Landsskatteretten stadfæster afmelding af momsregistrering grundet manglende økonomisk virksomhed

Sagen omhandlede SKATs afmelding af en virksomhed, der drev reparation og salg af brugte biler, fra momsregistrering med virkning fra den 31. december 2008. Baggrunden for afmeldingen var SKATs vurdering af, at virksomheden ikke udgjorde en selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Som en konsekvens heraf forhøjede SKAT momstilsvaret med 14.204 kr. vedrørende en varebil, der var anskaffet i 2006, idet det tidligere foretagne momsfradrag skulle reguleres.

Virksomheden, der var drevet fra indehaverens bopælsadresse, havde siden 2004 haft negative momsangivelser. En varebil blev købt i 2006 for 142.040 kr., og der blev fratrukket moms på 35.510 kr. Bilen var oprindeligt indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssigt brug, men blev senere ændret til rent erhvervsmæssig brug.

Virksomhedens aktivitet og omsætning

SKAT begrundede afmeldingen med, at virksomheden kun havde lejlighedsvis aktivitet og ikke blev drevet tilstrækkeligt intensivt med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter. Momsfradraget for varebilen blev reduceret med 1/5 for årene 2006, 2007 og 2008, hvilket resulterede i et ikke-godkendt fradrag på 14.204 kr. i henhold til reglerne om regulering af investeringsgoder. SKAT understregede, at afmeldingen ikke var med tilbagevirkende kraft, men at momsreguleringen var en direkte konsekvens heraf.

Klageren fastholdt, at virksomheden blev drevet med gevinst for øje, og at det begrænsede omfang skyldtes vanskeligheder med at opnå de nødvendige miljøgodkendelser, som forventedes opnået på sigt. Klageren henviste til TfS 1997.639 SKM.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afmelding af momsregistreringen og den deraf følgende momsregulering.

Retten henviste til Momsloven § 3, stk. 1, der definerer afgiftspligtige personer som juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Denne formulering er i overensstemmelse med artikel 4 i 6. momsdirektiv 77/388/EØF (dagældende) og artikel 9, stk. 1, i momssystemdirektivet 2006/112/EF. Sidstnævnte definerer "økonomisk virksomhed" som udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• EF-domstolens dom i sagen C-230/94 (Renate Enkler), der fastslår, at ved vurdering af et godes anvendelse i økonomisk virksomhed, især hvis det kan benyttes privat, skal samtlige omstændigheder vedrørende godets udnyttelse vurderes for at afgøre, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
• EF-domstolens dom i sag C-286/83 (Rompelman), der fastslår, at afgiftsmyndighederne kan kræve en persons erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, og at bevisbyrden for ret til momsfradrag påhviler den, der anmoder om fradraget.

På baggrund af det ringe antal bilhandler og det begrænsede øvrige salg i 2006 og 2007 fandt Landsskatteretten, at aktiviteten manglede den nødvendige intensitet og omfang til at kunne anses for udøvet med henblik på at skabe indtægter af en vis varig karakter. Aktiviteten kunne derfor ikke karakteriseres som økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3.

Vedrørende momsreguleringen af varebilen henviste Landsskatteretten til Momsloven § 43, stk. 1, der omhandler regulering af fradragsberettiget afgift ved ændringer i anvendelsen af investeringsgoder. En varebil med en anskaffelsespris over 75.000 kr. ekskl. moms betragtes som et investeringsgode jf. Momsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Regulering skal ske, når anvendelsen ændres, så virksomheden har ret til et mindre fradrag, jf. Momsloven § 43, stk. 3, nr. 1. Reguleringen foretages med en femtedel pr. regnskabsår for driftsmidler, og ved afmeldelse foretages regulering for den resterende del af reguleringsperioden, jf. Momsloven § 44, stk. 2.

Da varebilen ændrede anvendelse efter afmeldelsen af virksomheden den 31. december 2008, fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette havde foretaget en regulering på 14.204 kr. for den resterende del af reguleringsperioden (2009 og 2010).

Skattecentrets afgørelse blev derfor stadfæstet.