Skattepligt og centrum for livsinteresser ved fraflytning til Schweiz

Spørgerens repræsentant accepterede konklusionen om den fulde skattepligt, men var uenig i, at midtpunktet for livsinteresser skulle anses for at være i Danmark, idet spørgeren har international baggrund og fuldtidsarbejde i Schweiz.

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse fuldt ud.

Skattepligt og Skattemæssigt Hjemsted

Skatterådet bekræfter, at spørgeren fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark efter fraflytningen til Schweiz, da han har bevaret rådigheden over en helårsbolig i Danmark, hvor hans hustru opretholder det fælles hjem. Denne skattepligt ophører først, når huset er solgt, og spørgeren og hustruen ikke længere har bolig til rådighed her i landet.

Idet spørgeren er dobbeltdomicileret, skal det skattemæssige hjemsted afgøres efter reglerne i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 4. Skatterådet konkluderer, at spørgeren har sit skattemæssige hjemsted i Danmark, da centrum for hans livsinteresser fortsat ligger her:

Vurderingen er baseret på, at spørgeren både har personlige interesser (hustruen) og økonomiske interesser (ejendommen) i Danmark, mens han i Schweiz udelukkende har økonomiske interesser i form af sit indtægtsgivende arbejde. Danmark anses derfor for staten, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser.

Lempelse efter DBO

Eftersom spørgeren er hjemmehørende i Danmark, men udfører lønarbejde i Schweiz for en schweizisk arbejdsgiver, kan lønindkomsten kun beskattes i Schweiz i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 15.

Skatterådet bekræfter derfor, at Danmark skal give lempelse for denne indkomst efter exemption-metoden med progressionsforbehold, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz, artikel 23, stk. 1, litra c. Indkomsten medregnes i det danske beskatningsgrundlag, men skatten nedsættes med den del, der kan henføres til den indkomst, der stammer fra Schweiz.

Klageren påstod, at skattepligten var ophørt, da han reelt var fraflyttet, og at overnatningerne hos sønnen var simple familiebesøg, som ikke konstituerede en bopæl.