Momsfradrag for varebiler og udenlandsk arbejdskraft - [Momsloven § 37](/ref/momsloven_§_37), [Vægtafgiftsloven § 2](/ref/vægtafgiftsloven_§_2), [Momsloven § 15](/ref/momsloven_§_15), [Momsloven § 46](/ref/momsloven_§_46), [Momsloven § 47](/ref/momsloven_§_47), [Momsloven § 52](/ref/momsloven_§_52), [Momsloven § 56](/ref/momsloven_§_56)

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende momsfradrag for varebiler og udenlandsk arbejdskraft for tømrer- og snedkervirksomheden [virksomhed1] A/S i perioden 1. januar 2006 til 30. juni 2008. Skattecentret havde forhøjet selskabets momstilsvar med 262.971 kr. og afkrævet afgift for privat benyttelse af varebiler.

Moms vedrørende varebiler

Skattecentret havde forhøjet selskabets momsfradrag for varebiler, da de anså bilerne for at være anvendt til private formål, herunder kørsel mellem hjem og arbejde. Dette var baseret på, at der ikke blev ført kørselsregnskab, og at bilerne efter deres art kunne anvendes som alternativ til en privat bil. Skattecentret henviste til Momsloven § 41, stk. 1, som begrænser fradragsret for varebiler under 3 tons, der ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og Momsloven § 38, stk. 2 for biler over 3 tons. Som konsekvens heraf afkrævede skattecentret også privatbenyttelsesafgift i henhold til Vægtafgiftsloven § 4.

Selskabet påstod fuld fradragsret for moms og ingen privatbenyttelsesafgift, jf. Momsloven § 37. De argumenterede for, at medarbejderne havde underskrevet erklæringer om udelukkende erhvervsmæssig brug, og at kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder var erhvervsmæssig. De henviste til en lempelse af praksis fra 2008, der tillader op til 25 gange årlig kørsel mellem hjem og fast forretningssted i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel. Selskabet fremhævede, at Skatteankenævnet i en lignende sag for medarbejderne havde frafaldet beskatning af fri bil, da 25-dages reglen ikke var overtrådt.

Moms vedrørende udenlandsk arbejdskraft

Skattecentret afkrævede selskabet den moms, de havde fået tilbagebetalt i forbindelse med leje af udenlandsk arbejdskraft fra et tysk firma. Skattecentret mente, at der var tale om levering af arbejdskraft, hvor den danske hvervgiver ([virksomhed1] A/S) skulle afregne moms efter reglerne om omvendt betalingspligt, jf. Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 og Momsloven § 15, stk. 2, nr. 6. De lagde vægt på, at selskabet havde den overordnede ledelse og risiko, instruktionsbeføjelse, stillede materialer og værktøj til rådighed, og at betalingen alene omfattede arbejdets udførelse. Derfor kunne selskabet ikke fradrage moms, som det tyske firma uretmæssigt havde påført fakturaen, jf. Momsloven § 56, stk. 3.

Selskabet påstod principalt, at aftalen med det tyske firma var en underentreprise, hvorfor de havde fradragsret for den fakturerede moms, jf. Momsloven § 37. De argumenterede for, at det tyske firma udførte specifikt montagearbejde med eget værktøj, og at selskabets tilsyn var sædvanligt for underleverandører. De anførte, at afregning på timebasis ikke alene medførte arbejdsudleje, og at det tyske firma var momsregistreret i Danmark og havde angivet dansk moms. Subsidiært påstod selskabet fradrag for den betalte moms, uanset om det tyske firma med rette var momsregistreret i Danmark, med henvisning til Momsloven § 47, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede skattecentrets afgørelse delvist. Retten fandt, at selskabets varebiler udelukkende var anvendt til erhvervsmæssige formål, men stadfæstede skattecentrets afgørelse vedrørende momsfradrag for udenlandsk arbejdskraft.

Momsfradrag for varebiler og privatbenyttelsesafgift

Landsskatteretten fandt det godtgjort, at de omhandlede varebiler udelukkende havde været anvendt i forbindelse med selskabets fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Retten lagde vægt på, at medarbejdernes kørsel mellem bopæl og arbejdsplads måtte anses for kørsel mellem skiftende arbejdssteder, og dermed en kørsel med tilknytning til selskabets momspligtige leverancer. Dette var i overensstemmelse med momsvejledningen for den omhandlede periode, som tillader fradrag for købsmoms under visse betingelser for kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdssteder.

• Den påklagede forhøjelse af moms vedrørende varebiler blev nedsat.
• Som en konsekvens heraf fandt retten heller ikke, at varebilerne var anvendt blandet privat og erhvervsmæssigt i henhold til Vægtafgiftsloven § 2, stk. 1 og 3.

Momsfradrag for udenlandsk arbejdskraft

Landsskatteretten fandt, at selskabet havde modtaget ydelser fra det tyske firma, der kunne karakteriseres som levering af arbejdskraft, jf. Momsloven § 15, stk. 2, nr. 6. Retten lagde vægt på:

• Afregning på timebasis for den anvendte arbejdskraft.
• De tyske arbejdere arbejdede på en arbejdsplads, hvor selskabet som hovedentreprenør havde kontrollen.
• Selskabets medarbejdere havde mulighed for at instruere de tyske arbejdere i arbejdets udførelse.
• De tyske arbejdere var indkvarteret af selskabet.

Henset til Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3 og det bagvedliggende direktiv fandt retten, at selskabet, som aftager af ydelsen, var betalingspligtig. En momsregistrering efter Momsloven § 47, stk. 2 medfører ikke etablering i Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3's forstand.

Selskabet skulle således beregne og angive moms af fakturaværdien for leje af udenlandsk arbejdskraft, dog med fuld fradragsret i det omfang udgiften udelukkende vedrørte den momspligtige aktivitet.

Retten fandt det med rette, at skattecentret ikke havde godkendt fradrag for den indgående afgift, jf. Momsloven § 56, stk. 3, som det tyske selskab med urette havde påført fakturaerne. Den danske momslov indeholder alene hjemmel til, at indbetaling af uretmæssig afgift kan undlades, såfremt fejlen berigtiges ved udstedelse af kreditnota, jf. Momsloven § 52, stk. 7.

Skattecentrets afgørelse vedrørende udenlandsk arbejdskraft blev dermed stadfæstet.