Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Rumænien
Generaladvokat
Bay Larsen
Dette præjudicielle spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-rettens krav til retsstatsprincippet og domstolenes uafhængighed (artikel 2 og 19 TEU) i forbindelse med rumænske procedureregler for søgsmålskompetence (standende).
Sagen udspringer af en tvist i Rumænien, hvor to faglige sammenslutninger af dommere og anklagere, Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România« og Asociaţia »Mişcarea pentru Apărarea Statutului Procurorilor«, anfægtede en bekendtgørelse fra Statsadvokaten vedrørende udnævnelsen af anklagere.
De anfægtede udnævnelser vedrørte anklagere, der havde fået enekompetence til at foretage strafforfølgning for korruptionslovovertrædelser begået af dommere og anklagere, et område der er tæt knyttet til retsvæsenets uafhængighed og Rumæniens forpligtelser under Mekanismen for Samarbejde og Kontrol (CVM). Sagsøgerne mente, at den nationale lovgivning, der lå til grund for udnævnelserne, var i strid med EU-retten.
Den forelæggende rumænske ret stod over for en national retspraksis, fastlagt af kassationsdomstolen, som kræver, at private juridiske personer (herunder faglige sammenslutninger) kun har søgsmålskompetence til at anfægte forvaltningsakter, hvis de kan påvise en legitim privat interesse i sagen. Denne fortolkning udelukker reelt faglige sammenslutninger fra at anlægge sag udelukkende med henblik på at forsvare den offentlige interesse i dommeres uafhængighed.
Hovedspørgsmålet for Domstolen var derfor, om artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, TEU sammenholdt med EU-chartrets artikel 12 (foreningsfrihed) og 47 (effektive retsmidler) er til hinder for en national praksis, der begrænser faglige dommerforeningers søgsmålskompetence på denne måde, når de ønsker at fremme og beskytte dommernes uafhængighed og retsstaten.
Domstolen fastslog, at EU-retten ikke er til hinder for en national lovgivning, som i praksis udelukker, at faglige sammenslutninger af dommere og anklagere kan anlægge søgsmål til annullation af udnævnelser af anklagere med kompetence til at strafforfølge dommere og anklagere, når søgsmålskompetencen betinges af eksistensen af en legitim privat interesse.
Domstolen præciserede, at selvom medlemsstaterne har pligt til at sikre et retsmiddel- og proceduresystem, der garanterer borgernes ret til effektiv retsbeskyttelse i overensstemmelse med artikel 19 TEU og artikel 47 i chartret, betyder dette ikke, at de generelt er forpligtet til at tildele faglige sammenslutninger af dommere og anklagere processuelle rettigheder til at anfægte enhver uforenelighed med EU-retten.
Domstolen anførte specifikt:
Da det første spørgsmål blev besvaret benægtende, fandt Domstolen det unødvendigt at behandle det andet spørgsmål vedrørende den materielle forenelighed af den rumænske lovgivning om anklagerudnævnelse med EU-retten.
Kirstine Troldborg er udpeget som ny dansk statsadvokat i Eurojust, hvor hun skal styrke det internationale samarbejde og koordineringen i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet.

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Curtea de Apel Ploieşti (appeldomstolen i Ploieşti, Rumænien) vedrørende foreneligheden af en ændret national ordning for dommeres forfremmelse med EU-retten, navnlig princippet om dommeres uafhængighed og kravene under Samarbejds- og Kontrolmekanismen (MSK).
Tvisten blev rejst af foreningen "Forum for Rumænske Dommere" (Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România«) og en dommer, som anfægtede lovligheden af afgørelse nr. 1348/2019 fra det øverste råd for retsvæsenet (CSM). Denne afgørelse godkendte en ny procedure for "effektiv forfremmelse" af dommere til højere retsinstanser.
Den nye ordning erstattede traditionelle skriftlige, teoretiske og praktiske prøver med en evaluering af kandidaternes arbejde og adfærd over de seneste tre års ansættelse. Evalueringen foretages af en bedømmelseskomité, der består af præsidenten og fire dommere fra den højere retsinstans (appeldomstolen), som kandidaten søger forfremmelse til. Sagsøgerne gjorde gældende, at dette evalueringselement var subjektivt, potentielt vilkårligt og skabte et hierarkisk pres, der truede dommernes uafhængighed i strid med Artikel 19 TEU og MSK.
Niels Fenger, der siden 2019 har været Folketingets Ombudsmand, er blevet udnævnt som dansk dommer ved EU-Domstolen. Niels Fenger afløser den nuværende danske dommer ved EU-Domstolen Lars Bay Larsen.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
De præjudicielle spørgsmål vedrørte især MSK's bindende karakter og spørgsmålet om, hvorvidt en sådan evalueringsbaseret forfremmelsesordning, hvor bedømmerne har overordnede roller i den højere instans, kompromitterer uafhængigheden af de dommere, der ønsker forfremmelse.
Dette lovforslag har til formål at implementere EU's gruppesøgsmålsdirektiv i dansk ret. Det etablerer en ny og udvidet ...
Læs mereLovforslaget har til formål at implementere EU's gruppesøgsmålsdirektiv i dansk ret. Det etablerer en ny processuel ramm...
Læs mere