Landsskatteretten: Afgørelse om indeholdelsespligt vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - Entreprise vs. Arbejdsudleje

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten lagde vægt på en samlet vurdering af kontrakten og de faktiske forhold, og konkluderede, at der var tale om en entrepriseaftale, ikke arbejdsudleje.

Retten henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1, Kildeskatteloven § 43, stk. 1, Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Arbejdsmarkedsfondsloven § 7, stk. 1, litra a og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1 vedrørende skattepligt og indeholdelsespligt.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:

• Kontrakten var benævnt "Bauvertrag" og angav at være en entreprisekontrakt.
• Klageren, med sin uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund som maskinarbejder og maskintekniker, besad ikke de nødvendige faglige kvalifikationer til at påtage sig instruktionsbeføjelsen eller den overordnede ledelse af byggearbejdet.
• Der var aftalt en fast kontraktsum, som skulle betales i rater i forhold til færdiggørelsen af byggeriet, hvilket er karakteristisk for en entreprise.
• Klageren udarbejdede ikke selv arbejdstegninger m.v.
• Bevisbyrden for, at der reelt var tale om arbejdsudleje, påhvilede SKAT, og denne bevisbyrde blev ikke løftet på tilstrækkelig vis.

På denne baggrund ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse, således at klageren ikke blev anset for indeholdelsespligtig.

SKAT henviste til, at virksomheden var indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsfondsloven § 11, stk. 1, og lønmodtagerskat i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant påstod, at der forelå en entrepriseaftale, og at klageren derfor ikke var indeholdelsespligtig. Argumenterne inkluderede:

• Kontrakten var kortfattet, men entydig om montering af spær til en konkret hal på en konkret byggeplads, baseret på detaljerede tegninger.
• Betalingen svarede nøje til de aftalte entreprisesummer, inklusiv tillægsarbejder, hvilket er normalt i byggeriet.
• Klageren var ikke bekendt med eller ansvarlig for G1s momsafregning.
• Klageren havde ingen instruktionsbeføjelser vedrørende arbejdets udførelse og havde hverken antaget, ledet eller afskediget entreprenørens stab.
• Klagerens køb af enkelte boremaskiner var et supplement og ikke en tilrådighedsstillelse af hovedparten af værktøj.
• Arbejdet blev udført på byggepladsen, som var det naturlige sted.
• Kontrakten indeholdt ingen ansvarsfraskrivelser for fejl og mangler.
• Der var ingen baggrund for at antage, at TT havde ledelsesfunktioner på klagerens vegne, eller at vederlaget var tidsbaseret.