Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Italien, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Safjan
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Østrigs Oberster Gerichtshof vedrørende fortolkningen af artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17/EU (Realkreditdirektivet). Tvisten stod mellem UniCredit Bank Austria AG (UCBA) og Verein für Konsumenteninformation (VKI) om et standardkontraktvilkår i UCBA's aftaler om lån mod sikkerhed i fast ejendom.
Vilkåret fastslog, at i tilfælde af en forbrugers førtidige indfrielse af lånet, ville renter og løbetidsafhængige omkostninger blive nedsat forholdsmæssigt, men de administrationsgebyrer, der var løbetidsuafhængige, ville ikke blive tilbagebetalt. VKI anfægtede dette vilkår, idet de mente, at det var uforeneligt med forbrugerens ret til reduktion af de samlede kreditomkostninger, jf. direktivet.
Tvisten var centreret omkring, hvorvidt artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17/EU – som fastsætter reduktionsretten – skulle fortolkes på samme brede måde som den tilsvarende bestemmelse i direktiv 2008/48/EF (Forbrugerkreditdirektivet), som Domstolen fortolkede i den skelsættende Lexitor-dom. I Lexitor blev det fastslået, at alle omkostninger, uanset om de var løbetidsafhængige eller ej, skulle reduceres proportionalt ved førtidig indfrielse af et forbrugerlån.
Den forelæggende ret bemærkede imidlertid de særlige karakteristika ved realkreditaftaler, der ofte omfatter mange faste, løbetidsuafhængige gebyrer (f.eks. omkostninger til ejendomsvurdering og tinglysning), hvor kreditinstituttet ikke har samme skønsmargin til at omklassificere omkostninger som i almindelige forbrugerkreditaftaler.
| Præjudicielt spørgsmål | Centrale problemstilling | Forhold til tidligere retspraksis |
|---|---|---|
| Skal artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17 fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der udelukker reduktion af løbetidsuafhængige omkostninger ved førtidig indfrielse? | Omfanget af forbrugerens ret til reduktion af samlede kreditomkostninger ved førtidig indfrielse af boliglån. |
| Skal Lexitor-princippet fra direktiv 2008/48 overføres til direktiv 2014/17? |
Domstolen (Tredje Afdeling) fastslog, at artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17/EU ikke er til hinder for en national lovgivning, der bestemmer, at forbrugerens ret til reduktion af de samlede kreditomkostninger i tilfælde af førtidig indfrielse kun omfatter renter og omkostninger, der er afhængige af kredittens løbetid.
Domstolen anerkendte, at selvom ordlyden af artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17 er næsten identisk med artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/48, skal fortolkningen ske i lyset af den specifikke kontekst og formål i Realkreditdirektivet.
Formål med reduktionsretten: Retten til reduktion har til formål at tilpasse aftalen til de faktiske omstændigheder ved den førtidige indfrielse. Den skal ikke sætte forbrugeren i en hypotetisk situation, som om aftalen oprindeligt var indgået med en kortere løbetid (præmis 30).
Ydelser allerede leveret: Omkostninger, der er pålagt forbrugeren for ydelser, der allerede er fuldt ud gennemført på tidspunktet for førtidig indfrielse (uafhængigt af aftalens løbetid), kan ikke omfattes af reduktionsretten (præmis 31). Dette gælder for f.eks. etablerings- og vurderingsgebyrer.
Forskellen fra Lexitor: Domstolen skelnede fra Lexitor-dommen (vedrørende direktiv 2008/48), som var baseret på risikoen for, at kreditgivere arbitrært kunne omklassificere løbetidsafhængige omkostninger som løbetidsuafhængige for at omgå reduktionsretten. I Realkreditdirektivet (2014/17) afbødes denne risiko af kravet om at udstede det Europæiske Standardiserede Informationsark (ESIS) forud for aftaleindgåelsen.
En sådan normaliseret fordeling af de omkostninger, som forbrugeren skal betale, gør kreditinstitutternes råderum i forbindelse med fakturering og deres interne organisering betydeligt mindre og giver såvel forbrugeren som den nationale retsinstans mulighed for at kontrollere, om en type omkostninger objektivt set er forbundet med aftalens løbetid (præmis 35).
Domstolen understregede, at de nationale domstole, i henhold til direktivets anti-omgåelsesklausul (artikel 41, litra b), fortsat skal sikre, at långivere ikke omgår forbrugerbeskyttelsen ved at lade løbetidsafhængige omkostninger fremstå som løbetidsuafhængige. Långiveren skal godtgøre, om de pågældende omkostninger objektivt set var engangsomkostninger eller ej.
ForbrugerombudsmandenForbrugerombudsmanden anker Sø- og Handelsrettens dom om negative renter til Højesteret. I dommen frifindes Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken ikke havde ret til det i sine aftaler.
Forbrugerombudsmanden
Sagen vedrører fortolkningen af artikel 25, stk. 1, i direktiv 2014/17/EU (realkreditdirektivet) om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Tvisten opstod mellem forbrugeren QI og Santander Bank Polska S.A. vedrørende omfanget af den reduktion af de samlede kreditomkostninger, som QI var berettiget til efter førtidig indfrielse af sit lån.
QI indgik i 2017 en 360-måneders kreditaftale, hvorved der blev opkrævet en provision (engangsbetaling) for ydelse af lånet. Efter blot 19 måneder indfriede QI hele lånet og krævede en forholdsmæssig tilbagebetaling af provisionen for den resterende løbetid (341 måneder). Banken afviste kravet med henvisning til, at provisionen var en engangsomkostning, der var uafhængig af lånets løbetid, og derfor ikke skulle reduceres ved førtidig indfrielse.
Energiselskabet Nærvarme Danmark A/S opkræver en udtrædelsesomkostning på 29.845 kroner, hvis kunder opsiger deres varmepumpe-abonnement inden for 10 år. Forbrugerombudsmanden vurderer, at gebyret er i strid med bl.a. forbrugeraftaleloven. Kunder kan have krav på tilbagebetaling.
Finansiel Stabilitet nedsætter den variable rente på lån og kreditter med 1,02 procentpoint gældende fra 1. august 2025.
Den forelæggende polske ret (Sąd Rejonowy dla Warszawy-Woli w Warszawie) ønskede at få afklaret to hovedspørgsmål:
Disse forenede sager omhandler fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler...
Læs mereDette lovforslag har til formål at gennemføre en politisk aftale om et opgør med dyre forbrugslån, ofte kendt som kviklå...
Læs mere