Afvisning af klage over annulleret ansættelse efter oplysning om gigt og § 56-aftale

Kommunen fastholdt, at klageren havde overtrådt sin oplysningspligt i henhold til Helbredsoplysningsloven. De vurderede, at hun bevidst havde fortiet forhold med nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed, hvilket havde væsentlig betydning for hendes evne til at udføre arbejdet i en demensbolig, hvor plejeopgaverne er fysisk krævende.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderede, at sagens kerne handlede om, hvorvidt klageren havde tilsidesat sin forpligtelse til at give helbredsoplysninger før ansættelsen. Ifølge Helbredsoplysningsloven § 6 skal en lønmodtager af egen drift oplyse om sygdomme, der har væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden ved det pågældende arbejde.

Da Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at fortolke eller træffe afgørelse efter Helbredsoplysningsloven, kunne de ikke tage stilling til, om kommunens annullering af ansættelsen var berettiget. Da spørgsmålet om forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 i dette tilfælde var uadskilleligt forbundet med lovligheden af annulleringen efter helbredsoplysningsreglerne, blev sagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.

Uoverensstemmelser i ansættelsesudvalgets notater

Der opstod efterfølgende tvist om indholdet af de notater, der blev foretaget i ansættelsesskemaet. I feltet for ansættelsesudvalgets bemærkninger var det noteret, at visse lidelser, herunder psykiske og neurologiske lidelser, blev betragtet som uforenelige med ansættelsen. Klageren mente, at dette var et udtryk for en forudindtaget holdning, og at hans kompetencer aldrig blev reelt vurderet.

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at han trods sin evne til at arbejde fuldtid måtte tage massive hensyn i sit privatliv for at få hverdagen til at hænge sammen, hvilket understøttede handicappets karakter. Kommunen fastholdt, at udvælgelsen udelukkende var baseret på faglige kriterier og erfaring, og at klagerens oplysning om ADHD ikke var indgået i den negative bedømmelse.