1. august 2002.

Retten bemærkede, at det alene var [virksomhed3] ApS, der havde afholdt dokumenterede udgifter i forbindelse med ejendomsprojektet, anslået til ca. 500.000 kr. Det var derimod ikke dokumenteret, at [virksomhed2] ApS havde udført arbejdsopgaver eller afholdt udgifter i forbindelse med projektet. Klageren havde heller ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [virksomhed3] ApS, udover de faktiske udgifter, havde udført arbejdsopgaver, der skulle honoreres, eller at klageren havde udført opgaverne på vegne af [virksomhed3] ApS.

Aftalen af 20. december 2001 om fordeling af provenuet fra ejendomssalget kunne ikke anses for indgået på almindelige forretningsmæssige vilkår i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1. Dette blev begrundet med, at:

• Klageren selv havde udført arbejdet, og selskaberne havde ingen ansatte til at udføre opgaverne (de to ansatte i [virksomhed3] ApS var ansat til at sælge børnetøj).
• Den aftalte fordeling af provenuet var fast, uanset det faktiske overskud.
• Kun [virksomhed1] ApS havde optrådt som part over for tredjemand i ejendomsprojektet.
• Aftalen specificerede ikke, hvilke arbejdsopgaver eller risici de enkelte selskaber skulle varetage, og de påtagne opgaver lå langt fra selskabernes normale aktivitet.
• Der var ikke budgetteret med uforudsete udgifter, som må forventes i et ejendomsprojekt af denne størrelse.

Aftalen blev derfor anset for at være kommet i stand som følge af klagerens bestemmende indflydelse og interessesammenfaldet mellem klageren og klagerens moder.

Landsskatteretten fastslog, at en vilkårlig indkomstoverførsel mellem selskaber, der er helejet af samme person, ikke er skattepligtig som maskeret udlodning, men alene vedrører selskabernes indkomstopgørelser, jf. SKM 2001.501. Derfor blev overførslen til [virksomhed3] ApS ikke anset for maskeret udlodning til klageren.

Derimod blev overførslen til [virksomhed2] ApS, som ved overførslen ultimo 2002 var ejet af klagerens moder og to børn, anset for at have passeret klagerens økonomi. Klageren var derfor skattepligtig af maskeret udlodning af de til dette selskab overførte 750.000 kr., jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Skatteankenævnets afgørelse blev nedsat med 1.000.000 kr. til 750.000 kr.

Ekstraordinært børnebidrag

Landsskatteretten var enig med skatteankenævnet i, at selvom aftalen af 25. juni 2001 angav et ekstraordinært børnebidrag på 64.100 kr., havde både klageren og hans tidligere hustru taget udgangspunkt i et beløb, der inkluderede normalbidraget på 19.968 kr. Dette medførte, at størrelsen på det ekstraordinære bidrag ikke var i overensstemmelse med det aftalte bidrag.

Retten var endvidere enig i, at klageren ikke havde dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at han havde udredt (betalt) det ekstraordinære børnebidrag i indkomståret 2002, som foreskrevet i Ligningsloven § 10, stk. 1. Det er en betingelse for fradrag, at bidraget er forfaldent og betalt, og at der foreligger fornøden dokumentation for betalingen. Klageren var derfor ikke berettiget til at fradrage et beløb for det ekstraordinære børnebidrag i 2002, uanset bidragets størrelse.

Skatteankenævnets afgørelse blev stadfæstet.