Landsskatteretten om afgift på indført øl og mineralvand til eget forbrug

Sagen omhandler en klage over SKAT's afkrævning af 3.369,53 kr. i øl- og mineralvandsafgift i forbindelse med indførsel af 1.235,5 liter øl og 522,7 liter mineralvand fra Tyskland. SKAT anså ikke den indførte mængde for at være til eget brug, hvilket klageren bestred.

Klageren blev standset ved Højer den 14. maj 2008 i en varebil, der tilhørte klagerens samlever. Klageren oplyste, at varerne var til eget forbrug, herunder til en kommende 18-års fødselsdagsfest for sønnen, klagerens egen 47-års fødselsdag og husstandens daglige forbrug. Klageren fremhævede en stor omgangskreds og et betydeligt forbrug af øl og sodavand, understøttet af en faktura for indlevering af en stor mængde aluminiumsemballage.

SKAT fastholdt afgiften med henvisning til, at den indførte mængde væsentligt oversteg den vejledende mængde for eget forbrug, som for øl er fastsat til 110 liter. SKAT påpegede, at varerne derfor måtte anses for erhvervsmæssig indførsel. Det blev også oplyst, at klageren og dennes samlever tidligere var blevet standset med lignende store mængder, hvor det ligeledes blev afgjort, at varerne ikke var til eget brug. SKAT bemærkede desuden, at klageren havde anvendt en mindre grænseovergang, hvilket kunne skyldes et ønske om at undgå kontrol.

Landsskatteretten skulle vurdere, om indførslen var omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3, som fritager varer, privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land. Retten lagde vægt på bestemmelserne i EU-Rådets direktiv nr. 92/12 (cirkulationsdirektivet), særligt artikel 8 og artikel 9, 2. pkt., der omhandler kriterier for at fastslå, om varer er til privat eller erhvervsmæssig brug, herunder vejledende mængder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse om afkrævning af øl- og mineralvandsafgift. Retten lagde til grund, at det omhandlede kvantum øl og mineralvand var indkøbt i Tyskland og indført til Danmark.

Landsskatteretten fandt, at de indførte mængder øl og mineralvand var afgiftspligtige i henhold til Øl- og vinafgiftsloven § 1, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1, Øl- og vinafgiftsloven § 4, Mineralvandsafgiftsloven § 1, stk. 1, Mineralvandsafgiftsloven § 10a, stk. 1 samt Emballageafgiftsloven § 7a, stk. 1.

Indførslen blev ikke anset for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 3. Dette skyldtes, at klageren ikke tilstrækkeligt havde dokumenteret, at øllet skulle anvendes i forbindelse med private arrangementer. Desuden lå det indførte kvantum øl på 1.235 liter væsentligt over den vejledende mængde for privat brug på 110 liter, som fastsat i Cirkulationsdirektivets artikel 9, 2. pkt.