Domstolenes pligt til egenhændig (ex officio) prøvelse af lovligheden af frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere

Sagen vedrører præjudicielle spørgsmål fra nederlandske domstole (Raad van State og rechtbank Den Haag) om omfanget af den retslige prøvelse af frihedsberøvelsesforanstaltninger truffet mod tredjelandsstatsborgere (TCN’er) i henhold til EU-retten. De involverede parter, C, B og X, var frihedsberøvet i Nederlandene i forbindelse med enten tilbagesendelsesprocedurer (Direktiv 2008/115), modtageprocedurer (Direktiv 2013/33) eller Dublin-procedurer (Forordning nr. 604/2013).

Det centrale spørgsmål var, om EU-retten – navnlig Chartrets artikel 6 (Retten til frihed) og artikel 47 (Retten til effektive retsmidler) – forpligter de nationale domstole til ex officio (af egen drift) at efterprøve, om alle betingelser for frihedsberøvelsens lovlighed er opfyldt, selvom TCN’en ikke udtrykkeligt har gjort indsigelse mod den specifikke lovlighedsbetingelse.

Den nederlandske retsorden fulgte som udgangspunkt et princip om, at retten træffer afgørelse på grundlag af de af parterne fremsatte anbringender og kun supplerer de retlige anbringender eller faktiske omstændigheder, der vedrører ufravigelige nationale retsgrundsætninger. De forelæggende retter frygtede, at denne begrænsede prøvelse var utilstrækkelig til at garantere TCN’ernes grundlæggende rettigheder, især i lyset af den alvorlige karakter af frihedsberøvelsen.

Domstolens afgørelse om Ex Officio Prøvelse

Domstolen fastslog, at de retslige myndigheder, der er ansvarlige for prøvelsen af frihedsberøvelsesforanstaltninger, er forpligtet til af egen drift at konstatere en eventuel manglende opfyldelse af en lovlighedsbetingelse, som ikke er blevet påberåbt af den pågældende person.

»en retslig myndigheds prøvelse af overholdelsen af de af EU-retten følgende betingelser for, at frihedsberøvelsen af en tredjelandsstatsborger er lovlig, skal føre den retslige myndighed til af egen drift og på grundlag af de oplysninger i sagsakterne, som den har fået kendskab til, som suppleret eller præciseret under den kontradiktoriske procedure for denne myndighed, at konstatere en eventuel manglende opfyldelse af en lovlighedsbetingelse, som ikke er blevet påberåbt af den pågældende person.«

Begrundelse og omfang af prøvelsen

Domstolen understregede, at enhver frihedsberøvelse udgør et alvorligt indgreb i retten til frihed (Chartrets artikel 6), og derfor skal den retslige beskyttelse være yderst effektiv. Den nationale retslige myndigheds beføjelser kan ikke begrænses til udelukkende at omfatte de oplysninger, der er fremlagt af den administrative myndighed. Domstolen skal tage hensyn til samtlige faktiske omstændigheder og beviser, der er relevante for lovligheden af frihedsberøvelsen, uanset om de er rejst af parten.