Personlig modtager af check for henvisningsprovision anset for momspligtig

Sagen omhandler, hvorvidt en person var momspligtig af en henvisningsprovision på 400.000 kr. i forbindelse med en ejendomshandel. Klageren havde personligt underskrevet en aftale om provisionen, som var angivet til at være inklusiv moms. Efter handlens gennemførelse blev en crosset check på beløbet udstedt til klageren personligt på hans privatadresse.

Skattecenteret anså klageren for at være selvstændig erhvervsdrivende og dermed pligtig til at afregne 80.000 kr. i moms, da checken var udstedt til ham personligt, og han havde underskrevet aftalen, hvoraf det fremgik, at beløbet var inklusiv moms.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at klageren handlede som ansat i en koncern og på vegne af denne. Provisionen tilkom derfor et selskab i koncernen og ikke klageren personligt. Til støtte herfor blev der fremlagt en e-mail fra koncernchefen, men der blev ikke fremlagt dokumentation for, hvilket selskab der havde indtægtsført beløbet. Klageren anførte desuden, at Skattecenteret ikke havde bevist, at han havde hævet checken.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at der i henhold til Momsloven § 4, stk. 1, skal betales afgift af ydelser leveret mod vederlag. Når en formidler handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret ydelsen, jf. Momsloven § 4, stk. 4.

Retten lagde afgørende vægt på følgende omstændigheder:

• Klageren havde personligt indgået en aftale om henvisningsprovision på 400.000 kr. inkl. moms.
• En crosset check på beløbet blev udstedt personligt til klageren på hans privatadresse, efter at køberen af ejendommene var endeligt kendt.
• Klageren kunne anvise en "person eller selskab" til at modtage beløbet, hvilket indikerer, at råderetten overgik til ham personligt.

Da klageren ikke kunne dokumentere, hvilket specifikt selskab eller person der havde indtægtsført provisionen, og heller ikke kunne bevise, at beløbet ikke havde passeret hans egne konti, fandt retten, at provisionen måtte anses for at være hans. Klageren blev derfor anset for afgiftspligtig af momsbeløbet på 80.000 kr. i overensstemmelse med reglerne om opgørelse af afgiftsgrundlaget i Momsloven § 56. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattecenterets afgørelse.