Landsskatteretten om rette indkomstmodtager af provision og omgørelse af anpartsoverdragelse

Sagen omhandler to hovedspørgsmål: hvorvidt selskabet H1 A/S var rette indkomstmodtager af provisioner fra G1 ApS, og om en anpartsoverdragelse af G1 ApS fra H1 A/S til LL i 2005 kunne omgøres skattemæssigt.

H1 A/S, ejet 100 % af B, stiftede i oktober 2004 datterselskabet G1 ApS med det formål at drive vikarvirksomhed. På grund af Bs tidligere konkurser krævede SKAT en sikkerhedsstillelse på ca. 400.000 kr. for momsregistrering af G1 ApS, hvilket selskabet ikke kunne fremskaffe. Den 7. marts 2005 blev anparterne i G1 ApS overdraget til LL for 125.000 kr., hvorefter G1 ApS kunne momsregistreres uden sikkerhedsstillelse. Overdragelsesaftalen nævnte ikke overdragelse af provisionsrettigheder eller andre immaterielle rettigheder.

Samme dag, den 7. marts 2005, indgik G1 ApS en ansættelsesaftale med B som sælger med fast løn og provision pr. solgt vikartime. Derudover blev der indgået en separat provisionsaftale mellem G1 ApS og H1 A/S, der gav H1 A/S ret til provision pr. solgt vikartime i en periode på 84 måneder. H1 A/S modtog provisioner fra G1 ApS på henholdsvis 760.000 kr. i 2006, 909.750 kr. i 2007 og 326.860 kr. i 2008. B modtog løn fra G1 ApS, men selvangav ingen provisionsindtægter og modtog hverken løn eller udbytte fra H1 A/S i de relevante år.

SKATs afgørelse og klagerens argumenter

SKAT anså B for rette indkomstmodtager af provisionerne fra G1 ApS, da provisionen var indtjent gennem personligt arbejde, og H1 A/S ingen ansatte havde. Beløbene blev herefter anset for tilskud fra hovedaktionæren til selskabet. SKAT lagde vægt på, at H1 A/S havde store skattemæssige underskud, at B ikke modtog løn eller udbytte fra H1 A/S, og at provisionsaftalen med H1 A/S ikke kunne tillægges reel betydning. SKAT mente, at ydelsen var typisk for et lønmodtagerforhold, og at der var et interessesammenfald mellem ejer og selskab.

Selskabets repræsentant påstod principalt, at H1 A/S var rette indkomstmodtager. Det blev anført, at provisionsaftalen skulle ses i sammenhæng med værdiansættelsen af anparterne ved overdragelsen til LL, idet konceptet for vikaraktiviteterne fortsat lå i H1 A/S, og der skulle betales for G1 ApS' brug heraf. B blev desuden løbende aflønnet af G1 ApS for sit personlige arbejde.

Vedrørende omgørelse af anpartsoverdragelsen afviste SKAT anmodningen. SKAT begrundede dette med, at der var et skatteudskydelsesmoment, at der var tale om omgåelse af reglerne for sikkerhedsstillelse, og at en omgørelse ikke ville være let og overskuelig, da der var deklareret udbytte og oparbejdet egenkapital i G1 ApS, hvilket ville medføre avancebeskatning.

Selskabets repræsentant påstod subsidiært, at der skulle gives tilladelse til omgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29. Det blev anført, at overdragelsen ikke skete for at spare eller udskyde skatter, men for at få selskabets aktivitet i gang. De ændringer, SKAT havde gennemført, havde utilsigtede og væsentlige skattemæssige konsekvenser. Det blev også fremhævet, at transaktionerne var lagt klart frem for myndighederne, og at de privatretlige ændringer ville være enkle og overskuelige, idet anparterne blot skulle føres tilbage til H1 A/S, og alle involverede parter, herunder LL, tiltrådte omgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende rette indkomstmodtager af provisioner og omgørelse af anpartsoverdragelsen.

Rette indkomstmodtager

Landsskatteretten fandt, at B, hovedaktionæren, og ikke selskabet H1 A/S, var rette indkomstmodtager af provisioner fra G1 ApS på henholdsvis 200.000 kr. for indkomståret 2006 og 1.321.130 kr. for indkomståret 2007. Beløbene blev anset for skattepligtige tilskud fra hovedaktionæren til selskabet. Begrundelsen var som følger:

• I henhold til Statsskatteloven § 4 og principperne i UfR 1983.699 H er skattemyndighederne berettiget til at påse den rette fordeling af indkomster.
• Med henvisning til Højesterets dom i TfS 2002.519 H kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold ikke anses for selskabsindkomst.
• Der var indgået en ansættelsesaftale om salgsarbejde og provisionsløn mellem G1 ApS og B personligt.
• H1 A/S havde ingen ansatte i de omhandlede indkomstår.
• Repræsentantens argument om, at der var tale om royaltybetaling for benyttelse af et koncept, blev ikke anset for sandsynliggjort eller dokumenteret.

Omgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at give tilladelse til omgørelse af anpartsoverdragelsen af G1 ApS pr. 7. marts 2005. Dette skyldtes, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1 ikke var opfyldt, specifikt vedrørende punkterne 2 og 4:

• Omgørelsen blev ikke anset for en enkel og overskuelig disposition, da den involverede tilbageførsel af anparter fra en overdragelse, der var sket fem år tidligere, og involverede en skatteyder (LL), hvis skattemæssige forhold var ukendte i sagen.
• Overdragelsen blev ikke anset for at have haft utilsigtede og væsentlige skattemæssige virkninger. Ændringen af skatteansættelserne for B og H1 A/S vedrørende rette indkomstmodtager af provisionsindtægter blev ikke anset for at have den fornødne direkte tilknytning til selve anpartsoverdragelsen.