Command Palette

Search for a command to run...

Nægtet fradrag for bonus og delvis fratrædelsesgodtgørelse til direktør

Dato

21. januar 2010

Hoved Emner

Selskabsbeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Fradragsret, Bonusudbetaling, Fratrædelsesgodtgørelse, Driftsomkostninger, Skattefri aktieavance, Statsskatteloven, Sambeskatning

Sagen omhandlede et selskabs fradragsret for udbetaling af bonus og en del af en fratrædelsesgodtgørelse til selskabets direktør i indkomståret 2005. SKAT havde nægtet fradrag for en a conto bonus på 25.000.000 kr., en bonusudbetaling på 5.462.242 kr. i forbindelse med opsigelse, samt 5.000.000 kr. af en fratrædelsesgodtgørelse på 17.994.452 kr. Den nægtede del af fratrædelsesgodtgørelsen var opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 års bonusudbetalinger, dog maksimalt 5.000.000 kr.

Selskabet, H1 A/S, indgik i sambeskatning og havde fratrukket disse udgifter. Bonusudbetalingerne var ifølge direktørkontrakten beregnet som 18 % af avancer ved salg af aktier i selskabets kontrollerede virksomheder, opgjort som salgssum fratrukket nettopengebinding og forrentning. Fratrædelsesgodtgørelsen var aftalt som summen af faste lønandele i 36 måneder med tillæg af gennemsnittet af de seneste 3 års bonusudbetalinger, dog maksimalt 5.000.000 kr.

SKAT begrundede nægtelsen af fradrag med, at bonusbeløbene ikke var fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da de relaterede sig til skattefri indtægter. Den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der var baseret på bonusudbetalinger, kunne ligeledes ikke fradrages, da de underliggende bonusudbetalinger ikke var anerkendt som fradragsberettigede.

Selskabets repræsentant påstod fuld fradragsret for både bonusudbetalinger og fratrædelsesgodtgørelsen. Argumentationen var, at holdingselskaber er erhvervsdrivende, og at fradragsretten for lønudgifter ikke er betinget af, at de korresponderende indtægter er skattepligtige. Det blev fremhævet, at bonus var en integreret del af direktørens aflønning og en typegodkendt driftsomkostning, uanset om den var resultatafhængig eller beregnet ud fra værdistigning ved aktiesalg. Vedrørende fratrædelsesgodtgørelsen blev det anført, at den knyttede sig til opsigelsen og havde karakter af erstatning for manglende fremtidig indtjening, ikke vederlag for skattefri indtægter eller assistance ved aktiesalg. Maksimeringen af beløbet til 5.000.000 kr. understøttede, at der var tale om en erstatningsydelse. Selskabet mente, at nægtelse af fradrag for denne del af godtgørelsen ville medføre dobbeltnægtelse af fradrag for de tidligere bonusudbetalinger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for bonusudbetalinger og en del af fratrædelsesgodtgørelsen til selskabets direktør.

Retten henviste til Østre Landsrets afgørelse i SKM 2009.555.ØLR, som fastslog, at fradragsretten efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a er betinget af, at driftsomkostningerne er afholdt med henblik på opnåelse af skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4.

  • Bonusudbetalinger: Selskabet var ikke næringsdrivende med køb og salg af aktier. Selskabets aktieposter var anlægsaktier, hvor avance og tab ved salg af aktierne var skattefri henholdsvis fradragsberettiget, såfremt aktierne afhændes efter mere end tre års ejertid, jf. dagældende Aktieavancebeskatningsloven § 2. Da bonusudbetalingerne på 30.462.242 kr. var beregnet som en procentdel af de ikke-skattepligtige aktieavancer opnået ved salg af aktier i datterselskaber, fandt Landsskatteretten, at udgifterne ikke havde den nødvendige sammenhæng med selskabets løbende indkomsterhvervelse. Udgifterne blev anset for afholdt med henblik på at sikre den del af selskabets formue, der kunne afhændes skattefrit efter Statsskatteloven § 5.

  • Fratrædelsesgodtgørelse: Den del af fratrædelsesgodtgørelsen på 5.000.000 kr., der var beregnet som et gennemsnit af de seneste 3 års bonusudbetalinger, blev anset for udbetalt til kompensation for mistede bonusudbetalinger. Da beløb, der udbetales til erstatning, som udgangspunkt behandles som de udgifter, de er tænkt at træde i stedet for, og da de underliggende bonusudbetalinger ikke var fradragsberettigede, kunne denne del af fratrædelsesgodtgørelsen heller ikke fratrækkes i selskabets indkomstopgørelse for 2005.

Landsskatteretten fandt derfor ikke grundlag for at nedsætte de af SKAT gennemførte forhøjelser af selskabets indkomst for indkomståret 2005.

Lignende afgørelser