Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en anmodning fra Computerworld Denmark om aktindsigt i de samlede tilbudspriser fra et miniudbud vedrørende drift og vedligeholdelse af Statstidende.dk, som Statens It gennemførte i 2012. Statens It tildelte kontrakten til CSC Danmark A/S og afslog efterfølgende anmodningen om aktindsigt i de øvrige tilbudspriser.
Statens It begrundede afslaget med, at en offentliggørelse ville skade både leverandørernes og Statens It's økonomiske interesser, jf. den daværende offentlighedslov. Sagen blev indbragt for Klagenævnet for Udbud, hvis sekretariat i første omgang gav Computerworld medhold og udleverede prisoplysningerne. Statens It anmodede imidlertid om at få sagen genoptaget, hvilket klagenævnet imødekom, da spørgsmålet blev anset for principielt.
Statens It fastholdt, at aktindsigt i de øvrige tilbudspriser ville skade statens økonomiske interesser i fremtidige miniudbud under den samme rammeaftale. De argumenterede for, at kendskab til konkurrenternes priser ville føre til taktisk tilbudsgivning og dermed højere priser, da miniudbuddene er meget ensartede. Dette blev understøttet af udtalelser fra de deltagende virksomheder, som alle modsatte sig offentliggørelse med henvisning til forretningshemmeligheder og risiko for væsentligt økonomisk tab.
Computerworld argumenterede for, at åbenhed er afgørende for offentlighedens kontrol med forvaltningen og for at sikre fair konkurrence. De mente ikke, at Statens It havde konkretiseret den påståede risiko for økonomisk tab.
Klagenævnet for Udbud traf afgørelse efter reglerne i den offentlighedslov, der var gældende før 1. januar 2014, da anmodningen om aktindsigt blev fremsat før denne dato.
Klagenævnet fandt, at betingelserne for at undtage oplysningerne fra aktindsigt var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at miniudbuddene under Statens It's driftsrammeaftale er meget standardiserede og ensartede. Dette skaber en konkret og nærliggende risiko for, at de seks leverandører på rammeaftalen ville kunne tilrettelægge deres prissætning i fremtidige miniudbud, hvis de fik kendskab til hinandens tidligere tilbudspriser.
En sådan viden ville svække konkurrencen og kunne medføre, at Statens It modtog tilbud til højere priser, end hvad der ellers ville være tilfældet. Dette ville udgøre et økonomisk tab for det offentlige. Derfor var det nødvendigt at begrænse retten til aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser i henhold til den tidligere Offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 5.
Klagenævnet tog derfor ikke Computerworlds anmodning om aktindsigt i den samlede tilbudspris for de ikk-vindende tilbud til følge.

Den offentlige sektor brugte i 2024 knap 470 mia. kr. til indkøb hos private leverandører. Det svarede til ca. 16 pct. af dansk BNP. Velfungerende konkurrence om de offentlige opgaver kan bidrage til at reducere prisen og styrke kvaliteten i de offentlige indkøb. Siden 2012 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet analysen, der giver et indblik i udviklingen af konkurrencen om de offentlige kontrakter.


Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens delvise afslag på aktindsigt i oplysninger fra indkomne tilbud i forbindelse med et teknologineutralt udbud af pristillæg til elektricitet produceret på landvindmøller, solcelleanlæg og åben dør-havvindmøller. Udbuddet blev afholdt i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi § 50 c.
Klager anmodede den 7. december 2018 om aktindsigt i en oversigt over alle tilbud med angivelse af firmanavn, teknologi, tilbudt pristillæg, samlet effekt og kommunenavn. Derudover ønskede klager kopi af ansøgninger inklusive bilag fra specifikke virksomheder.
Energistyrelsen meddelte den 7. januar 2019 delvist afslag på aktindsigt. Afslaget vedrørte oplysninger fra de 11 tilbud, der ikke blev tildelt en kontrakt om pristillæg. Energistyrelsen begrundede afslaget med henvisning til og , jf. _§_12). Styrelsen vurderede, at offentliggørelse af oplysningerne ville indebære en nærliggende risiko for, at tilbudsgiverne ville blive påført væsentlig økonomisk skade og at det ville skade deres konkurrenceevne.
Det offentlige får mere ud af sine penge, og det styrker virksomhedernes konkurrenceevne, når det lykkes at skabe konkurrence om opgaverne. Sidste år inviterede kommunerne private aktører til at byde på mere end en fjerdedel af de opgaver, som det er muligt at skabe konkurrence om. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet analysen ”Status for offentlig konkurrence 2025”.
Styrelsen for It og Læring (STIL) udbyder to rammeaftaler til udvikling og vedligehold af i alt 38 it-applikationer. Interesserede tilbudsgivere kan ansøge om prækvalifikation via Kammeradvokatens udbudssystem.
Energistyrelsen fremhævede, at offentliggørelse af tilbudt pristillæg kunne bruges til at estimere tilbudsgivernes afkastkrav, hvilket konkurrenter kunne udnytte. Desuden ville oplysninger om firmanavn, teknologi, effekt og kommunenavn kunne identificere økonomisk stærke projekter og føre til spekulation i fremtidige udbud. Energistyrelsen fandt ikke grundlag for at give meroffentlighed efter Lov om offentlighed i forvaltningen (1985) § 4, stk. 1_§4) eller Lov om offentlighed i forvaltningen (2013) § 14§_14).
Klager påklagede afgørelsen til Energistyrelsen, som fastholdt den og videresendte klagen til Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet for Udbud afviste dog klagen den 21. marts 2019, da de ikke fandt sig rette klageinstans. Klager anmodede herefter om, at klagen blev videresendt til Energiklagenævnet, som modtog sagen den 2. april 2019.
Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og sty...
Læs mere
Danish Offshore Gas Systems A/S (klager) indgav en klage til Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelse af 29....
Læs mereSag om partsaktindsigt i konkurrencesag vedrørende digitale platforme for tilbudsaviser og adresseløse forsendelser