Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med betaling til en polsk virksomhed, G1, for opførelse af et parcelhus. SKAT havde vurderet, at der var tale om arbejdsudleje, hvilket medførte indeholdelsespligt for klageren. SKAT opgjorde de ikke-indeholdte beløb til 68.096 kr. i A-skat og 19.738 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, med tillæg af renter.
Klageren og hans ægtefælle indgik i 2006 en "Bauvertrag" med G1 om opførelse af sokkel og mure på deres ejendom til en fast pris på 450.000 kr. plus moms, betalt i rater. Klageren leverede alle materialer og en blandemaskine, mens G1 medbragte sædvanligt håndværktøj. Klageren ophævede kontrakten før færdiggørelse grundet utilfredshed med arbejdet.
SKATs argumentation
SKAT baserede sin vurdering på en samlet bedømmelse af arbejdsforholdet, med vægt på følgende punkter, der ifølge SKAT pegede på arbejdsudleje:
Klageren bestemte suverænt, om de polske arbejdere levede op til forventningerne og kunne bortvise dem.
Klageren leverede alt materiale og størstedelen af værktøjet.
Klageren var dagligt på byggepladsen for tilsyn og blev tilkaldt ved problemer.
Klagerens repræsentant påstod, at der var tale om en entrepriseaftale, og at klageren derfor ikke var indeholdelsespligtig. Argumenterne var:
Overordnet ledelse: Den polske virksomhed havde de sædvanlige arbejdsgiverbeføjelser, herunder ledelse, fordeling af arbejde og ansættelse. Klageren, som maskinarbejder uden byggeerfaring, havde ikke forudsætninger for daglig ledelse og var kun på pladsen for at kontrollere entreprenørens arbejde.
Ansvar for arbejdspladsen: Selvom klageren ejede ejendommen, havde han ingen bestemmende indflydelse på arbejdsplanlægningen.
Vederlag: Der var aftalt en fast pris på 450.000 kr. for entreprisen, ikke en timelønsbaseret afregning. Dette talte for entreprise.
Værktøj og materiel: Klageren leverede materialer og en blandemaskine, men G1 medbragte det sædvanlige håndværktøj. Det er almindelig praksis i mindre entrepriser, at bygherren leverer materialer.
Fastsættelse af antal og kvalifikationer: Den polske virksomhed fastsatte reelt antallet af arbejdere og deres kvalifikationer, og klageren havde ingen reel indflydelse, selvom kontrakten gav ham ret til at afvise arbejdere.
Risikobæring: Den polske virksomhed bar den økonomiske risiko for entreprisen og ansvaret for fejl og mangler, herunder krav om tegning af ansvarsforsikring. Kontrakten var udarbejdet af G1, indeholdt entrepriseretlige elementer og var baseret på et forudgående tilbud.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var indeholdelsespligtig for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten lagde vægt på en samlet vurdering af kontrakten og de faktiske forhold, og konkluderede, at der var tale om en entrepriseaftale, ikke arbejdsudleje.
Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende:
Kontrakten var benævnt "Bauvertrag" og angav at være en entreprisekontrakt.
Klageren, med sin uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund som maskinarbejder og maskintekniker, besad ikke de nødvendige faglige kvalifikationer til at påtage sig instruktionsbeføjelsen eller den overordnede ledelse af byggearbejdet.
Der var aftalt en fast kontraktsum, som skulle betales i rater i forhold til færdiggørelsen af byggeriet, hvilket er karakteristisk for en entreprise.
Klageren udarbejdede ikke selv arbejdstegninger m.v.
Bevisbyrden for, at der reelt var tale om arbejdsudleje, påhvilede SKAT, og denne bevisbyrde blev ikke løftet på tilstrækkelig vis.
På denne baggrund ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse, således at klageren ikke blev anset for indeholdelsespligtig.
Sagen omhandlede klagerens pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag til polske arbejdstagere, som SKAT anså for arbejdsudlejet til klagerens smedevirksomhed, H1. Klageren havde i 2006 indgået en kontrakt med den polske virksomhed G1 om opførelse af en minkhal. Den oprindelige kontrakt lød på 76.000 kr., men yderligere "aftalesedler" forhøjede den samlede entreprisesum til 151.000 kr. SKAT opgjorde det indeholdelsespligtige beløb til i alt 53.021 kr.
SKATs argumentation
SKAT argumenterede for, at kontrakten med G1 reelt dækkede over leje af arbejdskraft og var et proforma dokument. Dette blev understøttet af flere punkter:
Kontraktens ukonkret formulering vedrørende arbejdets art, mængder, arbejdssteder og tidsperioder.