Manglende fradrag for annonceudgifter og nedskrivning ved misbrug af stillingsfuldmagt

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for dels en nedskrivning til imødegåelse af tab ved misbrug af stillingsfuldmagt på 559.491 kr., dels annonceudgifter på 1.232.521 kr. SKAT havde nægtet fradrag for begge beløb og anset en del af annonceudgifterne for udlodning til hovedanpartshaveren.

Sagens baggrund

Selskabet, der var ejet 100 % af [virksomhed1] ApS og indgik i sambeskatning, havde hovedaktivitet inden for køb, salg og reparation af brugte biler. I regnskabsåret blev der konstateret et tab på 559.491 kr. som følge af misbrug af stillingsfuldmagt af selskabets bogholder, samt udgifter til annoncer på 1.339.385 kr. Bogholderen, der havde vide beføjelser til bogføring og betalinger, havde kamufleret indbetalinger og undladt at indtægtsføre løbende poster. I stedet blev midlerne via checks anvendt til betaling af net-annoncer, som bogholderen havde indgået aftaler om uden direktørens kendskab. Der blev indgået et forlig med bogholderen, som medførte en erstatning på 200.000 kr. til selskabet.

Annonceudgifterne var bogført og fratrukket i to datterselskaber, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, med i alt 2.417.550 kr. En del af beløbet på 559.491 kr. vedrørte en hensættelse fra 2004 til imødegåelse af tab ved misbrug af stillingsfuldmagt, som var tilbageført i 2004, men udgiftsført i 2005. Dette beløb var ikke dokumenteret ved bilag, men var oplyst at udgøre den udokumenterede del af udgiften til bannerreklamer i 2004.

SKATs afgørelse

SKAT nægtede fradrag for de 559.491 kr. vedrørende nedskrivning til imødegåelse af misbrug af stillingsfuldmagt, da beløbet ikke var dokumenteret ved grundbilag, og det ikke var dokumenteret, at udgiften vedrørte selskabets erhvervsmæssige aktivitet. SKAT nægtede desuden fradrag for annonceudgifter på 1.232.521 kr. med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Bogføringsloven § 9. Kun den dokumenterede udgift på 106.864 kr. blev godkendt. Det resterende beløb kunne ikke henføres til konkrete grundbilag og blev anset for udlodning til hovedanpartshaveren.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt, at der var fradrag for begge beløb. Det blev anført, at beløbet på 559.491 kr. var et dokumenteret driftstab, da det var hævet i selskabet og var en del af det beløb, bogholderen havde besveget selskabet for. Selskabet argumenterede for, at tabet var en naturlig driftsrisiko, da bogholderen havde en betroet stilling og handlede inden for sine normale arbejdsopgaver, selvom hun overskred sin stillingsfuldmagt. Det blev fremhævet, at ToldSkat tidligere havde accepteret momsfradrag for de udokumenterede beløb, og at det var inkonsekvent, at SKAT nu nægtede skattemæssigt fradrag for samme beløb. Selskabet fremlagde desuden en opgørelse over betalinger vedrørende annonceudgifterne i 2005, hvoraf en del var dokumenteret ved faktura og betaling, og argumenterede for, at selskaberne havde modtaget en modydelse og derfor var berettiget til fradrag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten henviste til, at skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2.

Vedrørende nedskrivning til imødegåelse af misbrug af stillingsfuldmagt (559.491 kr.)

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse vedrørende dette beløb. Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet havde afholdt erhvervsmæssige udgifter svarende til beløbet. Selvom der var fremlagt opgørelser over udstedte checks, manglede der fortsat fakturaer for en betydelig del af beløbet. Det forhold, at der tidligere var godkendt momsfradrag for udgiften, var ikke ensbetydende med, at udgiften var skattemæssigt fradragsberettiget.

Retten lagde til grund, at besvigelserne havde fundet sted, men bemærkede, at revisionsprotokollater for koncernen viste manglende afstemninger af selskabets beholdninger, herunder bankbeholdningen. Selskabets bogholder havde vide beføjelser, hvilket muliggjorde besvigelserne. Landsskatteretten konkluderede, at bedragerierne ville være afsløret ved almindelig, rettidig og simpel afstemning af bogholderiet med bankkontoudtog. Virksomhedens ledelse havde udvist betydelig uforsigtighed i sin organisation, forretningsgang og kontrolsystemer. Derfor blev tabet som følge af bogholderens besvigelser ikke anset for en sædvanlig driftsomkostning, da det faldt uden for rammerne af den normale driftsrisiko.

Vedrørende annonceudgifter (1.232.521 kr.)

Landsskatteretten nedsatte den påklagede forhøjelse med 342.266 kr. til 890.255 kr. Dette skyldtes, at af de fremlagte betalinger på i alt 2.435.687 kr. (hvoraf 1.232.521 kr. vedrørte selskabet), var kun 684.532 kr. dokumenteret ved både faktura og betaling. For at opnå fradrag som almindelige driftsudgifter kræves både grundbilag (ekstern faktura) og tilhørende betalingsstrøm, hvilket ikke var opfyldt i fuldt omfang.

Retten godkendte fradrag for halvdelen af det dokumenterede beløb på 684.532 kr., svarende til 342.266 kr., da dette beløb var dokumenteret ved faktura og betaling. Den resterende del af de udokumenterede beløb blev anset for udlodning. Landsskatteretten fandt det sandsynliggjort, at de dokumenterede hævninger på i alt 2.169.688 kr. ikke var tilfaldet hovedanpartshaveren eller dennes ægtefælle. Derfor skulle der alene foretages udlodningsbeskatning af direkte udokumenterede beløb. Beløbet 265.999 kr. med tillæg af moms (i alt 332.498 kr.) blev anset for udlodning, hvoraf halvdelen (166.249 kr.) stammede fra selskabet og den anden halvdel fra søsterselskabet.