Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvinde med sklerose, der klagede over et afslag på bevilling af socialpædagogisk støtte til at håndtere sin skriftlige korrespondance med offentlige myndigheder. Klageren ønskede bistand til at varetage sine interesser i forbindelse med løbende kommunale afgørelser.
Klageren har oplyst, at hendes sygdom medfører væsentlige fysiske begrænsninger, som gør hende ude af stand til at benytte computere, anvende e-Boks eller sende sms-beskeder. På denne baggrund søgte hun om støtte efter Lov om social service § 85 med det formål at få hjælp til at udfærdige partshøringssvar og klager over de ca. 10 årlige afgørelser, hun modtog fra kommunen.
Den 17. september 2021 traf den indklagede myndighed afgørelse om at stadfæste et kommunalt afslag på den ansøgte støtte. Myndigheden vurderede, at klageren ikke var berettiget til socialpædagogisk støtte til varetagelse af sine sociale sager.
Klageren gjorde gældende, at afslaget udgjorde ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap. Hun argumenterede for, at myndighedens afgørelse reelt fratog hende muligheden for at udøve sine rettigheder som part i egne sager, herunder retten til at blive hørt og retten til at klage over forvaltningsafgørelser.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om nævnet kunne behandle en klage, der vedrørte det materielle indhold af en afgørelse truffet efter den sociale lovgivning, når klageren påberåbte sig reglerne om handicapdiskriminering.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen, da den faldt uden for nævnets kompetenceområde.
Nævnet henviste til, at Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 ifølge lovens forarbejder ikke finder anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.
I vurderingen lagde nævnet vægt på følgende punkter:
Da klagen i sin kerne vedrørte retten til ydelser efter serviceloven, vurderede nævnet, at sagen handlede om anvendelse af regler i anden lovgivning og ikke om overtrædelse af handicapdiskriminationsloven. Nævnet afviste derfor at behandle klagen i medfør af Lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3.
Socialt udsatte mennesker oplever, at det er vanskeligt at klage over kommunale afgørelser, og derfor er der få, der gør det. Omgørelsesprocenterne fra Ankestyrelsen viser ellers, at når de endelig klager, får de ofte ret.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Sagen omhandler en socialpædagog, der siden 1994 var ansat ved et daghjem for voksne udviklingshæmmede i en dansk kommune. Klageren fik i 2002 konstateret sclerose, hvilket medførte tiltagende fysiske begrænsninger. For at fastholde klageren i beskæftigelse blev der i 2005 oprettet et fleksjob, hvor arbejdstiden løbende blev nedsat til 20 timer om ugen, og der blev givet vidtgående skånehensyn i forhold til fysisk krævende opgaver.
For at understøtte klagerens funktionsevne blev der i 2010 bevilget otte timers personlig assistance om ugen. Denne assistance skulle hjælpe med opgaver som:
En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af Socialt udsattes brug af klagesystemet viser, at der er et utal af barrierer for, at socialt udsatte borgere kan gøre brug af klagesystemet. Derfor foreslår Rådet for Socialt Udsatte en række ændringer, som kan gøre klagesystemet mere tilgængeligt for socialt udsatte borgere og være med til, at retssikkerhed på området styrkes.
Der opstod i slutningen af 2011 en konflikt om, hvorvidt klageren fortsat kunne varetage stillingens væsentligste funktioner. Indklagede argumenterede for, at 80 % af arbejdet på daghjemmet bestod af fysisk pleje og omsorg, som klageren ikke længere kunne udføre. Kolleger udtrykte samtidig bekymring over et øget arbejdspres og fysiske gener som følge af, at de måtte overtage klagerens fysiske opgaver og yde hende personlig hjælp.
Klageren anførte derimod, at brugergruppen havde ændret sig, så der var mindre behov for fysisk pleje og mere behov for verbal pædagogisk vejledning, som hun var fuldt ud i stand til at levere. Hun mente, at hendes arbejdstid på 12 timer (udover de 8 assistancetimer) sagtens kunne udfyldes med pædagogisk sparring, samtaler og strukturering af aktiviteter.
| Part | Hovedargument | Påstand |
|---|---|---|
| Klager | Afskedigelsen skyldes handicap. Arbejdsgiver har ikke opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. | Godtgørelse svarende til 12 måneders løn. |
| Indklagede | Alle rimelige tilpasninger er forsøgt. Klager er ikke længere egnet eller disponibel til kerneopgaverne. | Frifindelse – afskedigelsen er saglig og driftsmæssigt begrundet. |
Sagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, sme...
Læs mereSagen omhandler en mand i slutningen af 50'erne, der efter en årrække som taxachauffør søgte om optagelse på meritlæreru...
Læs mereForslag til Lov om Energiklagenævnet
