Nægtet fradrag for udgift til konsulentbistand efter nægtet skattefri virksomhedsomdannelse

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for en udgift på 750.000 kr. til konsulentbistand i forbindelse med salg af en ejendom. Selskabet blev stiftet den 15. april 2009 ved en skattefri virksomhedsomdannelse af hovedanpartshaverens personligt ejede ejendom, med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2009. Kort efter stiftelsen indgik selskabet aftale om salg af ejendommen og en konsulentaftale med [virksomhed1] A/S om bistand til salget.

SKAT nægtede fradraget med henvisning til flere uregelmæssigheder, herunder at selskabet først var stiftet efter ejendommen var afstået, uoverensstemmelser i aftaleparter og fakturering, samt udokumenteret betaling. SKAT mente, at beløbet var skattepligtigt som maskeret udbytte hos modtageren.

Selskabet påstod fradrag for udgiften som et driftstab. Repræsentanten argumenterede for, at selvom den skattefri virksomhedsomdannelse senere blev nægtet af Landsskatteretten (da ejendommen allerede var solgt før selskabets stiftelse), og selskabet dermed aldrig blev retmæssig ejer af ejendommen, var udgiften afholdt i god tro og udgjorde et driftstab. Det blev fremhævet, at advokaten, der forestod omdannelsen, var fundet erstatningsansvarlig for sin rådgivning. Selskabet henviste til praksis, herunder en Landsskatteretskendelse, hvor en momsefterbetaling blev anerkendt som et fradragsberettiget driftstab, og argumenterede for, at den aktuelle situation var analog, idet selskabet de facto var blevet omkostningsbærer af en udgift, der viste sig at være uden nytte for selskabet, og som var et udslag af sædvanlig driftsrisiko.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte selskabet fradrag for den afholdte udgift på 750.000 kr. til konsulentbistand. Begrundelsen herfor var som følger:

• Hovedanpartshaveren blev beskattet af beløbet som maskeret udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 A, idet hovedanpartshaveren blev anset som rette omkostningsbærer.
• Som en konsekvens af, at selskabet ikke var adkomsthaver til den omhandlede ejendom (grundet den senere nægtede skattefri virksomhedsomdannelse), kunne udgiften ikke fradrages af selskabet som en driftsomkostning i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1.
• Der fandtes ikke grundlag for at godkende fradraget som et driftstab, idet tabet ikke vedrørte selskabets erhvervsmæssige virksomhed, og det blev ikke anset for at være et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden.