Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en uddannet pædagog, der fik annulleret sin ansættelse på et botilbud for borgere med demens og udviklingshæmning, efter hun oplyste om en kronisk gigtlidelse og en dertilhørende § 56-aftale.
Klageren søgte stillingen i juli 2016, deltog i samtale i september og blev efterfølgende tilbudt jobbet med tiltrædelse den 1. november 2016. Kort før hun skulle starte, sendte klageren en e-mail til sin kommende teamleder for at oplyse om, at hun havde en kronisk lidelse (slidgigt i hoften) og en § 56-aftale, som giver arbejdsgiveren ret til refusion ved sygefravær grundet den kroniske tilstand. Hun oplyste, at hun ønskede at være åben om det, så kommunen kunne få refusion, hvis lidelsen skulle give udfordringer.
Efter modtagelsen af e-mailen blev klageren kontaktet af teamlederen. Ledelsen udtrykte bekymring over den manglende oplysning under ansættelsesprocessen og anførte, at tilliden var brudt. Den indklagede kommune valgte herefter at annullere ansættelsen med henvisning til driftsmæssige årsager og økonomiske aspekter, herunder bekymring for stabiliteten omkring borgerne.
Klageren gjorde gældende, at annulleringen var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2. Hun argumenterede for, at hendes gigt udgjorde et handicap, og at hun var fuldt ud i stand til at varetage jobbet, hvis de nødvendige hjælpemidler var til stede. Hun fremlagde dokumentation for sit tidligere sygefravær:
| Periode | Antal sygedage grundet kronisk sygdom |
|---|---|
| Januar 2016 | 26 dage |
| Februar 2016 | 12 dage |
| Marts 2016 |
| 0 dage |
| August 2016 | 5 dage |
| Oktober 2016 | 4 dage |
Kommunen fastholdt, at klageren havde overtrådt sin oplysningspligt i henhold til Helbredsoplysningsloven. De vurderede, at hun bevidst havde fortiet forhold med nærliggende risiko for uarbejdsdygtighed, hvilket havde væsentlig betydning for hendes evne til at udføre arbejdet i en demensbolig, hvor plejeopgaverne er fysisk krævende.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen.
Nævnet vurderede, at sagens kerne handlede om, hvorvidt klageren havde tilsidesat sin forpligtelse til at give helbredsoplysninger før ansættelsen. Ifølge Helbredsoplysningsloven § 6 skal en lønmodtager af egen drift oplyse om sygdomme, der har væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden ved det pågældende arbejde.
Da Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at fortolke eller træffe afgørelse efter Helbredsoplysningsloven, kunne de ikke tage stilling til, om kommunens annullering af ansættelsen var berettiget. Da spørgsmålet om forskelsbehandling efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1 i dette tilfælde var uadskilleligt forbundet med lovligheden af annulleringen efter helbredsoplysningsreglerne, blev sagen afvist i medfør af Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8.
Søger du handicaptillæg fra i dag 1. juli 2025 eller senere, skal din dokumentation opfylde nogle nye minimumskrav, som betyder, at du som minimum skal vedlægge journaler enten fra hospital, ambulant klinik, speciallæge eller egen læge, når du søger.

Sagen omhandler en uddannet fysioterapeut, der søgte en ledig stilling i et kommunalt træningscenter. Vedkommende blev indkaldt til en samtale, hvor spørgsmålet om helbredsoplysninger og diagnoser blev centralt for forløbet.
Under samtalen i december 2013 blev klageren præsenteret for et skema med titlen "Ansættelsesoplysninger". Heri blev han i overensstemmelse med en generel kommunal politik bedt om at oplyse, hvorvidt han led af sygdomme eller symptomer, der kunne have væsentlig betydning for hans arbejdsdygtighed.
Klageren oplyste i den forbindelse, at han havde diagnosen ADHD, men understregede samtidig, at dette ikke havde betydning for hans daglige virke eller evne til at varetage jobbet. Han forklarede, at han var velbehandlet med medicin, hvilket gjorde ham i stand til at fokusere og planlægge sit arbejde effektivt.
Ledige seniorer har markant større sandsynlighed for at finde nyt job, hvis de udviser fleksibilitet omkring jobindhold og transport, viser ny rapport fra NFA og VIVE.
En omfattende evaluering af en fireårig indsats i 45 kommuner viser vejen til bedre trivsel og fastholdelse i ældreplejen.
Der opstod efterfølgende tvist om indholdet af de notater, der blev foretaget i ansættelsesskemaet. I feltet for ansættelsesudvalgets bemærkninger var det noteret, at visse lidelser, herunder psykiske og neurologiske lidelser, blev betragtet som uforenelige med ansættelsen. Klageren mente, at dette var et udtryk for en forudindtaget holdning, og at hans kompetencer aldrig blev reelt vurderet.
| Emne | Klagers synspunkt | Indklagedes synspunkt |
|---|---|---|
| Kvalifikationer | Mente sig kvalificeret og at ADHD ikke påvirkede arbejdet. | Væsentlig vægt på manglende klinisk erfaring (under 1 år). |
| Handicapstatus | ADHD udgør en langvarig funktionsnedsættelse (handicap). | Klager fungerede på normale vilkår og var dermed ikke handicappet i lovens forstand. |
| Årsag til afslag | Diskrimination pga. ADHD-diagnosen. | Valg af en anden kandidat med 3 års erfaring og relevante specialkurser. |
Klageren argumenterede for, at han trods sin evne til at arbejde fuldtid måtte tage massive hensyn i sit privatliv for at få hverdagen til at hænge sammen, hvilket understøttede handicappets karakter. Kommunen fastholdt, at udvælgelsen udelukkende var baseret på faglige kriterier og erfaring, og at klagerens oplysning om ADHD ikke var indgået i den negative bedømmelse.

En socialpædagog blev i 2012 ansat i en kommune på en institution for udviklingshæmmede. Forud for denne ansættelse havd...
Læs mere
Sagen omhandler en fysioterapeut, der blev ansat i en kommune i 2008. Efter en sammenlægning af flere træningscentre i 2...
Læs mere