Fortolkning af 'avlsdyrbestand' under CITES: Ulovlig anskaffelse af forfædre udelukker dispensation for handel med truede arter opdrættet i fangenskab

Denne præjudicielle forelæggelse omhandler fortolkningen af EU-retten vedrørende beskyttelse af truede vilde dyr og planter (CITES), specifikt med henblik på kommerciel handel med arter opført i bilag A til Rådets forordning (EF) nr. 338/97, herunder Hyacintara-papegøjer (Anodorhynchus hyacinthinus).

Sagen blev rejst af den tjekkiske opdrætter ET, som ansøgte Miljøministeriet om dispensation til kommercielle aktiviteter med fem papegøjer født i hans bedrift. Ansøgningen blev afvist, da de kompetente myndigheder mente, at avlsdyrbestandens forfædre – bedsteforældreparret – var blevet erhvervet ulovligt eller under omstændigheder uforenelige med CITES i 1993, før Tjekkiets EU-tiltrædelse. Selvom ET lovligt havde erhvervet forældreparret (anden generation) i 2000, mente ministeriet, at bedsteforældrenes mistænkelige afstamning forhindrede, at afkommet kunne anses for "født og opdrættet i fangenskab" i henhold til artikel 54, nr. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006.

Centrale spørgsmål forelagt for Domstolen

Den forelæggende ret (Nejvyšší správní soud) ønskede især afklaret:

• Definitionen af »avlsdyrbestand«: Omfatter begrebet forfædre, som den aktuelle opdrætter aldrig har ejet?
• Afstamningskontrol: Har myndighederne beføjelse til at kontrollere avlsdyrbestandens afstamning tilbage til de oprindelige, vildtfangede forfædre for at vurdere lovligheden af anskaffelsen?
• Hensyn til god tro: Skal den aktuelle opdrætters gode tro eller tidligere mindre restriktive nationale love (før EU-tiltrædelsen) tages i betragtning ved vurderingen af dispensation?

Domstolen fastslog, at de nationale myndigheder har ret til at undersøge afstamningen af dyr fra en avlsdyrbestand for at sikre, at betingelsen i artikel 54, nr. 2, i forordning nr. 865/2006 om, at anskaffelsen ikke skader artens overlevelse i naturen, er opfyldt.

Afgrænsning af avlsdyrbestand

• Begrebet »avlsdyrbestand« (artikel 1, nr. 3, i forordning nr. 865/2006) fortolkes snævert. Det omfatter ikke forfædrene (bedsteforældrene), som avlsbedriften aldrig har været ejer eller opdrætter af, da definitionen henviser til de dyr, der aktuelt anvendes til reproduktion.

Kontrol af afstamning og ulovlig oprindelse

• Uanset definitionen af avlsdyrbestand, fastslog Domstolen, at artikel 54, nr. 2, i forordning nr. 865/2006, sammenholdt med CITES’ formål, er til hinder for, at et dyr kan anses for at være født og opdrættet i fangenskab, hvis forfædrene blev erhvervet af tredjemand, før forordningerne trådte i kraft, på en måde, som skader den pågældende arts overlevelse i naturen.