Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig ansøger, der i efteråret 2020 indgik en ansættelsesaftale med en bank om en stilling som Senior Analyst. Klageren havde født i juli 2020 og var på barselsorlov under selve ansættelsesforløbet.
I oktober 2020 underskrev parterne en kontrakt med tiltrædelse den 1. januar 2021. Kort efter kontraktunderskrivelsen oplyste klageren banken om, at hun ønskede at udnytte sin ret til forældreorlov og derfor først kunne tiltræde stillingen den 1. juli 2021. Banken valgte herefter at annullere ansættelseskontrakten med henvisning til driftsmæssige årsager, da de havde behov for, at opgaverne blev varetaget fra det oprindeligt aftalte tidspunkt.
Klagerens synspunkter:
Bankens synspunkter:
| Tema | Klagerens position | Indklagedes position |
|---|---|---|
| Årsag til ophævelse | Barsels-/forældreorlov |
| Misligholdelse og bristede forudsætninger |
| Oplysningspligt | Ingen pligt under rekruttering | Pligt til at oplyse om hindringer for tiltrædelse |
| Varsling | Overholdt efter kontraktindgåelse | Ikke overholdt jf. barselslovens frister |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at banken havde handlet i strid med Ligebehandlingsloven § 9 ved at ophæve ansættelsesaftalen.
Nævnet fastslog indledningsvist, at der med den underskrevne kontrakt var indgået en bindende aftale, og at annulleringen derfor reelt var en afskedigelse. Da afskedigelsen skete, mens klageren var på barselsorlov, fandt reglen om omvendt bevisbyrde anvendelse i medfør af Ligebehandlingsloven § 16, stk. 4.
Nævnet lagde vægt på følgende:
Banken blev pålagt at betale en godtgørelse på 320.000 kr., hvilket svarer til cirka 6 måneders løn. Beløbet blev fastsat ud fra karakteren og alvoren af hændelsen samt gældende praksis på området. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1 og Ligebehandlingsloven § 16, stk. 2.
Den nye barselslov fra januar 2025 sikrer selvstændige rettigheder til fravær og barselsdagpenge for forældre i surrogataftaler samt rettigheder for surrogatmødre.

Sagen omhandler en kvindelig assistent, der var ansat i en større revisionsvirksomhed fra 2009. I forbindelse med en omfattende driftsmæssig omstrukturering i april 2013, blev klageren opsagt, mens hun afviklede forældreorlov. Opsigelsen skete som led i en afskedigelsesrunde, der omfattede over 100 medarbejdere.
Klageren havde i foråret 2012 modtaget en såkaldt E-rating, hvilket indikerede, at hendes præstationer ofte lå under det forventede niveau. Kort tid efter påbegyndte hun sin graviditets- og barselsorlov. Da virksomheden året efter skulle nedbringe medarbejderantallet, blev klageren udvalgt til afskedigelse sammen med to andre assistenter fra samme sektion, som ligeledes havde lave ratings.
Undtagelse af internationalt adopterede og andre grupper fra arbejdspligt og bedre barselsvilkår er i denne uge på dagsordenen, når beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal i Folketinget.
Christina Vester Nielsen er ansat som midlertidig særlig rådgiver for finansministeren, mens ministerens nuværende rådgiver er på barselsorlov.
Efter opsigelsen indgik parterne, med bistand fra klagerens fagforbund, forhandlinger om en fratrædelsesaftale. Denne aftale blev underskrevet i maj 2013 og indeholdt væsentlige forbedringer i forhold til de almindelige ansættelsesretlige regler:
| Ydelse/Vilkår | Beskrivelse |
|---|---|
| Opsigelsesvarsel | Forlænget med 13 uger svarende til den ubetalte orlovsperiode |
| Godtgørelse | Særlig fratrædelsesgodtgørelse svarende til to måneders løn |
| Modregning | Afkald på modregning af løn ved ansættelse i nyt job i opsigelsesperioden |
| Feriegodtgørelse | Særlig afregning af feriegodtgørelse uanset fritstilling |
Aftalen indeholdt en klausul om, at den udgjorde en fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem klageren og virksomheden som følge af ansættelsesforholdet.
Klageren indbragte sagen for nævnet i 2015 og gjorde gældende, at afskedigelsen var i strid med Ligebehandlingsloven. Hun argumenterede for, at hendes tidligere performance-rating var påvirket af hendes graviditet, og at virksomheden burde have omplaceret hende til en af de stillinger, der blev slået op i opsigelsesperioden.
Virksomheden påstod principalt sagen afvist. De anførte, at klageren ved at underskrive fratrædelsesaftalen havde givet afkald på at rejse yderligere krav, og at hun ved at vente næsten to år med at klage havde udvist passivitet.

Sagen omhandler en mandlig læge, der var i færd med sit hoveduddannelsesforløb til speciallæge i almen medicin. Tvisten ...
Læs mere
Sagen omhandler en uddannet sociolog, der i juni 2014 søgte en tidsbegrænset stilling som pædagogisk medarbejder i en bø...
Læs mere