Manglende fradrag for bonus udbetalt til økonomidirektør ved salg af datterselskab

Sagen omhandler et selskabs fradragsret for en bonusudbetaling på 13.434.203 kr. til en økonomidirektør i et datterselskab i forbindelse med salg af aktier i datterselskabet. Selskabet, der driver virksomhed med handel og investering, solgte i 2013 66 % af sin beholdning af aktier i datterselskabet, [virksomhed1] A/S, til en kapitalfond. Salget resulterede i en regnskabsmæssig gevinst på over 1 mia. kr., som ikke var skattepligtig.

I marts 2011 indgik selskabet en bonusaftale med økonomidirektøren i datterselskabet, som ikke var ansat i selskabet selv. Aftalen var en enkeltstående aftale, der havde til formål at incitere til et salg af datterselskabet. Bonussen blev beregnet som 0,75 % af det samlede vederlag, som de sælgende aktionærer opnåede ved salget, forudsat at salget (Exit) fandt sted inden den 1. maj 2013. Hvis salget ikke fandt sted inden denne dato, var direktøren berettiget til en bonus på 1.200.000 kr. for en betydelig ekstra indsats i salgsbestræbelserne. I 2013 udbetalte selskabet den store bonus på 13.434.203 kr. og fratrak beløbet skattemæssigt.

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradraget for bonusudgiften. SKATs begrundelse var, at udgiften ikke havde tilknytning til erhvervelsen af skattepligtig indkomst, da avancen ved salg af datterselskabsaktierne var indkomstopgørelsen uvedkommende. SKAT henviste til, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og erhvervelsen af skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Da økonomidirektøren ikke var ansat i selskabet, og betalingen var en ren bonus betinget af salg, ansås udgiften for at være afholdt i selskabets aktionærers interesse og dermed en formueudgift, der ikke var fradragsberettiget.

SKAT foretog følgende ændringer for indkomståret 2013:

Som konsekvens heraf blev fremførsel af underskud fra 2013 til 2014 korrigeret tilsvarende.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 skulle nedsættes til den selvangivne indkomst. Klageren argumenterede for, at bonussen skulle sidestilles med en lønomkostning, som generelt er fradragsberettiget efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev anført, at aktiviteten i selskabet indebærer at opnå højest mulige indtægter, og at en ekstraordinær arbejdsindsats kræver yderligere lønomkostninger. Klageren mente, at der ikke burde være forskel på, om arbejdet udføres af interne medarbejdere eller eksterne rådgivere, da udgifter i forbindelse med etablering eller salg efter retspraksis kan fratrækkes som lønomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for bonusudbetalingen på 13.434.203 kr. til økonomidirektøren i datterselskabet. Retten finder ikke, at bonusudbetalingen kan fradrages i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten har lagt vægt på følgende:

• Direkte og umiddelbar forbindelse: I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1 skal der være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgiften skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer og må ikke være en privat- eller formueudgift.
• Ligningsloven § 8 N: Retten henviser til bemærkningerne til lovforslaget til Ligningsloven § 8 N, stk. 1, som trådte i kraft den 1. januar 2018 med virkning fra indkomståret 2008. Det fremgår heraf, at bestemmelsen ikke har til hensigt at ændre den gældende praksis for fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, da disse situationer typisk anses for at være i ejernes interesse og ikke virksomhedens drift.
• Praksis fra Østre Landsret: Der henvises specifikt til sagen gengivet i SKM2013.557.ØLR, hvor en udbetalt bonus til medarbejdere i forbindelse med salg af aktiekapitalen ikke blev anset for at have den fornødne tilknytning til selskabets drift.
• Bonusaftalens karakter: Aftalen med økonomidirektøren i datterselskabet var en enkeltstående aftale med et klart defineret indhold, der havde til formål at gennemføre salget af datterselskabet. Bonusudbetalingen var ikke direkte tilknyttet ansættelsesforholdet i selskabet.
• Betingelse af salg og størrelsens afhængighed: Bonusudbetalingen var reelt betinget af et endeligt salg, og dens størrelse var direkte afhængig af den opnåede salgspris. Dette understøttes af Højesterets dom gengivet i SKM2009.271.HR.
• Fast bonusbeløb: Det forhold, at økonomidirektøren var berettiget til en mindre bonus (1.200.000 kr.), selvom salget ikke var gennemført inden en bestemt dato, ændrer ikke resultatet, da også dette beløb var vederlag for indsatsen i forbindelse med salgsbestræbelserne og dermed ikke fradragsberettiget efter Ligningsloven § 8 N.

Samlet set fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at den udbetalte bonus havde karakter af en erhvervsmæssig lønudgift og dermed den fornødne erhvervsmæssige tilknytning til selskabets drift i henhold til Ligningsloven § 8 N, stk. 1 og Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.