Uafhængighed og søgsmålskompetence: Faglige dommerforeninger har ikke automatisk standende til at anfægte udnævnelse af anklagere

Dette præjudicielle spørgsmål vedrører fortolkningen af EU-rettens krav til retsstatsprincippet og domstolenes uafhængighed (artikel 2 og 19 TEU) i forbindelse med rumænske procedureregler for søgsmålskompetence (standende).

Sagen udspringer af en tvist i Rumænien, hvor to faglige sammenslutninger af dommere og anklagere, Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România« og Asociaţia »Mişcarea pentru Apărarea Statutului Procurorilor«, anfægtede en bekendtgørelse fra Statsadvokaten vedrørende udnævnelsen af anklagere.

Baggrund for tvisten

De anfægtede udnævnelser vedrørte anklagere, der havde fået enekompetence til at foretage strafforfølgning for korruptionslovovertrædelser begået af dommere og anklagere, et område der er tæt knyttet til retsvæsenets uafhængighed og Rumæniens forpligtelser under Mekanismen for Samarbejde og Kontrol (CVM). Sagsøgerne mente, at den nationale lovgivning, der lå til grund for udnævnelserne, var i strid med EU-retten.

National Retspraksis og Hovedspørgsmålet

Den forelæggende rumænske ret stod over for en national retspraksis, fastlagt af kassationsdomstolen, som kræver, at private juridiske personer (herunder faglige sammenslutninger) kun har søgsmålskompetence til at anfægte forvaltningsakter, hvis de kan påvise en legitim privat interesse i sagen. Denne fortolkning udelukker reelt faglige sammenslutninger fra at anlægge sag udelukkende med henblik på at forsvare den offentlige interesse i dommeres uafhængighed.

Hovedspørgsmålet for Domstolen var derfor, om artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, TEU sammenholdt med EU-chartrets artikel 12 (foreningsfrihed) og 47 (effektive retsmidler) er til hinder for en national praksis, der begrænser faglige dommerforeningers søgsmålskompetence på denne måde, når de ønsker at fremme og beskytte dommernes uafhængighed og retsstaten.

Domstolen fastslog, at EU-retten ikke er til hinder for en national lovgivning, som i praksis udelukker, at faglige sammenslutninger af dommere og anklagere kan anlægge søgsmål til annullation af udnævnelser af anklagere med kompetence til at strafforfølge dommere og anklagere, når søgsmålskompetencen betinges af eksistensen af en legitim privat interesse.

Domstolens ræsonnement

Domstolen præciserede, at selvom medlemsstaterne har pligt til at sikre et retsmiddel- og proceduresystem, der garanterer borgernes ret til effektiv retsbeskyttelse i overensstemmelse med artikel 19 TEU og artikel 47 i chartret, betyder dette ikke, at de generelt er forpligtet til at tildele faglige sammenslutninger af dommere og anklagere processuelle rettigheder til at anfægte enhver uforenelighed med EU-retten.

Domstolen anførte specifikt: