Landsskatteretten annullerede momsforhøjelse da udeholdt omsætning ikke var tilstrækkeligt bevist

Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af en virksomheds momstilsvar med 81.997 kr. Forhøjelsen var baseret på skattemyndighedernes antagelse om, at en kontant betaling på 327.987 kr. til en polsk underleverandør, "G2", var finansieret af udeholdt, momspligtig omsætning.

Skattemyndighederne begrundede deres skøn med, at virksomhedens regnskab for 2004 var mangelfuldt, idet det var rekonstrueret efter et IT-nedbrud og manglede et afstemt kasseregnskab. Desuden pegede en analyse på et unormalt lavt dækningsbidrag på salg af pyntegrønt, hvilket indikerede, at ikke al omsætning var bogført.

Virksomhedens repræsentant argumenterede imod forhøjelsen og gjorde gældende, at den kontante betaling stammede fra en legitim kontantbeholdning, som var oparbejdet over tid og fremgik af tidligere regnskaber. Repræsentanten fremlagde en korrigeret beregning af dækningsbidraget, som viste et mere normalt niveau, samt en kapitalforklaring, der dokumenterede et plausibelt privatforbrug uden behov for udeholdte indtægter. Subsidiært blev det anført, at en eventuel udeholdt omsætning skulle anses for eksportsalg og dermed være fritaget for moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten anerkendte indledningsvist, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da virksomhedens regnskab ikke opfyldte kravene i lovgivningen. Dette skyldtes manglende løbende bogføring og afstemt kasseregnskab, hvilket er et krav ifølge Momsloven § 55. Retten til skøn følger af Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten lagde dog afgørende vægt på, at en skønsmæssig forhøjelse skal være tilstrækkeligt underbygget. Landsskatteretten fandt, at Skatteankenævnet ikke i tilstrækkelig grad havde bevist, at klageren havde udeholdt omsætning for 327.987 kr. med en deraf følgende momsforhøjelse på 81.997 kr.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• Klagerens fremlagte kapitalforklaring viste et privatforbrug, der blev anset for passende og i overensstemmelse med tidligere år.
• Det kunne ikke afvises, at den kontante betaling stammede fra en eksisterende kontantbeholdning, som var oplyst i regnskabet for det foregående år.
• Klagerens alternative beregning af dækningsbidraget, hvor en betydelig del af entreprenørudgifterne blev henført til servicesalg for kunder frem for egen produktion, kunne ikke tilsidesættes.

På baggrund af, at skattemyndighederne ikke havde løftet bevisbyrden for, at den kontante betaling stammede fra udeholdt omsætning, og da klagerens privatforbrug ikke indikerede et behov for yderligere indtægter, blev den skønsmæssige forhøjelse annulleret. Forhøjelsen på 81.997 kr. blev derfor nedsat til 0 kr.