Aktiebeviser ved børsnotering er aktier ikke finansielle kontrakter

Spørgsmålet og Spørgers Argument

Spørger ønsker bekræftet, at aktiebeviserne ikke er finansielle instrumenter omfattet af Kursgevinstloven § 29, men skal behandles som aktier omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 1.

Spørgers begrundelse er primært, at:

Aktiebeviserne er 1:1 surrogater for de permanente aktier. De er udelukkende en dokumentation for en bindende aftale om tegning eller køb af aktier.

De udgør ikke en terminskontrakt, da aftalen kun kan opfyldes ved levering (ikke differenceafregning), og fordi afviklingstiden (Dag 1 til Dag 4/6) anses for at være den "sædvanlige afviklingsfrist" for børsintroduktioner. Hvis afvikling finder sted inden for sædvanlig afviklingsfrist, er kontrakten ifølge Kursgevinstloven § 29, stk. 2 ikke en terminskontrakt.

Skatterådet bekræfter, at aktiebeviserne, der udstedes i en midlertidig ISIN i forbindelse med en børsnotering, ikke er finansielle instrumenter omfattet af Kursgevinstloven § 29, men derimod skal behandles som aktier, omfattet af Aktieavancebeskatningsloven § 1.

Skatterådet begrunder afgørelsen ud fra to hovedsynspunkter:

1. Kvalifikation som Aktier: Da der træffes beslutning om kapitalforhøjelse inden handlen med aktiebeviser starter Dag 1, og denne beslutning anmeldes til Erhvervsstyrelsen uden unødigt ophold (Dag 3), anses aktiebeviserne skattemæssigt for at repræsentere aktier fra Dag 1. Skatterådet lægger til grund, at værdipapirerne anses for anskaffet på beslutningstidspunktet for kapitalforhøjelsen, forudsat at registrering efterfølgende sker.
2. Sædvanlig Afviklingstid: Det forhold, at aktiebeviserne handles Dag 1, men først leveres som permanente aktier Dag 4-6, medfører ikke, at der er tale om en terminskontrakt.

Afviklingstiden for levering af aktierne under den nye struktur for børsintroduktioner må anses for at være sædvanlig.

I henhold til Kursgevinstloven § 29, stk. 2 omfatter terminskontrakter ikke aftaler, hvor afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig. Da afviklingstiden for den nye struktur er sædvanlig, er aktiebeviserne ikke finansielle kontrakter og skal derfor beskattes efter Aktieavancebeskatningsloven.

Desuden forhøjes grundbeløbet for fuldt fradrag af fremført underskud fra 7,5 mio. kr. (2010-niveau) til 15,9 mio. kr. (2010-niveau), hvilket svarer til ca. 20,8 mio. kr. i 2025-niveau. Dette forbedrer mulighederne for at modregne underskud for virksomheder med høje investeringsomkostninger.

Aktiesparekontoloven

Loftet for indskud på aktiesparekontoen forhøjes til 126.850 kr. (2010-niveau), svarende til 166.200 kr. (2025-niveau), gældende fra kalenderåret 2025 og frem. Dette skal gøre det mere attraktivt at investere via aktiesparekontoen.

Aktieavancebeskatningsloven

Der indføres en ny mulighed for selskaber til at vælge realisationsbeskatning i en periode på 7 år for gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Denne periode starter fra det tidspunkt, hvor aktierne første gang er børsnoteret. Formålet er at undgå likviditetsbelastning fra lagerbeskatning i den tidlige fase af en børsnotering. Efter de 7 år overgår selskabet til lagerbeskatning. Tabsfradrag for disse aktier lempes, så realiserede tab kan fradrages i indkomstårets gevinster på både realisationsbeskattede og lagerbeskattede porteføljeaktier, og uudnyttede tab kan fremføres.

Personskatteloven

Progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst forhøjes fra 48.300 kr. (2010-niveau) til 63.400 kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 83.100 kr. (2025-niveau). Dette betyder, at en større del af aktieindkomsten beskattes med den lavere sats på 27 pct.

Ligningsloven

Loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter forhøjes fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. årligt på koncernniveau fra og med indkomståret 2027. Dette skal styrke incitamentet til investering i forskning og udvikling. Desuden ophæves ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, som omhandlede konvertering af skattepligtig udbytteudlodning til skattefri avance, da den ikke længere er relevant med den foreslåede skattefrihed for udbytter fra skattefri porteføljeaktier.

Kildeskatteloven

Bruttoskatteordningen lempes ved at nedsætte det månedlige vederlagskrav fra 59.500 kr. (2010-niveau) til 47.600 kr. (2010-niveau), svarende til en nedsættelse fra 78.000 kr. til 63.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Dette skal gøre det lettere at tiltrække højtlønnede internationale medarbejdere.

Fondsbeskatningsloven

Fondsbeskatningsloven justeres for at afspejle de nye regler om skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier, så de tilsvarende finder anvendelse for fonde.

Pensionsbeskatningsloven

Reglerne for investering af privatadministrerede pensioner i unoterede aktier lempes. Minimumsinvesteringen i hvert enkelt selskab sænkes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Desuden forhøjes den maksimale andel af opsparingen, der må placeres i unoterede kapitalandele, fra 20 pct. til 25 pct. for opsparing op til 2 mio. kr., og begrænsningerne for opsparing over 2 mio. kr. ophæves.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Dog har ændringerne vedrørende underskudsfremførsel og progressionsgrænsen for aktieindkomst virkning fra og med indkomståret 2025. Ændringerne vedrørende udbyttebeskatning af skattefri porteføljeaktier har virkning for udbytter udloddet den 1. januar 2025 eller senere. Reglerne om realisationsbeskatning for børsnoterede aktier har virkning for aktier, der optages første gang til handel den 1. januar 2025 eller senere. Lempelsen af bruttoskatteordningen har virkning fra og med indkomståret 2026, og forhøjelsen af loftet for skattekreditter for forskning og udvikling har virkning fra og med indkomståret 2027.