Afgiftspligt for filmbus – privat anvendelse

Sagen omhandler SKATs afkrævning af registreringsafgift på 106.686 kr. fra et selskab vedrørende en filmbus, en Chrysler Grand Voyager. Bilen var oprindeligt fritaget for registreringsafgift i henhold til den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, da den var specielt indrettet til erhvervsmæssig transport af teater- og orkestergrupper, film- og tv-hold samt deres udstyr, under forudsætning af, at den ikke blev anvendt til privat befordring.

Baggrund og observation

SKAT observerede den 24. maj 2009 bilen ved en brugs i [by1], hvor den ifølge observatøren blev anvendt af en mand, en kvinde og tre børn, efter der var foretaget indkøb af almindelige dagligdags forbrugsvarer. Selskabets direktør og eneanpartshaver, der var bruger af bilen, forklarede, at han den pågældende dag havde sin hustru og to børn med, som skulle agere modeller til fotooptagelser for et spil, selskabet udviklede. Indkøbene var foretaget på vej hjem fra arbejdet. Direktøren oplyste, at bilen ikke blev anvendt til privat kørsel, og at familien transporterede sig privat til og fra [ø1]. Selskabet havde desuden udvidet sit virkeområde med forpagtning af et hotel på [ø1] grundet faldende indtægter på filmområdet.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT afkrævede selskabet registreringsafgift, da det var SKATs opfattelse, at bilen ikke udelukkende havde været anvendt erhvervsmæssigt til transport af film- og tv-hold, og at betingelserne for afgiftsfritagelse dermed ikke var opfyldt. SKAT henviste til den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3. SKAT anførte desuden, at der skulle ske beskatning af fri bil hos direktøren fra observationstidspunktet og frem, jf. Ligningsloven § 16, stk. 4. SKAT lagde vægt på, at direktøren var bruger af bilen, at bilen var indrettet med adskillige sæder, at husstanden bestod af to voksne og tre børn, at der ikke var en anden bil i husstanden, og at selskabet ikke havde fremsendt de anmodede oplysninger. SKAT henviste til SKM2002.283.ØLR.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren nedlagde påstand om, at køretøjet fortsat var fritaget for registreringsafgift. Klageren fastholdt, at bilen var en specialvogn, der blev anvendt til film- og fotoproduktion i det daglige. Han forklarede, at den pågældende dag var en arbejdsdag, hvor familien deltog som modeller, og indkøbene var incidental. Klageren bestred, at der var tre børn i bilen, og anførte, at hans hustru ikke havde kørekort og ikke benyttede filmbussen privat. Han mente, at anmeldelsen og afgiftskravet var uberettiget, og at hans arbejde på [ø1] lå klart inden for film/foto-arbejde, som virksomheden beskæftiger sig med.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at det omhandlede køretøj var registreringspligtigt i Danmark i henhold til den dagældende Færdselsloven § 72, stk. 1 (nu Registreringsloven § 2), og som udgangspunkt registreringsafgiftspligtigt jf. den dagældende Registreringsafgiftsloven § 1.

Det blev endvidere lagt til grund, at der var meddelt afgiftsfritagelse efter den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, da køretøjet var specielt indrettet til erhvervsmæssig transport af teater- og orkestergrupper, film- og tv-hold samt deres udstyr. Det fremgår af bestemmelsen, at køretøjerne ikke må anvendes til privat personbefordring.

Ifølge den dagældende Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3 skal et køretøj, der er fritaget for afgift, afgiftsberigtiges efter Registreringsafgiftsloven §§ 4-6 (henviser til Registreringsafgiftsloven § 4, Registreringsafgiftsloven § 5 og Registreringsafgiftsloven § 6), når betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere er opfyldt.

Landsskatteretten bemærkede, at en SKAT-repræsentant den 24. maj 2009 observerede selskabets bil foran en brugs, hvor den ifølge observationen blev anvendt af en mand, en kvinde og tre børn efter indkøb af dagligvarer. Selvom antallet af børn var omstridt, blev det lagt til grund, at klageren medbragte sin hustru og to børn, hvoraf mindst det ene var klagerens eget.

Retten fandt, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, at der ikke var tale om privat kørsel på det pågældende tidspunkt. Der blev lagt vægt på, at der var tale om nærtstående parter, hvilket skærper bevisbyrden for, at køretøjet ikke har været anvendt til privat personbefordring. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet for så vidt angår spørgsmålet om registreringsafgiftspligt.