Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig ansøger, der i december 2015 søgte en stilling i en landsdækkende restaurationskæde. Klageren indsendte to ansøgninger via virksomhedens digitale platform; den første rettet mod restaurationer på Fyn og den anden mod restaurationer på Sjælland. Da hun efter den første ansøgning modtog et standardsvar, rettede hun henvendelse til virksomheden for at spørge, om det var et krav at være en dreng for at komme i betragtning, da hun havde hørt rygter herom.
Klageren søgte specifikt en stilling i stillingskategori 1 (part-time). Efter sin første ansøgning den 4. december 2015 og den efterfølgende forespørgsel om køn som ansættelseskriterium, modtog hun intet svar på sin mail. Ved den anden ansøgning den 25. december 2015 modtog hun slet ingen tilbagemelding.
Under sagens behandling kom det frem, at medarbejdersammensætningen hos indklagede var præget af en markant kønsmæssig ubalance. Ved opgørelsen i juni 2016 havde virksomheden 428 ansatte i Danmark, hvoraf kun 15 var kvinder. I den specifikke stillingskategori, som klageren søgte, var blot 3 % af de ansatte kvinder.
Klager gjorde gældende, at hun blev fravalgt alene på grund af sit køn. Hun påpegede, at virksomhedens hjemmeside og ansøgningsmodul udelukkende viste billeder af mænd, hvilket understøttede opfattelsen af, at kvinder ikke var velkomne i driften. Hun afviste indklagedes påstand om, at hendes ansøgning var for kortfattet, og anførte, at hun var motiveret og besad relevant erfaring.
Indklagede påstod primært afvisning af sagen under henvisning til, at klageren manglede retlig interesse. Virksomheden argumenterede for, at klageren bevidst forsøgte at provokere en overtrædelse af lovgivningen, og at hendes ansøgninger var upersonlige standardansøgninger uden reel motivation. De forklarede den manglende tilbagemelding på den anden ansøgning med en IT-fejl og afviste, at køn var et kriterium i deres rekrutteringspolitik.
| Stillingskategori | Antal ansatte | Heraf kvinder |
|---|
| Kvindeandel (%) |
|---|
| Kategori 1 (Juicere) | 310 | 8 | ca. 3 % |
| Kategori 2 | 25 | 1 | 4 % |
| Kategori 3 | 58 | 4 | ca. 7 % |
| Kategori 4 | 11 | 1 | ca. 9 % |
| Kategori 5 | 24 | 1 | ca. 4 % |
| Total | 428 | 15 | ca. 3,5 % |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det var i strid med Ligebehandlingsloven § 2, at klageren ikke blev taget i betragtning til en stilling hos virksomheden.
Nævnet afviste først indklagedes påstand om manglende retlig interesse jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, idet klageren som konkret ansøger var direkte berørt af den påståede forskelsbehandling.
I selve sagens kerne lagde nævnet vægt på reglerne om delt bevisbyrde i Ligebehandlingsloven § 16a. Følgende omstændigheder skabte en formodning for forskelsbehandling:
Nævnet udtalte, at selvom der ikke er lovkrav om bestemte kønskvoter på det danske arbejdsmarked, kan et så åbenlyst misforhold skabe en formodning for diskrimination. Indklagede formåede ikke at afkræfte denne formodning ved blot at henvise til IT-fejl eller ansøgningens form.
Klageren fik medhold i sin klage. Indklagede blev pålagt at betale en godtgørelse efter Ligebehandlingsloven § 14.
| Kategori | Beløb | Vilkår |
|---|---|---|
| Godtgørelse | 5.000 kr. | Skal betales inden 14 dage |
| Renter | Procesrente | Fra 28. januar 2016 |

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.


Sagen omhandler en mandlig ansøger, der følte sig udsat for kønsdiskrimination i forbindelse med en ansættelsesproces hos en butik i A by. Butikken havde på Facebook opslået en ledig stilling som assistance, hvor de eksplicit søgte efter en "smilende, udadvendt og ansvarsbevidst ung pige over 18 år".
Klageren, der er en mand, søgte stillingen kort efter opslaget. Da han intet hørte fra butikken, kontaktede han dem telefonisk to uger senere og optog samtalen, da han mistænkte, at han blev fravalgt på grund af sit køn. Han fik her oplyst, at man var i gang med at indkalde til samtaler, men modtog aldrig selv en indkaldelse eller et svar på sin ansøgning.
Butikken har under sagen anført, at formuleringen om en "pige" var en fejl, som de rettede i kommentarsporet på Facebook, og at de efterfølgende slettede opslaget. De argumenterede desuden for, at klageren ikke var kvalificeret til stillingen af andre årsager end køn:
Ny undersøgelse af kønskrænkende adfærd i Forsvaret viser, at mere end hver femte kvindelige ansat og knap hver anden kvindelige værnepligtig har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste år.
Forsvarets Efterretningstjeneste har modtaget over 80 % flere kvindelige ansøgere til dette års cyberakademi i forhold til sidste år. Det skyldes blandt andet en målrettet rekrutteringsindsats rettet mod kvinder.
| Punkt | Klagers argumenter | Indklagedes argumenter |
|---|---|---|
| Kønsdiskrimination | Stillingsopslaget søgte eksplicit en pige, og kun piger blev ansat. | Fejl i opslaget blev rettet; køn var ikke afgørende for fravalget. |
| Bopæl | Boede i A by hos sin mor pga. personlige omstændigheder. | Troede klager boede i B by baseret på Facebook-oplysninger. |
| Motivation | Reelt interesseret i stillingen og kvalificeret. | Søgte kun stillingen for at orkestrere en klagesag. |
Klageren afviste butikkens antagelser om hans bopæl og fremhævede, at han faktisk opholdt sig i A by på ansøgningstidspunktet, hvilket fremgik af hans ansøgning. Han anførte desuden, at butikken uretmæssigt havde indhentet og brugt private oplysninger fra hans sociale medier.

Sagen drejer sig om en mandlig ansøger, der indbragte en klage over kønsdiskrimination efter at have søgt en stilling so...
Læs mere
En mandlig klager indbragte en sag for Ligebehandlingsnævnet, da han følte sig udsat for kønsdiskrimination i forbindels...
Læs mere