Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler beskatning af værdi af fri bil for en hovedanpartshaver og direktør i H1 ApS for indkomstårene 2005 og 2006. Klageren blev af Skatteankenævnet anset for skattepligtig af fri bil for en Kia Carnival 2,9 LX i 2005 og 2006, samt en Ford Lincoln Navigator 4x4 i 2006. Der var ikke ført kørselsregnskab for bilerne.
Skatteankenævnet begrundede sin afgørelse med, at der var sandsynliggjort privat kørsel, herunder kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, i et omfang der medførte beskatning efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Nævnet anførte, at klagerens bopæl ikke kunne betragtes som en arbejdsplads i relation til ligningslovens regler, selvom en del af arbejdsopgaverne blev udført hjemmefra. En påstand om tilkaldevagt blev afvist, da klageren ikke havde forpligtet sig i et tilstrækkeligt omfang. Endvidere blev det afvist, at Kia Carnival var specialindrettet på en måde, der udelukkede beskatning af fri bil.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil for Kia Carnival, idet varebilen angiveligt var specialindrettet med fastmonterede hylder og værktøj, hvilket skulle udelukke privat benyttelse. Det blev fremhævet, at klageren havde en privat personbil til rådighed. For Ford Lincoln Navigator blev det anført, at beskatningsgrundlaget skulle nedsættes med den erhvervsmæssige del af momsen, da varebilen med en totalvægt over 3 tons var omfattet af Momsloven § 38 om splitmoms. Klageren argumenterede for, at beskatningsgrundlaget burde afspejle arbejdsgiverens nettokostpris, hvor den fradragsberettigede moms ikke skulle indgå.
Landsskatteretten henviste til de relevante bestemmelser i Ligningsloven § 9 B, stk. 1, Ligningsloven § 16, stk. 3, og Ligningsloven § 16, stk. 4, som regulerer beskatning af fri bil og befordring til og fra arbejdsplads. Derudover blev Momsloven § 38, stk. 1 inddraget i relation til spørgsmålet om splitmoms.
Landsskatteretten fandt, at varebilen Kia Carnival 2,9 LX, baseret på de fremlagte oplysninger om indretningen og fotos af stålstativerne, ikke kunne anses for at være uegnet som alternativ til en privat bil. Derfor stadfæstedes Skatteankenævnets afgørelse vedrørende beskatningen af fri bil af denne varebil for indkomstårene 2005 og 2006.
Vedrørende varebilen Ford Lincoln Navigator 4x4 fastslog Landsskatteretten, at der i relation til beregningsgrundlaget for fri bil ikke skulle tages hensyn til, at arbejdsgiveren/selskabet, såfremt bilen var købt og ikke leaset, kunne have fratrukket en del af momsen. Dette var i overensstemmelse med SKATs tiltrædelse. Skatteankenævnets afgørelse vedrørende beskatningen af fri bil af Ford Lincoln Navigator 4x4 blev derfor ligeledes stadfæstet.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandlede, hvorvidt klageren, som hovedanpartshaver i H1 ApS og direktør i H2 A/S, skulle beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2004, 2005 og 2006. SKAT havde ansat værdien af fri bil til 28.293 kr. i 2004 og 113.172 kr. i både 2005 og 2006, hvilket klageren havde selvangivet til 0 kr.
Klageren var stoppet i en Volvo XC90D, ejet af selskabet, med en lukket trailer nær en motocrossbane, hvor hans søn angiveligt deltog. Klageren forklarede, at han var der for at reparere et vandrør og skulle aflevere traileren til sin svigerfar. En faktura for reparationen blev udskrevet to dage efter, men først betalt et år senere. En faktura for leje af trailer til svigerfaren blev udskrevet mere end to måneder efter den angivne lejeperiode.
Klageren argumenterede for, at bilen var et specialindrettet køretøj, der ikke var egnet til privat kørsel, og derfor undtaget fra beskatning efter . Han henviste til, at bilen var en kassevogn med et fastmonteret skuffemodul og åben passage til varerummet, hvilket gjorde den uegnet til privat brug. Alternativt gjorde han gældende, at kørslen mellem bopælen, skiftende arbejdspladser og selskabets adresse var omfattet af (60-dages reglen), da han ikke havde en fast arbejdsplads og ikke havde kørt mere end 60 dage til samme sted. Endvidere påstod han, at kørslen var erhvervsmæssig i medfør af , da den primært vedrørte transport af materialer. Klageren fremhævede også, at bilen var parkeret på hans private bopæl på grund af en døgnvagtordning, og at han havde en privat bil til rådighed, der dækkede familiens kørselsbehov.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Information om satser i lov om indkomst- og formueskat til staten samt værdiansættelse for erhvervsdrivende.
Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse. De lagde vægt på, at bilen havde stået parkeret ved klagerens bopæl efter arbejdstid og var anvendt til kørsel mellem bopælen og selskabets adresse. Motocross-episoden blev anset som bevis for privat brug, og klagerens forklaringer om trailerudlån og reparation blev fundet usandsynlige. Ankenævnet fandt ikke, at bilen var specialindrettet, og at kørsel mellem hjem og fast arbejdsplads i forbindelse med permanente vagtordninger ikke godkendes som erhvervsmæssig kørsel.

Sagen omhandler en klagers anmodning om bindende svar vedrørende, hvorvidt hans varevogn, en Saab 9-3 Combi, anvendt som...
Læs mere
Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning af en række beløb for indkomstårene 2004 og 2005, som Skattecentret anså fo...
Læs mereLov om grøn omlægning af bilafgifter