Bank idømt godtgørelse for at annullere ansættelseskontrakt som følge af barselsorlov

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at banken havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 9 ved at ophæve ansættelsesaftalen.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet fastslog indledningsvist, at der med den underskrevne kontrakt var indgået en bindende aftale, og at annulleringen derfor reelt var en afskedigelse. Da afskedigelsen skete, mens klageren var på barselsorlov, fandt reglen om omvendt bevisbyrde anvendelse i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Afskedigelsen var direkte begrundet i klagerens fravær som følge af forældreorlov.
• Banken havde ikke løftet bevisbyrden for, at orloven ikke indgik i beslutningen.
• Det forhold, at klageren ikke havde oplyst om sin barsel før ansættelsen, kunne ikke retfærdiggøre afskedigelsen, da ansøgere ikke har pligt til at oplyse om graviditet eller barsel under ansættelsesforløbet.

Resultat og godtgørelse

Banken blev pålagt at betale en godtgørelse på 320.000 kr., hvilket svarer til cirka 6 måneders løn. Beløbet blev fastsat ud fra karakteren og alvoren af hændelsen samt gældende praksis på området. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 og Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2.

Efter opsigelsen indgik parterne, med bistand fra klagerens fagforbund, forhandlinger om en fratrædelsesaftale. Denne aftale blev underskrevet i maj 2013 og indeholdt væsentlige forbedringer i forhold til de almindelige ansættelsesretlige regler:

Aftalen indeholdt en klausul om, at den udgjorde en fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem klageren og virksomheden som følge af ansættelsesforholdet.

Parternes påstande og juridiske spørgsmål

Klageren indbragte sagen for nævnet i 2015 og gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven. Hun argumenterede for, at hendes tidligere performance-rating var påvirket af hendes graviditet, og at virksomheden burde have omplaceret hende til en af de stillinger, der blev slået op i opsigelsesperioden.

Virksomheden påstod principalt sagen afvist. De anførte, at klageren ved at underskrive fratrædelsesaftalen havde givet afkald på at rejse yderligere krav, og at hun ved at vente næsten to år med at klage havde udvist passivitet.