Landsskatterettens afgørelse om fordeling af lønindkomst og lempelse efter Ligningslovens § 33 A

Sagen drejede sig om en skatteyders indkomst for 2001, specifikt fordelingen af lønindkomst til beskatning i henholdsvis Danmark og Holland, samt berettigelsen til lempelse efter Ligningsloven § 33 A. Skatteyderen var ansat i et hollandsk selskab, G1 BV, fra januar 2000 til august 2001 med et internationalt ansvarsområde. Han selvangav en betydelig del af sin løn som optjent i Holland og en mindre del som optjent i andre lande (uden for Danmark og Holland), for hvilken han søgte lempelse.

Baggrund

Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2001, da han havde rådighed over en bopæl i Y1-by, Danmark, hvor hans børn og deres mor boede. Selvom han havde adgang til en lejlighed i Tyskland, blev midtpunktet for hans livsinteresser anset for at være i Danmark, hvilket var fastslået i en tidligere Landsskatteretskendelse for indkomståret 2000 (LSR 2-4-1211-0131).

Den centrale uenighed omhandlede:

• Hvor stor en del af klagerens lønindkomst der kunne henføres til arbejde udført i Holland.
• Om klageren opfyldte betingelserne for lempelse efter Ligningsloven § 33 A for indkomst optjent uden for Danmark og Holland.

Skattemyndighedens og skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet forhøjede klagerens indkomst med 1.400.159 kr. og afviste lempelse for 629.403 kr. efter Ligningsloven § 33 A. Skattemyndigheden havde, baseret på klagerens elektroniske kalender, skønnet, at han havde opholdt sig 26 dage i Holland ud af en samlet ansættelsesperiode på 243 dage. Derfor blev kun 26/243 af hans samlede løn (2.272.735 kr.) anset for skattepligtig i Holland, mens resten var skattepligtig i Danmark. Lempelse for indkomst optjent uden for Danmark og Holland blev afvist på grund af manglende tilstrækkelig dokumentation for opfyldelse af betingelserne i Ligningsloven § 33 A.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at hans skatteansættelse for 2001 skulle ændres til det selvangivne. Han argumenterede for, at skatteankenævnets afgørelse var baseret på ukorrekte oplysninger og en forkert fortolkning af hans opholdsdage og arbejdsforhold. Han fremførte, at:

• SKATs vurdering af ophold var forkert, og hans egen angivelse var bevist.
• Han boede og arbejdede i udlandet og havde minimal tilknytning til Danmark i den relevante periode.
• Den indsendte selvangivelse var korrekt og dokumenteret af hans hollandske arbejdsgiver (G2).
• Afslaget på lempelse førte til dobbeltbeskatning, hvilket var i strid med dansk lovgivning og dobbeltbeskatningsaftaler.
• Hans kalender ikke fuldt ud afspejlede hans faktiske opholdsdage, da den også blev brugt til virtuelle møder og af hans sekretær, og dage uden specifikke notater var kontordage, ikke fridage.
• Han havde fremlagt adskillige beviser, erklæringer og vidner til at understøtte sin påstand om omfattende ophold og arbejde i udlandet, herunder en tilladelse fra Rigspolitiet til at køre med udenlandsk registreret køretøj i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse på begge punkter: fordelingen af lønindkomst til beskatning i Holland og afslag på lempelse efter Ligningsloven § 33 A.

Fuld skattepligt til Danmark

Landsskatteretten fastslog, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2001 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, da han havde rådighed over en bopæl i Danmark. Dette medførte, at han var skattepligtig af sine samlede årsindtægter, jf. Statsskatteloven § 4, uanset hvor indkomsten var erhvervet.

Fordeling af lønindkomst til Holland

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets fordeling af lønindkomsten til Holland. Dette skyldtes, at klagerens elektroniske kalender ikke understøttede yderligere ophold i Holland, og at han ikke havde fremlagt andre oplysninger, der kunne underbygge en anden fordeling. Retten tiltrådte derfor, at kun 26/243 af klagerens løn kunne henføres til arbejde udført i Holland, mens den resterende del måtte anses for udført i andre lande, herunder Danmark.

Lempelse efter Ligningsloven § 33 A

Vedrørende lempelse efter Ligningsloven § 33 A bemærkede Landsskatteretten, at bestemmelsen i Ligningsloven § 33 A, stk. 1 forudsætter, at skatteyderen har erhvervet lønindkomst under ophold uden for riget i mindst 6 måneder, med begrænsede afbrydelser i Danmark. Det er skatteyderens ansvar at dokumentere, at disse betingelser er opfyldt. Landsskatteretten vurderede, at klageren hverken havde dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at han opfyldte betingelserne for lempelse efter Ligningsloven § 33 A. Dette gjaldt både i forhold til antallet af opholdsdage i Danmark og karakteren af hans arbejdsophold her i landet, som kunne afbryde udlandsopholdet. Landsskatteretten stadfæstede derfor skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.