Landsskatteretten om momsfradrag for brændstof i leasingaftaler

Sagen omhandlede et tysk momsregistreret selskabs ret til fradrag for moms af køb af brændstof i Danmark. Selskabet udlejede busser til danske erhvervsvirksomheder og var momsregistreret i Danmark med henblik på afregning af moms og godtgørelse af dansk moms.

Sagen tog udgangspunkt i en tidligere Højesteretsdom (SKM2009.25.HR) vedrørende H1 GmbH's standardvilkår fra 1. april 2003. I den sag blev det fastslået, at selskabet ikke i momsmæssig henseende havde indkøbt brændstof og videresolgt det til leasingtagerne, men snarere fungerede som kreditgiver. Brændstofleverandørerne solgte direkte til leasingtagerne, og selskabet havde derfor ikke fradragsret for momsen af brændstoffet i medfør af Momsloven § 37, da aftalerne reelt havde karakter af finansiering, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a.

Det klagende selskab havde ændret sine standardvilkår og aftaleblanketter for leasingkontrakter indgået efter den 1. marts 2004. Regionen nægtede fortsat fradrag for moms af brændstofkøb, idet selskabet stadig blev anset for kreditgiver. Regionen argumenterede for, at de nye vilkår i højere grad overførte risikoen for brændstofpriser og -forbrug til leasingtageren, hvilket mindskede forskellen til den tidligere Auto Lease-sag og Højesteretsdommen.

De nye leasingvilkår (fra 1. marts 2004) indebar blandt andet:

• Brændstof indgik som en del af leasingaftalen, medmindre andet var aftalt.
• Leasingydelsen inkluderede en fastsat mængde brændstof, som brugeren vederlagsfrit kunne anvende.
• Leasingydelsen blev reguleret hvert kvartal i henhold til H1 GmbH's Service Index, der afspejlede gennemsnittet af foregående kvartals listepriser for brændstof.
• Afvigelse i antal kørte kilometer afregnedes ved leasingperiodens udløb.
• Tankkort udleveret af H1 GmbH måtte kun anvendes til de specifikt anførte ydelser og på angivne tankstationer.

Selskabets repræsentant påstod, at selskabet var berettiget til fradrag for købsmoms af brændstof. Repræsentanten fremførte, at Højesteretsdommen var udtryk for en konkret vurdering, og at det nye leasingkoncept adskilte sig væsentligt. Det blev anført, at kunderne i nærværende sag ikke havde ubegrænset adgang til tankning af benzin, og at priserne var fastlagt fra starten, i modsætning til det tidligere koncept med gennemfakturering og frit valg af mængde, tid og sted for køb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede regionens afgørelse om, at selskabet ikke var berettiget til fradrag for moms af køb af brændstof. Afgørelsen byggede på en samlet konkret vurdering af, hvem der hovedsageligt havde fået overdraget retten til som ejer at råde over brændstoffet, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 1 (nu momssystemdirektivet).

Retten fandt, at:

• Leasingtageren havde ubegrænset adgang til tankning af brændstof.
• Den endelige afregning blev beregnet i forhold til leasingtagerens faktiske brændstofforbrug, herunder afregning af over- eller underkørte kilometer.
• Den økonomiske risiko for udviklingen i brændstofpriserne påhvilede hovedsageligt leasingtageren, og i højere grad end i det tidligere aftalegrundlag, der var til påkendelse i SKM2009.25.HR.

Landsskatteretten konkluderede, i overensstemmelse med Højesterets dom af 12. januar 2009 (SKM2009.25.HR) og EF-Domstolens dom af 6. februar 2003 i sag C-185/01 (Auto Lease Holland BV), at det var leasingtagerne og ikke det klagende selskab, der havde fået overdraget retten til som ejer at råde faktisk over brændstoffet. Der forelå således ikke en brændstofleverance til det klagende selskab i henhold til Momsloven § 4.

Den omhandlede aftale blev anset for reelt at have karakter af finansiering af kundernes køb af brændstof, hvorfor selskabet i stedet leverede en ydelse omfattet af Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Da selskabet herefter ikke kunne fradrage indgående afgift vedrørende brændstoffet, jf. Momsloven § 37, stk. 1, blev den påklagede afgørelse stadfæstet.