Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig indkomstforhøjelse baseret på privatforbrug og udeklarerede udenlandske investeringer

SKAT beregnede klagerens privatforbrug, inklusiv de udeklarerede investeringer og afkast, hvilket resulterede i et negativt privatforbrug for alle årene. For eksempel, for 1998, blev privatforbruget opgjort til -130.879 kr. efter medregning af investeringer. På baggrund heraf forhøjede SKAT skønsmæssigt indkomsten for at opnå et rimeligt privatforbrug. Forhøjelserne var henholdsvis 250.000 kr. (1998), 500.000 kr. (1999), 750.000 kr. (2000), 350.000 kr. (2001) og 400.000 kr. (2002).

Klageren påstod principalt, at forhøjelsen var forældet, idet han ikke havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Subsidiært gjorde han gældende, at den skønsmæssige ansættelse skulle nedsættes til 0 kr., da investeringerne var foretaget dels for lånte midler fra G2 Inc., dels fra overskud af de foretagne investeringer. Klageren hævdede, at investeringerne og afkastet havde cirkuleret i et lukket kredsløb, der ikke involverede hans danske økonomi, og at han aldrig havde modtaget lånedokumenter på grund af et tillidsforhold til G2 Inc. Han fremlagde generelle breve fra G3 Corp. og G2 Inc. som bevis for muligheden for finansiering via lån.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af indkomsten for årene 1998-2002. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en privatforbrugsopgørelse, der viste et negativt privatforbrug, når udeklarerede investeringer i olie- og gasrettigheder blev medregnet.

Sagens formalitet (forældelse)

Landsskatteretten fandt, at ansættelsen ikke var forældet. Klageren havde i årene 1998-2002 selvangivet et privatforbrug, der ikke inkluderede udgifter til køb af gas- og olierettigheder eller indtægter fra årlige afkast heraf. Selvom klageren angav at have været i retlig vildfarelse, tilbageholdt han væsentlige faktuelle oplysninger om sin formue, hvilket bevirkede, at skattemyndighederne foretog en ansættelse på et urigtigt grundlag. Dette faldt ind under Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter ansættelsen anses for suspenderet, indtil SKAT fik kundskab om forholdene. Da SKAT fik kundskab den 27. september 2007, og varsling samt ansættelse skete inden for de gældende frister (11. december 2007 og 12. februar 2008), var afgørelsen gyldig.

Realiteten (skønsmæssig forhøjelse)

Retten stadfæstede den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten, da klageren ikke havde dokumenteret, at investeringerne var finansieret af lånte midler. De selvangivne privatforbrug levnede ikke plads til de betydelige nettoudgifter til investeringerne. De fremlagte erklæringer fra G3 Corp. og G2 Inc. blev anset for at være af for generel karakter og udarbejdet efterfølgende, og de sandsynliggjorde ikke, at klageren havde optaget årlige lån til finansiering af sit nettokapitalbehov. Det blev ikke anset for dokumenteret eller sandsynliggjort, at ansættelsen var sket på et åbenbart urigtigt grundlag, eller at den havde medført et åbenbart urimeligt resultat. Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 4 om skattepligt af al indkomst og Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 6 om skatteyderes pligt til at selvangive og dokumentere indkomst- og formueforhold. Den skønsmæssige forhøjelse var baseret på en fast praksis, der tillader forhøjelse, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, selv uden tilsidesættelse af regnskabet.

SKAT anerkendte ikke lånet, da pengestrømmen ikke kunne følges fra långiver til klager, der ikke var dokumentation for, at pengene rent faktisk var overdraget, og der manglede spor af pengene fra modtagelsen i [FAE] til indsættelsen i Danmark. SKAT henviste til, at regnskabsgrundlaget var tilsidesætteligt i henhold til Skattekontrolloven § 3, stk. 1, 3 og 4 på grund af manglende kasseafstemninger og uregelmæssigheder i bogføringen. SKAT argumenterede, at beløbet måtte være optjent i klagerens virksomhed som ikke-angivet omsætning, og at et negativt privatforbrug berettigede en skønsmæssig forhøjelse i henhold til Statsskatteloven § 4 og praksis, herunder SKM2010.500.BR og UfR 1967.635H.

Klagerens repræsentant fastholdt, at lånet var behørigt dokumenteret med lånedokumenter og vekselbilag, og at der var tidsmæssig sammenhæng mellem lånoptagelsen, vekslingen og indsættelsen på bankkontoen. Det blev fremhævet, at en forhøjelse på 640.000 kr. ville indebære en urealistisk meromsætning på 3.200.000 kr. for guldsmedevirksomheden, hvis bruttoavancen var ca. 20%. Klageren erkendte, at beløbet ikke var deklareret ved indrejse i Danmark, men mente, at dokumentationsbyrden for lånets eksistens var løftet. Klageren påpegede også, at en anonym anmeldelse var et spinkelt grundlag for sagen, og at det var usandsynligt, at kunder ville købe dyre smykker kontant uden kvittering.

SKAT fastholdt sin afgørelse og understregede, at der ikke var tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem vekselbilaget fra februar og indsættelsen i juni, og at der manglede bevis for, at pengene stammede fra den oplyste långiver eller var indført i Danmark. SKAT henviste til, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde i henhold til Skattekontrolloven § 1, stk. 1 og Skattekontrolloven § 6 B, stk. 1.