Stadfæstelse af momstilsvar vedrørende negativ kassebeholdning

Sagen omhandlede et selskabs momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2013, hvor SKAT havde forhøjet momstilsvaret med 28.000 kr. Selskabet, [virksomhed1] ApS, drev en smørrebrødsforretning kaldet "[virksomhed2]" i 2013.

SKATs afgørelse udsprang af en bogføring den 5. juli 2013, hvor 140.000 kr. blev udtaget af selskabets kassebeholdning, hvilket resulterede i en negativ kassebeholdning på -140.000 kr. Samme dato blev 140.000 kr. indsat på selskabets bankkonto. SKAT anså den negative kassebeholdning for moms- og skattepligtig udeholdt omsætning.

Selskabets forklaring og dokumentation

Selskabet forklarede, at der var tale om en forkert bogføring, og at beløbet skulle have været bogført som et "privat lån". Som dokumentation fremlagde selskabet tre lånedokumenter på henholdsvis 40.000 kr., 50.000 kr. og 50.000 kr., i alt 140.000 kr. To af lånene var dateret den 28. juni 2013, og det tredje den 4. juli 2013. Alle lån var rentefrie og skulle tilbagebetales senest den 30. september 2013 (for de to første) og den 31. oktober 2013 (for det tredje).

Selskabet fremlagde også et "letter of intent" dateret den 24. juni 2013 (med håndskrevet dato 28. juni 2013), vedrørende overdragelsen af aktiver og aktiviteter i "[virksomhed2]" for en købesum på 210.000 kr., med overdragelse den 6. juli 2013. Selskabet forklarede, at lånene var nødvendige for at finansiere overtagelsen, da selskabets eneaktionær ikke kunne tilføre den fornødne likviditet før umiddelbart efter overdragelsesdatoen. De forklarede, at ventetiden med at indsætte pengene i banken skyldtes et ønske om at indsætte det samlede beløb på én gang.

SKATs begrundelse for forhøjelsen

SKAT fastholdt forhøjelsen med følgende begrundelser:

• Tidsforskydning: Pengene fra de to første lån (90.000 kr.) blev ikke indsat i banken samme dag eller dagen efter låneaftalernes underskrift, men først ca. en uge senere sammen med det tredje lån.
• Tilbagebetalingsfrist: Lånene skulle tilbagebetales allerede i samme år, som de blev optaget, men dette var ikke sket.
• Bogføring: Rettelsen af bogføringen skete med et samlet beløb på 140.000 kr. og ikke opdelt på de tre låneforhold.
• Urealistisk kassebeholdning: Den ændrede bogføring resulterede i en kassebeholdning på 186.847,50 kr. pr. 31. december 2013, hvilket SKAT fandt urealistisk højt, især da selskabet samtidig havde et billån på 104.624,59 kr., som kunne være indfriet med rentebesparelse.

SKAT konkluderede, at låneaftalerne ikke var reelle, men udarbejdet for at undgå beskatning af en negativ kassebeholdning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 4, som fastslår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Retten fandt, i overensstemmelse med en afgørelse af samme dato, at SKAT var berettiget til at forhøje selskabets omsætning med 140.000 kr. på baggrund af den negative kassebeholdning.

Retten var enig med SKAT i, at de penge, der blev indsat på selskabets bankkonto, måtte stamme fra udeholdt omsætning. Dette gjorde indkomsten momspligtig, og SKATs beregning af momsen blev anset for berettiget. SKAT havde opgjort det ikke-indberettede momstilsvar til 28.000 kr., hvilket svarer til 20 % af beløbet på 140.000 kr.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.