Landsskatteretten - Fradrag for forbedringer - Vejanlæg og momsrefusion

Tvist om momsfradrag

En central del af sagen omhandlede, hvorvidt momsudgifter afholdt af kommunen i forbindelse med byggemodning skulle medregnes i fradraget. Vurderingsmyndigheden og vurderingsankenævnet mente, at momsen var afløftet i momsfonden (momsudligningsordningen), og at kommunen derfor ikke havde haft en nettomomsudgift at overvælte på køberen. Klageren bestred dette og henviste til, at der ikke var dokumentation for, at Y6 rent faktisk havde fået momsudgifterne refunderet for de konkrete anlægsarbejder. Klageren argumenterede desuden for, at Y6 i den relevante periode havde nettomomsudgifter på 21,25% på bygge- og anlægsarbejder omfattet af momsrefusionsordningen, idet udbetalt refusion på ca. 139 mio. kr. blev modsvaret af indbetalte bidrag til ordningen på ca. 121 mio. kr. Dette blev understøttet af oplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet:

Klageren gjorde gældende, at en afvisning af momsfradrag ville udgøre en praksisændring til ugunst for borgeren uden varsel, hvilket ville være i strid med forvaltningsretlige principper (jf. Skatteministeriets juridiske vejledning 2012-2, afsnit A.A.7.1.5). Desuden ville det skabe en ulovlig forskelsbehandling mellem grundejere, der erhverver ejendom fra en kommune, og dem, der erhverver fra et privat byggemodningsselskab. Klageren henviste også til Bekendtgørelse om momsrefusion for kommuner og regioner § 6, stk. 1 og Lov om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til merværdiafgift m. v. samt om momsfondet (Lov nr. 497 af 7. juni 2006) samt tidligere Landsskatteretten kendelser som:

Klageren fastholdt, at kommunen havde overvæltet de afholdte udgifter, inklusive moms, på køberne af byggegrundene.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede vurderingsankenævnets afgørelse om fradrag for forbedringer.

Vejareal

Landsskatteretten var uenig med vurderingsankenævnet i, at fradraget for anlægsudgiften skulle nedsættes som følge af vejens bredde og funderingsforhold. Retten bemærkede dog, at den af ankenævnet godkendte anlægsudgift inkluderede udgifter til "grønne områder", som efter praksis ikke anerkendes som fradragsberettiget. På dette grundlag godkendte retten ikke yderligere fradrag for vejarealet og stadfæstede vurderingsankenævnets afgørelse på dette punkt.

Moms

I henhold til Lov om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond (Lov nr. 212 af 16. maj 1984), som var gældende frem til 1. januar 2007, kunne kommuner og amtskommuner opnå refusion for afholdte momsudgifter. Retten fandt, at den omhandlede udgift til moms måtte anses for at være afløftet til momsrefusionsordningen. Retten fandt ej heller, at daværende kommune Y6 overordnet havde finansieret sine bidrag til momsrefusionsordningen, idet disse bidrag blev anset for at være finansieret af staten via regulering af balance/bloktilskuddet fra staten til kommunen.

Da kommunen således ikke blev anset for at have afholdt udgifter til betaling af moms, fandt retten, at kommunen ej heller kunne have overvæltet en sådan udgift på klageren, hvorfor fradrag for moms ikke kunne godkendes.

Med denne begrundelse stadfæstede Landsskatteretten den af vurderingsankenævnet trufne afgørelse.

Vurderingsankenævnets argumentation

Vurderingsankenævnet godkendte fradrag for forbedringer på 425.600 kr., som dækkede kloakanlæg, tilslutningsafgift til kloak, landinspektør og vejanlæg. Vedrørende vejanlægget godkendte nævnet 187.960 kr. for anlæg af stien, da udgiften var dokumenteret og bidrog til værdiforøgelse. Nævnet afviste dog fradrag for vejbidrag til den oprindeligt anlagte vej, da den var over 30 år gammel, jf. Vurderingsloven § 18, stk. 2. Nævnet fandt heller ikke, at det var påvist, at vejbidraget til eksterne veje udgjorde 25% af grundkøbesummen, da købesummen også indeholdt bidrag til detailkloakering. Nævnet fastholdt, at udgiften til forlængelse af vejen med 50 meter skulle fordeles på samtlige nyudstykkede grunde, da den tjente hele udstykningen og ikke alene klageejendommen.

Ejerens påstand og argumenter

Klageren påstod fradrag på 239.904 kr. for eksternt vejanlæg, et beløb beregnet ud fra V&S-prisbogen for en 50 meters forlængelse af vejen. Subsidiært påstod klageren fradrag for grundens andel med 441.837 kr., hvis udgifterne skulle fordeles på samtlige nyudstykkede grunde. Klageren argumenterede for, at vejbidraget var indeholdt i købesummen, jf. skødets punkt 3, og at det er almindeligt, at kommuner anvender provenu fra grundsalg til overordnet byggemodning. Det blev fremhævet, at de 50 meters forlængelse af vejen er en grundforbedring, der sikrer kørende adgang til ejendommen, og at omkostninger til gader og veje er fradragsberettigede grundforbedringer ifølge Vurderingsloven's forarbejder og retspraksis (Landsskatterettens kendelse af 5. december 2008 og Landsskatterettens kendelse af 26. marts 1986). Klageren præciserede, at klagen alene drejede sig om fradrag for vejanlæg og ikke stianlæg, og at vejbidraget var indeholdt i den kontante del af købesummen på 539.010 kr. Det blev understreget, at klageren havde bekostet vejens forlængelse med 50 meter, da dette skete i forbindelse med grundkøbet, og de efterfølgende etaper af vejen først blev opført senere.