Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
Tiltalte, en 45-årig mand, stod anklaget for groft bedrageri mod Udbetaling Danmark og for efterfølgende hvidvask af udbyttet fra bedrageriet. Anklagemyndigheden hævdede, at tiltalte forsætligt havde undladt at oplyse om, at han havde startet fuldtidsarbejde og drev egen virksomhed i en periode på halvandet år. I denne periode modtog han uberettiget dagpenge og andre sociale ydelser, hvilket resulterede i et økonomisk tab for det offentlige på cirka 450.000 kr.
Anklagen for bedrageri blev rejst efter Straffeloven § 279 om bedrageri af særlig grov karakter. Denne sigtelse var tæt knyttet til tiltaltes manglende overholdelse af oplysningspligten i henhold til Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. § 86, stk. 1.
Tiltalte blev yderligere sigtet for hvidvask efter Straffeloven § 290 a. Dette forhold vedrørte tiltaltes brug af cirka 120.000 kr. af de ulovligt opnåede ydelser til at købe en brugt bil gennem en kompliceret transaktion, som angiveligt skulle sløre pengenes oprindelse.
Anklagemyndigheden påstod en ubetinget fængselsstraf, idet de betragtede bedrageriet som planlagt og systemisk. De argumenterede for, at hvidvasken demonstrerede en bevidst handling for at skjule forbrydelsens spor. Der blev desuden krævet fuld konfiskation af de uberettigede midler.
Forsvareren påstod, at tiltalte skulle frifindes for bedrageri, da han mente, at tiltalte kun havde udvist grov uagtsomhed i forhold til reglerne om bibeskæftigelse. Subsidiært påstod forsvareren en mildere, betinget straf. Hvad angår hvidvaskforholdet, argumenterede forsvareren for frifindelse, idet bilkøbet blot var en almindelig forbrugshandling uden det fornødne sløringsforsæt.
Byretten havde oprindeligt idømt tiltalte 8 måneders ubetinget fængsel for begge forhold og konfiskation af 450.000 kr. Tiltalte ankede dommen til Landsretten med påstand om frifindelse for hvidvask og formildelse af straffen.
Landsretten fandt, at tiltalte havde handlet med forsæt, da han modtog ydelserne uden at oplyse om sit fuldtidsarbejde. Værdien af de ulovligt opnåede ydelser på 450.000 kr. berettigede, at forholdet blev anset som groft bedrageri, jf. Straffeloven § 279.
Retten stadfæstede ligeledes domfældelsen for hvidvask efter Straffeloven § 290 a. Det blev lagt til grund, at bilkøbet, som involverede overførsel af en stor del af udbyttet, havde til formål at skjule midlernes kriminelle oprindelse, og det var dermed ikke blot almindeligt forbrug.
Landsretten skærpede straffen fra de 8 måneder, Byretten havde idømt. Retten lagde vægt på, at bedrageriets omfang og den efterfølgende hvidvask udgjorde en samlet grov kriminalitet, som krævede en klar reaktion.
Landsrettens afgørelse blev derfor:
AnklagemyndighedenEn 52-årig britisk statsborger er blevet idømt otte års fængsel for sin rolle i bedrageri med dansk udbytteskat for 8,9 milliarder kroner.
Forsvarsministeriets AuditørkorpsAnklagemyndigheden
Sagen vedrører en landmand, T, der blev tiltalt for overtrædelse af Gødningsanvendelsesloven § 5 ved at have gødsket med væsentligt mere kvælstof end tilladt i planperioderne 2006/2007 (Forhold 1) og 2008/2009 (Forhold 2). Den centrale problemstilling var, om T skulle frifindes, fordi en lovændring i 2016 (Fødevare- og Landbrugspakken) lempede kvælstofnormerne, så overgødskningen efter de nye regler ville have været lovlig.
T gjorde gældende, at han skulle frifindes i medfør af princippet om mildere lovgivning, jf. Straffeloven § 3, stk. 1, 1. pkt. Han anførte, at lempelsen af gødningsnormerne i 2016 var baseret på politiske og samfundsmæssige betragtninger om at fremme dansk fødevareproduktion, og derfor ikke faldt ind under undtagelsen for tekniske forhold i § 3, stk. 1, 2. pkt.
Højesteret har i dag afsagt dom i sagen om videresendelsen af den arabiske oversættelse af bogen ”Jæger – i krig med eliten” til dagbladet BT.
Landsretten har fundet en 29-årig mand skyldig i overtrædelse af racismeparagraffen for at have udbredt forhånende og racistiske vittigheder via sine hjemmesider.
Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.
Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.
Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.
| Instans | Forhold 1 (2006/2007) | Forhold 2 (2008/2009) | Straf for Forhold 2 |
|---|---|---|---|
| Retten i Holstebro | Frifindelse (pga. § 3) | Frifindelse (pga. § 3) | - |
| Vestre Landsret | Frifindelse (pga. forældelse) | Domfældelse | Bøde 24.500 kr. (reduceret pga. sagsbehandlingstid) |
Denne sag omhandler en omfattende sag om bedrageri og databedrageri af særligt grov beskaffenhed, samt forsøg herpå, beg...
Læs mereDenne sag, behandlet som en tilståelsessag, vedrører en omfattende sagskompleks kaldet 'Hvepsebo', hvor tiltalte T var e...
Læs mereTilståelsessag om omfattende erhvervsbedrageri og databedrageri for over 500.000 kr. resulterede i delvist ubetinget fængsel og samfundstjeneste
