Ophævelse og hjemvisning i sag om etableringsstøtte til ung landbruger grundet mangelfuld oplysning af arbejdskraftbehov

Klager henviste herunder til, at arealet opfylder definitionen af vedvarende græs i Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 2, nr. 4.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede styrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at styrelsen havde tilsidesat officialprincippet (undersøgelsesprincippet), som forpligter myndigheder til at oplyse en sag tilstrækkeligt før afgørelse.

Tilsidesættelse af officialprincippet

Nævnet lagde vægt på, at selvom klager selv havde anvendt afgrødekoden for brak i Fællesskemaet, burde de øvrige oplysninger i sagen — herunder forpagtningskontrakten og oplysningerne om afgræsningspligt i Natura 2000-området — have givet styrelsen anledning til at foretage en nærmere undersøgelse.

Nævnet finder, at styrelsen, ved ikke at inddrage alle relevante oplysninger ved afgørelsen, har tilsidesat oplysningspligten efter officialprincippet.

Betydning for afgørelsens resultat

Nævnet vurderede, at fejlen var konkret væsentlig, da arealets klassificering er direkte afgørende for, om klager opfylder kravet om 1.665 timer i Bekendtgørelse om etableringsstøtte til unge landbrugere § 6, stk. 1, nr. 2. Ved den fornyede behandling skal styrelsen undersøge den faktiske drift af arealerne, eventuelt ved inddragelse af luftfotos eller satellitbilleder.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 og er endelig, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Væsentligste Ændringer i CAP-planen

Der foreslås ændringer i 15 ordninger og krav, som kan opsummeres i følgende hovedpunkter:

• Kvælstofregulering: Bio-ordningen for en 'ny reguleringsmodel' udgår af CAP-planen fra 2026. Indsatsen flyttes til en ny kompensationsordning under søjle II fra 2027. Ordningen for 'målrettet regulering' forlænges til og med 2026 for at dække indsatsbehovet i overgangsperioden.

• Permanent udtagning og skovrejsning: En ny ordning for Permanent ekstensivering introduceres for at fremme varig udtagning af landbrugsarealer, især kulstofrige jorde og arealer med højt kvælstofindsatsbehov. Samtidig udgår ordningen for Privat skovrejsning af CAP-planen og erstattes af en ny national skovordning under Danmarks Grønne Arealfond.

• Bio-ordninger: Der sker en række justeringer:

  • Økologisk arealtilskud: Satserne forhøjes, og forbuddet mod at søge på arealer med sprøjteforbud ophæves for at fremme økologi nær drikkevandsboringer.
  • Biodiversitet & bæredygtighed: Ordningen omdøbes til 'Bio-ordning for midlertidig ekstensivering' og målrettes i højere grad mod lavbundsjorde.
  • Miljø- og klimavenligt græs & Varieret planteproduktion: De økonomiske rammer reduceres grundet lavere ansøgning end forventet. Midlerne omprioriteres til andre grønne indsatser.

• Andre justeringer: Der foretages administrative og tekniske justeringer i en række andre ordninger, herunder 'Pleje af græs- og naturarealer (N2000)', 'Biodiversitetsskov (N2000)', 'Vand- og klimaprojekter' og 'Miljø- og klimateknologi' for at forbedre effektivitet og målretning.

Konklusioner fra Miljøvurderingen

Miljørapporten vurderer de samlede effekter af planændringerne på en række miljøfaktorer:

Samlet set konkluderes det, at ændringsforslaget medfører en begrænset positiv påvirkning på miljøet, og at der ikke er behov for særskilte afværgeforanstaltninger. Vurderingerne er dog forbundet med usikkerhed, da de endelige effekter afhænger af den konkrete søgning til de nye og ændrede ordninger.