Landsskatteretten: Momsfradrag for brændstof ved leasing af busser med fuldserviceaftale

Sagen omhandlede et tysk selskabs (leasinggiver) ret til momsfradrag for købsmoms af brændstof i forbindelse med leasing af busser til et dansk selskab (leasingtager). Selskabet var momsregistreret i Danmark og drev virksomhed med fuldservice leasingaftaler, der ud over busserne også omfattede levering af brændstof og andre ydelser, der sikrede, at busserne til enhver tid var funktionsduelige. Til opfyldelse af fuldservicepakken havde selskabet indgået en aftale med et serviceselskab, der som underleverandør leverede ydelserne, herunder brændstof, til leasingtageren.

SKAT havde afgjort, at selskabet ikke kunne fratrække moms af brændstofindkøb, da brændstoffet ikke blev anset for indkøbt af selskabet. SKAT mente, at der alene var tale om finansiering af brændstof, idet serviceselskabet indkøbte brændstoffet og stillede det direkte til rådighed for leasingtageren, og selskabet dermed ikke havde råderet over brændstoffet. SKAT henviste til SKM2003.58.TSS, EF-domstolens afgørelse i sagen Auto Lease, C-185/01, og Højesterets afgørelse SKM2009.25.

Selskabets repræsentant nedlagde principal påstand om, at selskabet var berettiget til momsrefusion for brændstof. Repræsentanten argumenterede for, at de faktiske forhold i denne sag afveg fra Auto Lease-sagen og SKM2003.58.TSS. Det blev fremhævet, at leasingaftalen var en fuldserviceaftale med en fast månedlig pris, der ikke blev reguleret efter faktisk brændstofforbrug. Selskabet bar den økonomiske risiko for brændstofforbruget, og leasingtager havde begrænset adgang til brændstof, idet tankning skete på specifikke, private steder og tidspunkter efter anvisning fra serviceselskabet. Dette betød, at selskabet de facto bestemte tid, sted og mængde af brændstof, og dermed havde råderet over det som en ejer, og der var ikke tale om et finansieringsforhold. Subsidiært blev det anført, at SKATs afgørelse var en praksisændring og derfor kun burde have fremadrettet virkning, eller at tilbagebetaling kun skulle ske for en kortere periode, da SKAT tidligere positivt havde godkendt negative momsangivelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede Skattecentrets afgørelse (dissens), hvilket betød, at selskabet fik medhold i sin principale påstand om momsrefusion for brændstof.

Tre retsmedlemmer lagde til grund, at aftalen om brændstof, som var indeholdt i fuldserviceaftalen mellem selskabet (leasinggiver) og leasingtager, skete til en fast pris pr. måned. Denne pris var fastlagt ud fra beregninger af de enkelte bussers vognløb, og der blev ikke efterfølgende foretaget reguleringer af prisen ud fra det faktiske forbrug. De fandt, at:

• Leasingtager alene var berettiget til at råde over brændstoffet med de begrænsninger og forudsætninger, der fulgte af aftalen.