Selskab hæfter for A-skat af kørselsgodtgørelse til ikke-ansat direktør

Sagen omhandler et selskab, der blev pålagt at hæfte for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for kørselsgodtgørelse udbetalt til selskabets direktør i indkomstårene 2005 og 2006. Direktøren var ikke formelt ansat eller lønnet af selskabet.

SKAT anså kørselsgodtgørelsen for at være A-indkomst, da betingelsen om et lønmodtagerforhold for skattefri udbetaling ikke var opfyldt. Selskabet argumenterede for, at direktøren reelt modtog løn, idet SKAT havde omkvalificeret en mellemregning med moderselskabet til løn. Desuden fremlagde selskabet en lønseddel for 2006, der viste en nominel løn og pensionsindbetalinger.

Landsskatteretten fandt, at direktøren ikke kunne anses for at være lønmodtager i selskabet. Den fremlagte lønseddel kunne ikke afstemmes med de officielle kontroloplysninger, og omkvalificeringen af en mellemregning i moderselskabet var irrelevant for datterselskabets forpligtelser. Da selskabet uberettiget havde udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse, blev det anset for forsømmeligt og hæftede derfor for den manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at pålægge selskabet hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Retten lagde til grund, at direktøren ikke havde været ansat som lønmodtager i selskabet i 2005 og 2006. Betingelsen for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter Ligningsloven § 9B er, at der foreligger et ansættelsesforhold, hvilket ikke var tilfældet her.

Den udbetalte godtgørelse skulle derfor betragtes som A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43. Selskabet var som udbetaler forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 11.

Landsskatteretten fandt, at selskabet havde handlet forsømmeligt ved at udbetale kørselsgodtgørelse uden et reelt ansættelsesforhold. Derfor hæftede selskabet for de manglende beløb i medfør af Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsfondsloven § 15, stk. 2.

Klagerens argumenter, herunder en fremlagt lønseddel der ikke kunne afstemmes med kontroloplysninger, og en omkvalificering af en mellemregning i moderselskabet, kunne ikke føre til et andet resultat.

De opkrævede beløb blev stadfæstet som følger: